Annonce:
Annonce:

Flertal strammer igen reglerne for at blive statsborger

Tre måneders fængsel for vold skal i fremtiden udelukke dansk statsborgerskab på livstid ifølge ny aftale

Annonce:
Følg Politik

Et flertal har indgået en aftale om indfødsret, som strammer reglerne for at blive dansk statsborger. Der stilles krav til danskevner, tilknytning til arbejdsmarkedet, og at ansøgere ikke må have visse fængselsdomme.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at man "skal gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab".

- Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have det.

- Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, og man så får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborger, siger Inger Støjberg.

Det er anden gang i valgperioden, at reglerne for at blive dansk statsborger strammes. Bag aftalen står regeringen og Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet.

Annonce:

Aftalen indeholder ikke et loft på maksimum 1000 nye danskere om året, som ellers var Dansk Folkepartis hovedkrav.

Man kan kun blive tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Siden maj sidste år har DF stemt imod den halvårlige tildeling af statsborgerskab, når lovforslaget har været til afstemning i Folketingssalen.

Hvert år får flere end 5000 dansk statsborgerskab, men DF kom ikke igennem med et loft på 1000.

- Jeg kan godt se mig selv i spejlet og sige, at når man begår personfarlig kriminalitet og får tre måneders fængsel, så får man ikke statsborgerskab.

- Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aftale, siger Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Han ønsker dog ikke at sætte tal på.

Der indføres et krav om, at man skal have en større tilknytning til arbejdsmarkedet for at få dansk statsborgerskab.

En ansøger må ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år inden fremsættelse af et lovforslag om statsborgerskab. Og maksimum fire måneder inden for de seneste fem år.

Straffe for bandekriminalitet, personfarlig kriminalitet med straf på tre måneder og enhver ubetinget fængselsstraf på et år betyder permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: