Fem punkter: Forstå Løkkes fly-druk

Hvis du har haft svært ved at finde hoved og hale i spin og fakta i Ekstra Bladets afsløring af øl- og vindrikkeri om bord på Forsvarets fly i Lars Løkkes tid som statsminister, se læs med her

Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Per Rasmussen/Polfoto. Klik på 'NÆSTE' og hør om sagen fra Ekstra Bladets politiske redaktør
Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Per Rasmussen/Polfoto. Klik på 'NÆSTE' og hør om sagen fra Ekstra Bladets politiske redaktør

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i bilagene for Lars Løkkes fly-rejser som statsminister.

Bilagene viser, at der på en række ture er blevet serveret anseelige mængder alkohol. På andre ture er alkoholmængden mere moderat.

Det har dog skabt forvirring, at Statsministeriet skrev tirsdag, at bilagene ikke udelukkende afspejler ’statsministerens og dennes delegations fortæring’.

’Det hænger sammen med, at Forsvaret tidligere anvendte en uhensigtsmæssig afregningspraksis, der bl.a. indebar, at Statsministeriet også blev opkrævet betaling for varer, som ikke blev forbrugt af statsministeren og dennes følge’.

Det er af mange blevet udlagt som om, det ikke er muligt ud fra bilagene at fortælle, om det kun er statsministeren og hans stab, der har drukket øl og vin på turene.

Det er bare fuldstændig forkert.

Beskeden fra Statsministeriet har intet med øl og vin at gøre.

Det er nemlig strengt forbudt for piloterne og resten af militærets personale at drikke alkohol om bord. Og så er der kun Lars Løkke og hans folk tilbage om bord.

Men der er jo stadig andre om bord end Lars Løkke. Hvordan kan man vide, at det ikke bare er embedsfolkene, der drikker al vin og øl?

Ekstra Bladet har talt med en række kilder, der har deltaget på fly-turene. De fortæller alle, at ingen om bord drikker med mindre, at statsministeren gør det. Og ingen drikker mere end statsministeren – flere drikker til gengæld mindre end ham.

Men Lars Løkke har jo mere end antydet, at det fakturerede bare kan være kørt om bord på flyet og læsset uåbnet af igen. Hvis der er læsset vin af igen, er den jo ikke blevet skænket op om bord?

Det ligger helt fast, at den vin, der er blevet faktureret også er blevet åbnet om bord. Det har Forsvarsministeriet bekræftet skriftligt over for Ekstra Bladet.

Men Lars Løkke skriver jo, at han kun drikker på hjemturen?

Det passer ganske enkelt ikke. Eksempelvis viser bilagene, at der bliver serveret tre flasker vin på vej til Bruxelles 17. juni 2009. På vej tilbage bliver der i øvrigt også serveret vin. Seks flasker.

Desuden er hjemturen er i høj grad også arbejdstid for statsministeren. Det er derfor, at han sidder i det dyrt chartrede fly fra Forsvaret. På hjemturene skal han bl.a. afgive referat fra topmøderne, han har deltaget i – embedsfolk har nemlig ikke adgang til møderne. Disse referater skal gerne være præcise og sandfærdige.

Men Lars Løkke har skrevet, at han kun drikker om aftenen?

Hvis det skal passe, må Lars Løkke have nogle meget lange aftener, der begynder tidligt. Eksempelvis bliver der ifølge bilagene serveret det, der svarer til 36 genstande på en Italiens-rejse 9. og 10. juli. Turen hjem for Lars Løkke og de fem eller seks embedsfolk begynder klokken 15, og selskabet lander klokken 17.30.

Selv hvis der kun er serveret alkohol på den seneste time, vil ’aften’ altså betyde klokken 16.30. Og selskabet vil i givet fald både have haft alkohol på bordene under indflyvning og landingen. Hvis Lars Løkke holder fast i, at der ikke er drukket på turen ud, vil det i øvrigt betyde, at al øl og vin er serveret på én time. Altså cirka mere end fem genstande per deltager på én time.

Men Lars Løkke skriver jo, at han kun drikker to glas på en rejse?

Hvis det virkelig skulle passe, at Lars Løkke højst drikker to glas vin på en rejse, er der et meget vigtigt spørgsmål, der står tilbage. Hvem har så drukket resten af genstandene om bord? Det vil Lars Løkke ikke svare Ekstra Bladet på. Det vil også være svært, eftersom embedsfolkene kun drikker, såfremt statsministeren gør det.

Desuden er der stor forskel på, hvor mange genstande, der i gennemsnit er blevet serveret om bord på turene. På flere rejser drejer det sig om mere langt mere end to genstande i gennemsnit.

Kan man arbejde lige så godt som normalt med alkohol i blodet? Få svaret her:

332 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere