Annonce:
Annonce:

Favorit-fly kamp-svinet: Har kostet Pentagon 2600 mia. kroner

Meget tyder på, at Forsvarsministeriet peger på F-35 kampflyet, som Danmarks næste køb, men flyet får krads kritik i USA, hvor det kaldes 'verdenshistoriens dyreste våben'

Annonce:
Følg Politik

Amerikanerne har brugt enorme summer på det kampfly, som nu er suveræn favorit til at blive Danmarks næste knytnæve på vinger.

Godt nok har USA bestilt 2.457 F-35 kampfly - kaldet Joint Strike Fighter - men regningen løber op i hele 400 milliarder dollar, hvilket svarer til 2600.000.000.000 danske kroner.

Fly-projektet er flere gange blevet udskudt og har kørt i 15 år, og det er det dyreste våben i USA's historie. Det har fået den tidligere præsidentkandidat og krigsveteran John McCain til at kalde fly-projektet for en skandale overfor Pentagon ved en høring tirsdag.

- Det har været en skandale, og budgetoverskridelserne har været en skændsel, sagde John McCain ifølge Daily Mail.

http://dev010.eb-dev.lp.jppol.dk:82/migrator/ws/publication/ekstrabladet.dk/resource/binary/656961

Fagboss kæmper for Lockheed Martin

Annonce:

Problemer i hjernen
F-35 har haft problemer med flyets hjerne - den software, som bruges i flyet. En ny rapport fra myndighederne i USA viser, at en fejl kan få alle fly offline på samme tid. Samtidig har der ikke været tilstrækkelige test af netop flyets software ifølge rapporten.

Danmark kommer formentlig til at købe i omegnen af 30 kampfly, og ifølge Radio24Syv har kampflykontoret i Forsvarsministeriet anbefalet netop F-35 til ministeren.

Det skyldes ifølge radiostationen, at flyet har slået konkurrenterne Eurofighters Typhoon og Boeings Super Hornet, når det kommer til den militærfaglige betydning, de strategiske forhold, økonomien og flyenes evne til at skabe omsætning i den danske forsvarsindustri. Kontoret har sammenlignet flyene på fire punkter, og F-35 har angiveligt vundet på alle fire.

Metal-krig om kampfly

 

'Aftalt spil'
Kampflyene skal i den nærmeste fremtid forhandles endeligt på plads, efter at have været mere end ti år undervejs. Flere politikere tøver dog i forhold til meldingen om F-35, som vinderen. Forsvarsordførerne har endnu ikke set rapporten fra kampflykontoret.

jarlov

Annonce:

Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm mener, at kampflykontorets uforbeholdne anbefaling ligner rent bestillingsarbejde.

Anbefalingen kan være bygget på meget tvivlsomme beregninger, og Enhedslisten kalder nu forsvarsministeren i salen om sagen.

- Det er simpelthen utroligt, at hovedparten af det danske Folketing igen er ved at bruge milliarder på noget, der ikke fungerer. F-35 kampflyene koster en milliard kroner stykket og har problemer, der får IC4-togene til at fremstå velkørende, siger hun i en pressemeddelelse.

Enhedslisten peger på motorer, der bryder i brand, software, der strejker og defekte våbenluger, som nogle af flyets mange mangler.

- Det lugter langt væk af aftalt spil, når kampflykontoret anbefaler F-35 som det bedste kampfly for Danmark på alle parametre. Jeg tror, der er rigtig mange, som synes, det virker noget absurd, at der kan findes i omegnen af 30 milliarder i bloktilskud til den amerikanske våbenindustri i en tid, hvor der skæres overalt. Derfor kalder vi nu ministeren i salen.

Annonce:

Jægersoldaten: Er vi mest til et hårnet eller en Houdini?

Dyr fornøjelse
Uanset fly-valg, så bliver det en dyr fornøjelse. Norge har købt 52 F-35 for nyligt, og vores naboer regner med at bruge godt 200 milliarder kroner på køb og drift.

Anbefalingen fra embedsmændene til forsvarsministeren lyder på at købe 28 fly, hvis man Danmark skal kunne det samme militært, skriver Radio24Syv.

Hvis tallene fra Norge holder, så kommer de danske kampfly til at koste omkring 100 milliarder kroner i deres levetid, og det får Enhedslisten op i det røde felt.

- Det virker højst besynderligt, når flyet er ekstremt dyrt både i indkøb og vedligeholdelse, og projektet igen er blevet forsinket. Jeg kan blive bekymret for, om man blindt har accepteret våbenproducentens egne beregninger på hvor fortræffeligt deres fly er, siger Eva Flyvholm.

- Jeg frygter, at vi er ved at begå den samme fejl som eksempelvis Norge, der også blev lokket til at købe de milliarddyre fly på baggrund af tvivlsomme beregninger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: