Annonce:
Annonce:

Fiskeri-formand: Løkke tog kvote-snak til efterretning

Løkke lyttede til storfiskeres bekymringer om tobis-kvoter og regulering på møde i 2016, fortæller fiskerformand

Lars Løkke bliver spurgt om forholdet til John Anker under torskegilde i Thyborøn.
Annonce:
Følg Politik

Løkke lyttede og tog til efterretning.

Sådan lyder det fra Thyborøn Fiskeriforenings formand, Kurt Madsen, som deltog på et møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen forud for et pengeindsamlingsarrangement i 2016 i LøkkeFonden, hvor Solrun Løkke Rasmussen er formand.

Kurt Madsen bekræfter nu over for Ekstra Bladet, at mødet netop handlede om kvoter på den største industrifisk, tobis.

– Det handlede mest om tobis. Om regulering af tobis.

– Hvad sagde I til statsministeren?

– Vi orienterede ham om, hvordan fiskeriet ser på problemet, siger Kurt Madsen til Ekstra Bladet.

Thyborøns Mads Skjern: Så meget ejer Løkkes kvotekonge

– Hvordan reagerede Løkke på det?

Annonce:

– Jeg fornemmede, at han lyttede og tog det til efterretning. Vi har længe haft sådan en ’yo-yo-kvote’, der går op og ned. Vi kunne måske i virkeligheden godt tænke os en mere stabil kvote, lyder det fra Kurt Madsen.

Formanden for Thyborøn Fiskeriforening bekræfter over for Ekstra Bladet, at de tilstedeværende på mødet også talte bl.a. storfiskeren John-Anker Hametner Larsen, Peter Jensen fra fiskemelsproducenten Triplenine samt Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen.

Selvom det nu viser sig, at statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt et møde i 2016 med storfiskere om netop kvotesituationen, var det et noget andet billede, Løkke tegnede på et samråd om kvotekongerne i november sidste år.

Løkke holdt møde med storfiskere før torskegilde

DF skærper kritikken: Kvotekonger kan købe sig adgang til Løkke

'Smædekampagne'
Her afviste Løkke, at hans relation til storfiskeren John-Anker Hametner Larsen havde noget med Løkkes ’virke som statsminister at gøre’.

Annonce:

– Hvad er relationer til kvotekonger? Og hvem er kvotekongerne? Hvis det er den der smædekampagne fra Simon Kollerup ift. en bestemt fisker ovre i Thyborøn. Så må jeg sige, at der har jeg den relation, som egentlig ikke har noget med mit virke som statsminister at gøre, at jeg i forbindelse med et velgørenhedsarrangement, jeg afviklede i København … fik en henvendelse fra en person, jeg ikke kendte, lød svaret bl.a. fra Løkke på et spørgsmål om hans relationer til kvotekonger.

Gav Løkke gratis ferieophold: Se kvotekongens sms'er

Statsministeren skød med skarpt mod Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup, der stillede spørgsmålet:

– Men jeg har ingen relation, der på nogen måde er styrende i forhold til, hvad jeg går og tænker. Og det er den insinuering, der ligger nede bagved på en meget forfinet måde, og som, jeg synes, er, for nu at sige det på dansk, ulækker og uværdig, sagde Løkke.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar til mødet fra statsministeren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: