Filippinere strømmer til Arktis: Tager Grønlands lavtlønsjob

Trods høj arbejdsløshed: De lokale grønlændere er for umotiverede og langsomme, lyder restaurantchefs forklaring på, at filippinere med cirka 22 procent nu udgør den største gruppe udenlandske statsborgere i Grønland

Filippinerne varmer sig ved lønnen og lever med den grønlandske kulde. Foto: Jonas Olufson
Filippinerne varmer sig ved lønnen og lever med den grønlandske kulde. Foto: Jonas Olufson
Følg Politik

INFOGRAFIK: Kongeriget kan skrumpe 98 procent

Et stort tema i den grønlandske valgkamp er den høje arbejdsløshed, mens der samtidig er masser af ledige jobs.

Dem har filippinerne fået øje på, og de udgør i dag den største gruppe udlændinge i Grønland.

En af dem er restaurantchef i Nuuk, Zara Catalan, der kom til Grønland i 2011. Egentlig for at optræde som sanger på barer og hoteller.

– Men så fik jeg mulighed for at blive i Grønland og få arbejde som kok på en restaurant. I dag er jeg restaurantchef for tre restauranter i Nuuk, fortæller hun.

Filippinerne udgør cirka 22 procent af de udenlandske statsborgere i Grønland og er i øvrigt skarpt forfulgt af thailænderne, som på andenpladsen runder de 16 procent.

Det viser tal fra Grønlands Statistik. Dermed fylder to tropelande mere i den ’danske’ del af Arktis end tilflytterne fra Island, Sverige, Norge og Finland tilsammen.

I 2017 boede der 970 udlændinge i Grønland, og heraf var de 208 filippinere.

Grønlænderne søger ikke
Zara Catalan oplever ikke, at flertallet har noget stort problem med de filippinske arbejdere. Til gengæld opfatter nogle grønlandske politikere dem som et problem og bruger det politisk.

Zara Catalan mener, at hun han bedre kan stole på asiatiske medarbejdere. Foto: Jonas Olufson
Zara Catalan mener, at hun han bedre kan stole på asiatiske medarbejdere. Foto: Jonas Olufson
 

– De får det til at dreje sig om, at vi stjæler jobbene fra grønlænderne. Men sandheden er, at de lokale ikke søger de jobs, som filippinerne og thailænderne tager i f.eks. restaurationsbranchen, siger Zara Catalan.

Hun understreger, at man kun kan hente udlændinge, hvis jobbet har været slået op, og ingen lokale har søgt det.

Frygter tømmermænd
Om fordelene ved at ansætte asiater siger hun:

– Jeg behøver ikke at bekymre mig over, om en af mine medarbejdere pludselig tager sin jakke og går midt i den travleste tid. Jeg behøver heller ikke at frygte, at de bliver væk på grund af tømmermænd. Jeg kan stole på asiater og ved, at de arbejder effektivt.

Ifølge restaurantchefen burde den grønlandske regering uddanne og motivere de arbejdsløse i stedet for at puste liv i en racisme-diskussion.

– Det kræver fleksibilitet, motivation og et højt fagligt niveau at arbejde på en restaurant. For at arbejde som kok skal du kunne arbejde på flere opskrifter på én gang. Jeg kan lave ti burgere på et kvarter. En lokal skal bruge en time på det samme, forklarer hun.

Zara Catalan understreger, at de almindelige grønlændere er meget gode og venlige mennesker. Samtidig ser hun en positiv udvikling i motivationen hos den yngre generation.

Gæstearbejdere løber med både højt- og lavtlønnede job

Arbejdsløsheden på Grønland er cirka 10 procent. Alligevel besættes både lavt- og højtlønnede job i stor stil af tilrejsende.

Så debatten om bedre uddannelse – og især drømmen om nye erhvervs-indtægter fra styrket turisme – har fyldt enormt meget i den grønlandske valgkamp, som slutter i dag.

Der er kronisk mangel på arbejdskraft i sundheds- og undervisningssektoren. Aktuelt er der ca. 246 ledige lærerstillinger.

Men også jobs, som typisk kræver ’oplæring’ – og altså ikke en længere formel uddannelse – besættes i stigende grad af udlændinge.

De senere år er især filippinere og thailændere strømmet til. De arbejder typisk i service-, hotel- og restaurations-branchen med rengøring, madlavning, servering osv.

Selv Grønlands stolte fiskerierhverv har hentet folk fra Østen. Det skabte stor debat og vrede, da selvstyre-ejede Royal Greenland sidste år hentede 38 kinesere til koncernens fiskefabrikker, fordi der angiveligt ikke var kvalificeret grønlandsk arbejdskraft.

Over halvdelen af den grønlandske befolkning er ufaglærte.

Grønlændere: Det mener vi om Lars Løkke

Sally: Lønnen er god og kulden til at leve med

Typisk er de filippinere, som flytter til Grønland, gode venner og familie til dem, som er der i forvejen. Sally Acita har to søstre på Grønland. Foto: Jonas Olufson
Typisk er de filippinere, som flytter til Grønland, gode venner og familie til dem, som er der i forvejen. Sally Acita har to søstre på Grønland. Foto: Jonas Olufson
 

– Det var hårdt med kulden i begyndelsen. Men nu kan jeg faktisk lide det, fortæller filippinske Sally Acita.

Den 34-årige kvinde kom til Grønland i 2007 som au pair.

Siden fik hun job på et hotel – og hun arbejder i dag som tjener på en restaurant i Nuuk. Her er kollegaerne også asiater.

– Det er især lønnen, som trækker. Den er høj sammenlignet med filippinske forhold, så jeg kan sende penge hjem til familien. Jeg bor i min egen lejlighed i en ejendom, som virksomheden ejer. Det er faktisk lige under min chef, så det er ’upstairs downstairs’, griner hun:

– Jeg har to søstre, som nu også er kommet til Grønland. Så jeg er meget glad for at være her. Men jeg ville blive endnu mere glad, hvis jeg får permanent opholdstilladelse. Min ansøgning er faktisk under behandling nu.

Livet på Grønland gennem 10-11 år er dog ikke uden omkostninger. Sally Acita har nemlig en 11-årig datter, som bor i Filippinerne hos bedsteforældrene.

Fagforenings-boss: Skammeligt

’Der er helt klart noget galt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi tilkalder asiatisk arbejdskraft, mens der visse steder er skammelig høj arbejdsløshed.’

’Det er endnu mere skammeligt, at vi tilkaldte kinesisk arbejdskraft til at arbejde i fiskefabrikkerne’, fastslår formanden for Grønlands største fagforbund, SIK, Jess G. Berthelsen, i et mailsvar.

Han henviser tit til, at en række grønlandske byer har 25-30 procent ledige.

Jess G. Berthelsen mener, at den asiatiske arbejdskraft nærmest er blevet et tag selv-bord for service-, hotel- og restaurationsbranchen.

SIK-formanden understreger, at hans kritik ikke er rettet mod de hårdtarbejdende asiatiske gæstearbejdere.

Men han påpeger, at den asiatiske arbejdsstyrke kun kommer for at arbejde og tjene penge.

’De skal ikke hjem og lave mad til børnene, de skal ikke hente ungerne i børnehaven og alt det almindelige, grønlandske familier gør. Så derfor kan asiaterne arbejde i rigtig mange timer’, påpeger han.

Jess G. Berthelsen fastslår, at grønlænderne sagtens ville kunne arbejde lige så meget.

’Men sådan har vi ikke opbygget samfundet. Vi har overenskomster og 40 timers arbejdsuger at rette os efter’, forklarer han.

Ekstra Bladet i Grønland: Fotograf Jonas Olufson og journalist Per Mathiessen
Ekstra Bladet i Grønland: Fotograf Jonas Olufson og journalist Per Mathiessen
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind