Firebande startede skattekaos

Løkke, Fogh, Bendtsen og Pedersen ... er ikke navnet på et advokatkontor i provinsen. Det er navnene på de fire magtmænd, som en tirsdag i april 2004 fødte en katastrofaltanke om at centralisere inddrivelsen af danskernes gæld

Firebanden i al deres vælde. Fra venstre: Lars Løkke, Anders Fogh, Bendt Bendtsen og Thor Pedersen. Foto: Lars Krabbe
Firebanden i al deres vælde. Fra venstre: Lars Løkke, Anders Fogh, Bendt Bendtsen og Thor Pedersen. Foto: Lars Krabbe

De havde en plan. De synes nok selv, den var genial.

Fire magtfulde mænd præsenterede en forårsdag for 13 år siden deres vision for fremtidens offentlige Danmark.

Pragtnummeret i struktur-reformen var lukningen af to ud af tre kommuner og amternes død.

Men et dyk ned i udspillet viser, at Fogh og hans medsammensvorne også havde andre vidtrækkende planer.

Det viser Ekstra Bladets kortlægning af de måneder og år, hvor det blev besluttet, at staten skulle overtage opgaven med at inddrive danskernes gæld. En katastrofal beslutning, som har betydet, at op imod 14 milliarder kroner i gæld til staten formentlig aldrig bliver betalt.

Entydigt i staten
Nederst i denne artikel  kan man dykke ned i en tidslinje over forløbet. Men især en skelsættende dato stikker ud.

27. april 2004 fremlagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen flankeret af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Thor Pedersen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen VK-regeringens store plan for en omkalfatring af det kommunale danmarkskort.

Samtidig foreslog de fire trods højlydte advarsler en centralisering af gældsinddrivelsen.

’Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles entydigt i staten’, lød det i udspillet.

Lige siden har staten været katastrofalt elendig til at kradse penge ind, og danskernes ubetalte gæld er eksploderet. Glansnumret i centraliseringen blev et it-system ved navn EFI, som siden har vist sig så håbløst, at det i dag er lukket og slukket.

Thor P.s løfte
På pressemødet, som blev afholdt på Nationalmuseet en kort gåtur fra Christiansborg, var stemningen ifølge datidens aviser fuld af tro på fremskridtet.

'Med moderne Powerpoint gennemgik han (Lars Løkke, red.) det nye kommunale landskab', lyder det i Politikens reportage, der fortsatte med et løfte fra den siddende finansminister, Thor Pedersen:

– Der er ingen, som skal fyres umiddelbart. De ansatte flytter med deres opgave, så alle fortsætter på deres nuværende løn- og ansættelsesvilkår, sagde han.

Virkeligheden blev den stik modsatte. I de følgende år vinkede Skat farvel til tusindvis af ansatte.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra de fire i firebanden. Men det var ikke muligt.

Sådan fødtes idéen om centralt inddrivelsessystem

Juni 2003: Rigsrevisionens beretning om statens restance-inddrivelse undersøgte, om danskernes gæld til det offentlige blev kradset effektivt ind, og kom frem til, at det var muligt at gøre et bedre.

Man kunne forenkle lovgivningen, samarbejde bedre mellem de fem institutioner, der inddrev penge, og automatisere mere via it.

’Det har ikke været muligt at opgøre produktiviteten på området’ hos f.eks. kommunerne og staten.

Oktober 2003: Regeringens Ø-udvalg med Thor Pedersen (V), Bendt Bendtsen (K) og Svend Erik Hovmand (V) igangsætter analyse af muligheden for en fælles offentlig inddrivelse af danskerne gæld til det offentlige.

Analysen sammenligner en fælles og en opdelt løsning og laves af embedsmænd fra staten. En kontorchef i Finansministeriet sad for bordenden.

Kommunerne var slet ikke repræsenteret, selv om to ud af tre offentligt ansatte til at kradse penge ind var ansat i kommunerne. Samtidig var det kommunernes penge, som mere end halvdelen af alle skyldnere ikke havde betalt.http://jppol-ngalb.rootdom.dk:8080/newsgate/images/SmallCode.png

Januar 2004: Strukturkommissionen kommer med sine anbefalinger til den forestående omkalfatring af det offentlige Danmark.

Men idéen om at centralisere inddrivelsen af danskernes gæld er ikke en af anbefalingerne.

Dog anbefaler et mindretal af kommissionens medlemmer, at man ’overvejer at samle administrationen af andre opgaver, hvor teknikken indebærer stordriftsfordele’.

Marts 2004: Ø-udvalgets analyse er afsluttet, og udvalget vurderer, at en fælles inddrivelse i staten er bedre end en opdelt løsning på fem ud af seks parametre.

De to modellers ’provenu-virkning’ er dog den samme, men der er blandt andet ’omfattende dobbeltarbejde’ ved en opdelt løsning, som flere eksperter ellers har foreslået.

Et nyt it-system til inddrivelse vil ifølge analysen spare 13 mio. kr. om året, skriver embedsmændene, og samlet vil der være en besparelse på 519 mio. kr. om året. Den opdelte løsning, som pantefogeder og KL foreslår, havde givet en besparelse på 393 mio. kr.

April 2004: Regeringens udspil til strukturreform præsenteres af Anders Fogh (V), Lars Løkke (V), Thor Pedersen (V) og Bendt Bendtsen (K) på et pressemøde på Nationalmuseet.

Skatte- og inddrivelsesopgaverne samles entydigt i staten. Det vil sikre en ensartet skatteadministration af høj kvalitet’, står der i udspillet, som Lars Løkke var hovedarkitekten bag.

Det er første gang, et politisk ønske om at tage inddrivelse fra kommunerne til staten er sat på skrift.

Juni 2004: Strukturreformen vedtages af VK-regeringen og Dansk Folkeparti, som hermed beslutter at flytte inddrivelse fra kommunerne.

’Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i staten. Opgaveflytningen sker i løbet af 2005.’

’Der oprettes én inddrivelsesmyndighed, som inddriver alle offentlige fordringer. Opgaven skal løses på den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende måde.’

August 2004: Kristian Jensen (V) bliver skatteminister efter at have været næstformand i Skatteudvalget siden 2001.

Maj 2005: Lov om inddrivelse vedtages efter et års heftig debat mellem daværende skatteminister Kristian Jensen (V) og en række kommunale aktører. Det sker med det mindst mulige flertal bestående af V, K og DF. Oppositionen protesterer til det sidste.

Selve loven træder i kraft 1. november 2005. Der skal dog gå otte år, før der sættes strøm til det nye it-system EFI. Efter to år slukkes EFI igen, fordi gæld har trukket støv og er blevet forældet, eller systemet har opkrævet for gammel gæld ulovligt.

EFI endte med at koste halvanden milliard kroner og hele inddrivelsesskandalen op mod 14 milliarder kroner.

 

Løkke og Fogh den dag i april, da de præsenterede danskerne for tanken om et centralt system for inddrivelse af gæld. Foto: Camilla Stephan
Løkke og Fogh den dag i april, da de præsenterede danskerne for tanken om et centralt system for inddrivelse af gæld. Foto: Camilla Stephan

Bendt Bendtsen med høj pibeføring i selskab med Lars Løkke og Thor Pedersen, da VK-spidserne fremlagde regeringens udspil til en strukturreform. Foto: Lars Krabbe
Bendt Bendtsen med høj pibeføring i selskab med Lars Løkke og Thor Pedersen, da VK-spidserne fremlagde regeringens udspil til en strukturreform. Foto: Lars Krabbe
 

- Det var snyd og bedrag

Kort inden regeringstoppen med Anders Fogh i spidsen fremlagde deres bud på strukturreformen i Nationalmuseets lokaler, havde en arbejdsgruppe på tværs af ministerierne banet vejen for en centralisering af gældsinddrivelsen.

Gruppen, der udelukkede bestod af embedsmænd fra Centraladministrationen, kom frem til, at gældsinddrivelsen kunne blive bedre på fem ud af seks parametre, hvis kommunerne blev frataget opgaven med at kradse gæld ind.

Men allerede dengang mødte 'inkassorapporten' hård kritik fra de folk, som til daglig arbejdede med at få danskerne til lommerne.

Pantefogedforeningen kaldte i en pressemeddelelse konklusionerne 'uanvendelige og direkte misvisende', fordi de byggede på tal, som de mente var forkerte.

Trylleri
Tidligere formand for pantefogedernes forening Erik Lund husker tydeligt rapporten.

– Det var snyd, bedrag og manipulationer. Det gælder både de ressourcer, som man mente, at kommunerne brugte på opgaven, og den effektivitet, som de kom frem til.

– Det var ren trylleri, fordi man ville spare flere årsværk, end der var. Men det gad de ikke høre på, buldrer han.

Bent Aage Hansen, tidligere næstformand i HK Kommunals inkassoudvalg og forhenværende inkassochef i Sønderborg Kommune, husker:

– Vi tog os til hovedet, og så kunne vi ellers se de store nedskæringer, hvor man blev flere tusind folk mindre, og så kan man altså ikke kradse penge ind.

Allan Vendelbo var formand for kommunaldirektørernes forening. Han er heller ikke i tvivl om, at embedsmændene var sendt ud på en bestillingsopgave.

– Man fik lavet en rapport, som skulle legitimere det, som man gerne ville have, siger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med den embedsmand fra Finansministeriet, som var formand for arbejdsgruppen.

Anders Fogh Rasmussen på vej til pressemødet i april 2004, hvor regeringens udspil til en strukturreform blev fremlagt. Foto: Lars Krabbe
Anders Fogh Rasmussen på vej til pressemødet i april 2004, hvor regeringens udspil til en strukturreform blev fremlagt. Foto: Lars Krabbe
 

Det skulle være så godt. Tre stolte borgerlige præsenterer ’Det nye Danmark’ i april 2004. Foto: Lars Krabbe
Det skulle være så godt. Tre stolte borgerlige præsenterer ’Det nye Danmark’ i april 2004. Foto: Lars Krabbe
 

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen