Flere konservative føler sig svigtet af Venstre i udligningsreform

Det Konservative Folkeparti havde forud for udligningsreform frygtet, at partiets kommuner skulle betale gildet

Mai Mercardo (K) og Mette Abildgaard (K) kritiserer Venstre voldsomt, efter at partiet har indgået en udligningsreform med Socialdemokratiet, SF, R og Alternativet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mai Mercardo (K) og Mette Abildgaard (K) kritiserer Venstre voldsomt, efter at partiet har indgået en udligningsreform med Socialdemokratiet, SF, R og Alternativet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere konservative folketingsmedlemmer anklager Venstre for at lyve og svigte efter præsentation af udligningsreform.

Konservative har længe ytret en frygt for, at kommuner med konservative borgmestre ville skulle betale klart mest.

Efter præsentationen af reformen tirsdag sagde Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, at hun havde ønsket, at de konservative var blevet i forhandlingerne for at trække i borgerlig retning.

Det vækker vrede hos de konservative, der påtaler Venstres samarbejde med rød blok.

'Jeg hører Sophie Løhde i flere medier give indtryk af, at Konservative 'forlod forhandlingerne'.'

'Ganske simpelt ikke sandt! Efter sættemødet blev vi SMIDT ud, ikke mere kaffe til os! Konservative havde ingen ultimative krav stillet. Meget illoyalt af Venstre,' skriver politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard på Twitter.

Ligeledes medlem af Folketinget for partiet Mai Mercado følger op på den udmelding med:

- Enig. Illoyalt og løgn. Venstre kører solo. Ikke megen samling på blå blok der, skriver hun.

Mette Abildgaard siger i en opfølgende kommentar til aftalen og sit tweet:

- Jeg havde da håbet, at man fra Venstres side havde haft et større ønske om at have os med i en stor og vigtig aftale som denne her. Vi er landets tredjestørste borgmesterparti.

- I stedet har man forlovet sig til Socialdemokratiet og lovet til tid og evighed, at man ikke vil lave aftaler med andre end dem. Det synes jeg virkelig, er en skam. For jeg tror, at vi sammen kunne have lavet en langt bedre aftale.

Partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, vil ikke forholde sig til den kritik af Venstre.

- Det vil jeg helst ikke gå ind i. Vi havde håbet, at Venstre havde valgt at stå mere sammen med de andre borgerlige partier, men hvert parti må jo selv forklare sine vælgere, hvorfor man gør, som man gør, siger han.

Rasmus Jarlov har været meget verbal i sin kritik af, hvad han forventede aftalen vil koste konservativt ledede kommuner. Efter aftalen fremhæver han dog mere, at staten vil sende flere penge til kommunerne.

- Det er en reform, hvor skatteyderne betaler, og hvor næsten alle kommuner får flere penge med undtagelse af enkelte, der får en meget stor regning. Uden at der er fagligt belæg for det.

- Derfor er vi selvfølgeligt ikke glade for reformen. Det er skatteyderne, der betaler, og der mangler incitamenter til kommunerne for at drive deres økonomi effektivt, siger han.

FAKTA: Disse kommuner skal aflevere mest

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der overfører penge mellem kommunerne.

Reformen betyder, at en række mere velstående kommuner skal aflevere penge til fattigere kommuner.

I aftalen er det blandt andet opgjort efter ændring i beskatningsniveau. Det vil sige, at man måler i forhold til, hvor meget kommunen vil skulle hæve eller sænke skatten for at modsvare det beløb, man giver eller får som følge af reformen.

Gentofte skal eksempelvis aflevere 164 millioner kroner. Det beløb svarer til en skattestigning i kommunen på 0,56 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der skal aflevere mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattestigning:

* Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner - 0,56 procentpoint i skattestigning.

* Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner - 0,56 procentpoint.

* Vallensbæk: 16,7 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Greve: 54,1 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Fanø: 3,5 millioner kroner - 0,44 procentpoint.

* Solrød: 21,4 millioner kroner - 0,40 procentpoint.

* Hørsholm: 33,6 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* København: 465,7 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* Skanderborg: 42,8 millioner kroner - 0,35 procentpoint.

* Favrskov: 20,05 millioner kroner - 0,22 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der får mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattesænkning:

* Læsø: 10,7 millioner kroner - minus 3,22 procentpoint.

* Samsø: 16,1 millioner kroner - minus 2,37 procentpoint.

* Ærø: 20,7 millioner kroner - minus 2,04 procentpoint.

* Vesthimmerland: 89,4 millioner kroner - minus 1,48 procentpoint.

* Vordingborg: 97,1 millioner kroner - 1,22 procentpoint.

* Odsherred: 78,1 millioner kroner - minus 1,22 procentpoint.

* Guldborgsund: 120,2 millioner kroner - minus 1,17 procentpoint.

* Kalundborg: 103,1 millioner kroner - minus 1,15 procentpoint.

* Langeland: 22,3 millioner kroner - minus 1,05 procentpoint.

* Brønderslev: 60,9 millioner kroner - minus 1,03 procentpoint.

Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Reform omfordeler milliarder af kroner

Der skal kort sagt flyttes milliarder af kroner fra de rige til de fattige kommuner, så der fremover kommer et mere ens serviceniveau til borgerne i kommunerne.

Det er regeringen tirsdag blevet enig med Venstre, De Radikale, SF og Alternativet om.

Her kan du se nogle af hovedpunkterne:

* Som et af hovedpunkterne får kommuner, der taber på reformen, lov at hæve skatten. Andre kommuner kan få tilskud til at sænke skatten tilsvarende.

For at anspore kommuner til at sætte skatten ned skabes der en ordning for tilskud, som svarer til rammen for skattestigningen.

* Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 milliarder kroner i 2021 i ekstra finansiering.

* Der flyttes i alt 1,4 milliarder kroner til Danmarks 30 yderkommuner.

* Udligningen for kommuner, der har mange udlændinge, justeres. Det samlede tilskud til kommunernes håndtering af udlændinge reduceres til det halve.

* Udligningen for hovedstaden og kommuner uden for området med højt underskud afskaffes.

Tilskud gives i stedet efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest vanskeligt stillede hovedstadskommuner. Det nye tilskud udgør cirka 0,6 milliarder kroner.

* Der indføres loft over indtægter fra parkering på 320 kroner per indbygger. Modregning af indtægter under loftet afskaffes.

* Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner hæves fra 200 millioner kroner til 350 millioner kroner.

* Der afsættes fem millioner kroner årligt per boligområde, der har særlig høj kriminalitet. For områder større end 5000 beboere udgør tilskuddet ti millioner kroner årligt.

* Nogle kommuner kæmper med meget udsatte familier på socialområdet. Derfor ændres systemet, så flere sager kan blive omfattet af refusionen, som gøres højere end i dag.

* Der ændres ikke i kommunernes serviceloft, så kommunerne kan bruge flere penge på den kommunale service.

Service tæller alt fra pleje af ældre, skoledrift og andre ting, man forbinder med velfærd og hjælp fra kommunen. I år er serviceloftet på 261,8 milliarder kroner.

Kilder: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

FAKTA: Disse kommuner skal aflevere mest

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der overfører penge mellem kommunerne.

Reformen betyder, at en række mere velstående kommuner skal aflevere penge til fattigere kommuner.

I aftalen er det blandt andet opgjort efter ændring i beskatningsniveau. Det vil sige, at man måler i forhold til, hvor meget kommunen vil skulle hæve eller sænke skatten for at modsvare det beløb, man giver eller får som følge af reformen.

Gentofte skal eksempelvis aflevere 164 millioner kroner. Det beløb svarer til en skattestigning i kommunen på 0,56 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der skal aflevere mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattestigning:

* Gentofte skal aflevere 164 millioner kroner - 0,56 procentpoint i skattestigning.

* Rudersdal skal aflevere 115,3 millioner kroner - 0,56 procentpoint.

* Vallensbæk: 16,7 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Greve: 54,1 millioner kroner - 0,48 procentpoint.

* Fanø: 3,5 millioner kroner - 0,44 procentpoint.

* Solrød: 21,4 millioner kroner - 0,40 procentpoint.

* Hørsholm: 33,6 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* København: 465,7 millioner kroner - 0,37 procentpoint.

* Skanderborg: 42,8 millioner kroner - 0,35 procentpoint.

* Favrskov: 20,05 millioner kroner - 0,22 procentpoint.

Her er de ti kommuner, der får mest opgjort efter, hvad det svarer til i skattesænkning:

* Læsø: 10,7 millioner kroner - minus 3,22 procentpoint.

* Samsø: 16,1 millioner kroner - minus 2,37 procentpoint.

* Ærø: 20,7 millioner kroner - minus 2,04 procentpoint.

* Vesthimmerland: 89,4 millioner kroner - minus 1,48 procentpoint.

* Vordingborg: 97,1 millioner kroner - 1,22 procentpoint.

* Odsherred: 78,1 millioner kroner - minus 1,22 procentpoint.

* Guldborgsund: 120,2 millioner kroner - minus 1,17 procentpoint.

* Kalundborg: 103,1 millioner kroner - minus 1,15 procentpoint.

* Langeland: 22,3 millioner kroner - minus 1,05 procentpoint.

* Brønderslev: 60,9 millioner kroner - minus 1,03 procentpoint.

Kilder: Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

99 kommentarer
Vis kommentarer