Den har stået på nøddepostej og hjemmelavet rødbedesalat juleaften hos Alternativets nu fem kandidater til posten som politisk leder.
Mød de to mænd og tre kvinder, som i slutningen af januar skal udkæmpe en demokratisk dyst om posten som leder af det parti, Uffe Elbæk stiftede i 2013, og som i dag har fem medlemmer af Folketinget.
Hvordan fejrer de højtiden klimavenligt, og hvordan vil de adskille sig fra partifader Uffe?
Ingen revolution
Folketingsmedlem Rasmus Nordqvist, 44, designer og folketingsmedlem
- Hvad spiser du juleaften og nytårsaften?
- Juleaften fik jeg nøddepostej, waldorfsalat, brune kartofler og masser af chokolade.
- Nytårsaften, det ved jeg ikke. Jeg skal hjem til en veninde.
- Fyrer du nytårskrudt af?
- Nej.
- Hvor mange gange har du fløjet i år?
- Det har jeg fem eller seks gange i forbindelse med folketingsarbejde. Jeg sidder jo i Folketinget og skal passe arbejdet i udvalgene. Jeg prøver altid at finde alternative transportformer, men det skal passe med de tider, der er. Jeg har tit taget tog til Bruxelles og fløjet hjem. Jeg skal også passe mit arbejde.
- Hvordan vil du være anderledes end Uffe Elbæk som leder?
- Det handler ikke om, hvordan man vil være anderledes. Men jeg er jo en anden person end Uffe.
- Det vigtige er, at vi arbejder videre på det, vi har skabt. Det skal ikke være den store revolution, hvor man ikke kan genkende Alternativet, siger Rasmus Nordqvist.
Smagte på julekødet
Theresa Scavenius, 35, cand. scient pol. og ph.d., lektor på Aalborg Universitet i klimapolitik og demokrati samt folketingskandidat
- Hvad spiser du juleaften og nytårsaften?
- Jeg spiser overvejende vegetarisk, men jeg smagte økologisk and og flæskesteg juleaften. Men jeg har fået falafler, fisk og salater til julefrokosterne.
- Nytårsaften tror jeg, det bliver østers og fisk.
- Fyrer du nytårskrudt af?
- Nej, det har jeg aldrig gjort.
- Hvor mange gange har du fløjet i år?
- Jeg har slet ikke fløjet i år.
- Hvordan vil du være anderledes end Uffe Elbæk som leder?
- Grundlæggende er det det samme politiske program, vi forsvarer. Der vil være masser af forskelle i hverdagen, men om der vil være en rød tråd i det, er ikke til at sige allerede nu, siger Theresa Scavenius.
Klimaforsker vil være Alternativets leder
Uffe Elbæk om storfavorit: Nej, nej, nej - ja, ja, ja
Med bus og tog
Rasmus Foged, 41, jurist, funktionschef ved retten i Aarhus samt medlem af regionsrådet i Midtjylland
- Hvad spiser du juleaften og nytårsaften?
- Juleaften spiste vi flæskesteg og and med salat, sovs og min mors hjemmelavede rødbedesalat.
- Nytårsaften står den på tapas som sammenskudsgilde.
- Fyrer du nytårskrudt af?
- Jeg plejer at fyre lidt af sammen med børnene. Det er ikke et sted, jeg har påbegyndt en stor forandring.
- Hvor mange gange har du fløjet i år?
- Det må blive nul. Jeg har været i Holland og Belgien med tog og bus på studieture med regionsrådet. Med familien var jeg på interrail i sommerferien. Jeg fravalgte også flyet til Folkemødet på Bornholm i år.
- Hvordan vil du være anderledes end Uffe Elbæk som leder?
- Jeg stiller op med det, jeg kan - ikke for at gøre op med noget. Så er andre velkomne til at udlægge, hvordan det måtte adskille sig fra Uffe eller andre, siger Rasmus Foged.
Vil bekæmpe karrierepolitikere: Kattelem redder Uffe
Ikke hellig
Mette Rahbek, 44, socialpædagog, arbejder med unge i Nyborg Kommune samt folketingskandidat
- Hvad spiser du juleaften og nytårsaften?
- Juleaften spiste vi torsk.
- Nytårsaften, det ved jeg ikke endnu. Vi tager toget til Malmø. Så må vi se. Men det bliver helt sikkert vegetarisk eller med fisk. Vi spiser fortrinsvis vegetarisk. Men jeg er ikke hellig.
- Fyrer du nytårskrudt af?
- Nej, det skal forbydes. Jeg har boet i New Zealand og Australien, hvor myndighederne står for det. Og det fungerer godt. Det forurener afd pommern til. Tiden er inde til, at vi kigger på andre løsninger.
- Hvor mange gange har du fløjet i år?
- En rejse retur til Bulgarien.
- Hvordan vil du være anderledes end Uffe Elbæk som leder?
- Det er et godt spørgsmål. Jeg er meget anderledes som person. Jeg har mere kant end Uffe. Jeg siger tingene ligeud. Jeg prøver at sige tingene diplomatisk, men på min egen måde.
- Politisk vil jeg fremhæve, at alle skal med i den grønne omstilling, så vi ikke får en social slagside. Dér adskiller jeg mig absolut fra Uffe.
Uffe efterlader et parti i ruiner
Forbyd krudt
Mira Issa Bloch, 49, socialpædagog, fuldtidspolitiker, byrådsmedlem i Skanderborg og stedforfortræder for Torsten Gejl i Folketinget i fem uger i 2019
- Hvad spiser du juleaften og nytårsaften?
- Nytårsaften skal jeg i caféen Hjerterummet i Silkeborg, hvor der bliver serveres vegansk overskudsmad. Det er mad, som ellers ville blive smidt ud.
- Juleaften fik jeg and hos min bror. Vi lavede noget hver især. Jeg kom med økologisk frisk rødkålssalt.
- Fyrer du nytårskrudt af?
- Nej, det har jeg aldrig rigtigt gjort. Nu vil jeg slet ikke, fordi det er så belastende for klimaet. Vi skal selvfølgelig gøre det forbudt at fyre af.
- Hvor mange gange har du fløjet i år?
- Nul gange.
- Hvordan vil du være anderledes end Uffe Elbæk som leder?
- Han har gjort det godt og lige præcis indtil nu.
- Vi skal have mere medlemsinddragelse. Og jeg vil udfolde al vores politik. Vi skal stadig være de mest grønne, men vi skal også udstille vores anden politik. Jeg vil fokusere på trivsel herhjemme. Vi skal skabe balance i Danmark på alle niveauer.
- Endelig skal vi være et frihedsparti og på den måde adskille os fra de socialistiske partier, siger Mira Issa Bloch.
Qvortrup: - Uffe har sejret 'ad helvede til'