Annonce:
Annonce:

Festminister undskylder: Det var et brag

Landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn undskylder kæmpe fest natten til onsdag, hvor politiet troppede op på grund af larm

Annonce:
Følg Politik

Der er moralske tømmermænd dagen derpå hos landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Ministeren var vært ved en kæmpe fest i sin folketingslejlighed, hvor politiet måtte bede om at få dæmpet lydniveauet. Og nu undskylder en ellers frisk S-minister for støjgener.

- Lige så snart vi hørte, at der var nogle, der var kede af det, så lukkede vi vinduer og skruede ned for musikken, siger Rasmus Prehn på vej til et samråd på Christiansborg.

- Folketinget er åbnet, og dem i bygningen er politikere, der har folketingslejligheder. Tænker du over, om det er okay at holde sådan en fest, hvor politiet må bede jer om at skrue ned?

- Det er selvfølgelig ikke okay, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, fortæller ministeren.

Annonce:

- Tanken var at fejre, at Folketinget er åbnet. Fejre, at vi er på den anden side af restriktioner, fejre en knaldgod landbrugsaftale. Det var intentionen. Intentionen var selvfølgelig ikke at genere nogen, forklarer han.

- Har du tømmermænd?

- Jeg holdt igen med alkoholen, men det var et brag af en fest. Der var rigtig meget at fejre.

- Talte du med politiet?

- Nej, men jeg hørte godt, at der var noget om det, og det er selvfølgelig træls, men vi skruede ned og de sidste gik relativt tidligt på aftenen.

- Og din ministerkollega Magnus Heunicke var dj, forstår jeg?

- Han er en helt suveræn god dj, og der var gang i dansegulvet, men han gik tidligt, fordi han skulle op her til morgen, så andre tog over senere.

- Det var ikke sundhedsministerens skyld, at der var støjgener for naboerne?

- Nej, han var kun skyld i, at der var liv og glade dage på dansegulvet, men jeg tror, at han gik ved 22-23-tiden.

Der var en række folketingspolitikere til stede til festen - primært fra Socialdemokratiet, men også fra den borgerlige blok. Derudover deltog flere journalister i festen, herunder en fra Ekstra Bladet.

Annonce:

Politiker-lejligheden var fyldt til bristepunktet. Vinduerne var åbne, og Thomas Helmigs klassiker 'Stupid man' var netop blevet smækket på anlægget.

Udenfor på gaden var lyden af musikken så høj, at den overdøvede rådhusklokkerne på Københavns Rådhus, som var i færd med at ringe det nye døgn ind.

Hør ministerfesten ude fra gaden, netop som politiet kører forbi.

Hør larmen fra ministerfesten i videoen herover

- Hvornår sluttede festen?

- Jeg tror, de sidste gik lidt over et.

- Holder du et brag af en fest næste år, når Folketinget åbner?

- Det er jeg nødt til at tænke over, fordi jeg ikke har lyst til at genere andre mennesker. Hvis der er nogen, som føler sig forulempet over det her, så er jeg nødt til at tænke over det.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Magnus Heunicke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: