Femern-lov stemt igennem Folketinget

Folketinget vedtager anlægsloven om Femern-forbindelsen, men byggeriet venter stadig på endeligt grønt lys

Diskussionen om Femern-forbindelsen forlader Folketinget - for nu. Det sker efter, at regeringen med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative vedtager anlægsloven om Femern-forbindelsen.

I lovtekster står dog, at den endelige godkendelse ligger hos den forligskreds af partier, der til efteråret skal have afklaret flere usikkerheder om økonomien, før partierne vil give sit endelige grønne lys.

Alligevel mener transportminister Magnus Heunicke (S), at vedtagelsen i Folketinget er historisk. Han henviser til de ophedede diskussioner i Folketinget ved tidligere beslutninger om store broprojekter.

- Hold op, hvor var det godt, at et flertal i Folketinget vedtog at bygge Storebælt. Hold op, hvor var det godt, at et flertal i Folketinget vedtog at bygge Øresundsforbindelsen, siger Magnus Heunicke tirsdag fra Folketingets talerstol.

- Det her er en af de dage, hvor Danmark skriver sig ind i historien, som et land med store bro- og tunnelbyggerier.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere