Første måling: Sådan står Riskær Pedersen

En meningsmåling siger, at partiet Klaus Riskær Pedersen vil få 1,4 procent af stemmerne ved næste valg

Riskær præsenterede i sidste uge nyheden om, at han får mulighed for at komme i Folketinget med sit parti. Det affødte omgående en byge af kritiske spørgsmål om hans fortid.

Den første temperaturmåling på partiet Klaus Riskær Pedersen er landet.

En meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau giver partiet 1,4 procent af stemmerne.

Det rækker ikke nødvendigvis til en plads i Folketinget, idet spærregrænsen ligger på to procent.

Der er dog mulighed for at hente kredsmandater, hvis partiet samler særligt mange stemmer i én eller flere valgkredse.

Målingen er foretaget i perioden fra mandag 18. februar - hvor Indenrigsministeriet meddelte, at Klaus Riskær Pedersen var opstillingsberettiget - og frem til søndag 24. februar.

Partiets stifter, Klaus Riskær Pedersen, vil ikke forholde sig til de aktuelle tal.

- Jeg har besluttet mig for, at jeg af princip ikke vil kommentere meningsmålinger, så det holder jeg mig fra, siger han.

Rød føring
Meningsmålinger er altid behæftet med en vis usikkerhed. Når det gælder opbakningen til Klaus Riskær Pedersen, har Voxmeter beregnet den til at være plus/minus 0,7 procentpoint.

Den aktuelle måling giver de borgerlige partier 46,1 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 0,3 procent siden sidste uge.

Målt på antallet af mandater står de borgerlige dog kun til at få 77 mandater. Det skyldes blandt andet, at Nye Borgerlige lige præcis ikke klarer spærregrænsen.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale står til at få 91 mandater foruden Alternativet, der ligger til at få 7 mandater.

Kedelig start
En række kedelige sager har ramt Klaus Riskær Pedersen siden han præsenterede sit partis valgbarhed i sidste uge.

Han har blandt andet ekskluderet et medlem og kaldt den 50-årige kvinde for 'en sød pige'.

Det er også kommet frem, at han har rykket alle sine erhvervsaktiviteter til London, fordi han ikke må drive virksomhed i Danmark efter sine fængselsdomme for økonomisk kriminalitet.

Samtidig står det klart, at han stadig har en gæld på næsten 170 millioner kroner til de folk, som har mistet penge i hans mislykkedes erhvervseventyr.

Rent politisk formåede han at så usikkerhed, om han vitterlig peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, da han kom i bitter infight med Venstres Jan E. Jørgensen på tv.

I aftes slog han dog fast i DR2's Deadline, at Venstre-manden er hans fortrukne kandidat til posten.

Ekstra Bladet har desuden afsløret, hvordan Klaus Riskær Pedersen forsøgte at love partistøtte-midler i en yderst kreativ lånemodel.

Klaus Riskær Pedersen. Foto: Ida Marie Odgaard Politik Mail afslører Riskærs fidus: Lovede skattekroner til pengemænd

FAKTA: Det viser målingen

Det kommende folketingsvalg er ikke ret langt væk, i og med at det senest skal finde sted 17. juni i år.

Det betyder, at der fra nu af kommer mere fokus på de politiske meningsmålinger. De giver sammenlagt et billede af, hvordan vælgerne ville stemme lige nu.

I den seneste måling vil det nye parti Klaus Riskær Pedersen få 1,4 procent af stemmerne, hvilket er under spærregrænsen på to procent.

Der er dog usikkerheder forbundet med enhver meningsmåling, og derfor er det nødvendigt at tage forbehold for at forstå dem.

Se her, hvordan du får mest ud af en meningsmåling og undgår at drage forhastede konklusioner:

* I en politisk meningsmåling spørger man en tilfældigt udvalgt gruppe vælgere, hvordan de vil stemme. Gruppen består typisk af omkring 1000 personer. De skal være repræsentative for vælgerskaren.

* På baggrund af de 1000 personer forsøger meningsmålingsinstituttet at sige noget om, hvordan de i alt cirka fire millioner vælgere ville stemme, hvis der var valg nu.

* Når man på baggrund af 1000 svar skal forudsige fire millioner stemmer, opstår der en vis usikkerhed i resultatet. Den usikkerhed kaldes den statistiske usikkerhed.

* Er usikkerheden på for eksempel tre procentpoint for et parti med en tilslutning målt til 30 procent, så kan den reelle vælgertilslutning ligge mellem 27 og 33 procent. Tre procentpoint til hver side.

* Det er dog mest sandsynligt, at den målte tilslutning stemmer overens med virkeligheden. Men den kan altså ligge inden for hele usikkerhedsintervallet.

* Sammenligner man to målinger, skal man tage højde for usikkerheden i begge målinger, hvis man vil sige noget om et partis bevægelse.

* I alle meningsmålinger er der en mindre risiko for, at målingen rammer uden for den angivne statistiske usikkerhed. Politiske målinger benytter typisk en metode, der betyder, at dette gælder for mindre end fem procent af målingerne.

Kilde: Ritzau.

Politik - 19. feb. 2019 - kl. 19:50 Riskær i krig med Søren Pind: Politisk borderline

 

562 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere