Ført bag lyset: Storvask hos Bramsen

Forsvarsministeren er bestemt ikke tilfreds med informationsniveauet fra sine folk

Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet i sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Video: Ritzau Scanpix.

En særdeles opsigtsvækkende sag fører nu til en regulær storvask blandt ramt forsvarsminister Trine Bramsens (S) nærmeste ansatte.

Til hendes store overraskelse blev hun først i onsdags orienteret om en omsiggribende svindelsag i Forsvaret.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Siden april har Rigsrevisionen undersøgt, hvordan ansatte hos Forsvarsministeriets Ejendomsservice har misbrugt skattekroner, som ellers skulle gå til at renovere og vedligeholde Forsvarets bygninger. Men ministeren fik først en mundtlig orientering om sagen, et par døgn inden statsrevisorerne fredag holdt pressemøde på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

Derfor har Trine Bramsen nu iværksat en intern undersøgelse af sine egne folk i Forsvarsministeriets departement.

- Meget tyder på at departementet ikke har taget de oplysninger ned med den fornødne alvor. De er ikke blevet givet videre til mig. Jeg fik besked onsdag aften klokken 23.

- Departementet fik beskeden allerede i april. Hvem fik beskeden dengang, ved du det?

- Nej, derfor har jeg bedt om en meget hurtig redegørelse, der fastlægger, hvem der blev orienteret på pågældende tidspunkt. Hvem har haft kendskab til den her sag?

- Hvorfor er der ikke blevet set på sagen med større alvor? Er det med overlæg eller er det en fejl? De svar må på bordet inden jeg drager mine konklusioner, siger Trine Bramsen på en mobiltelefon fra Storebæltsbroen.

Redegørelsen vil i første omgang kun tilgå Trine Bramsen. Derefter kan offentligheden måske få indsigt i dens indhold, siger forsvarsministeren.

- Og du er 100 procent skråsikker på, at du ikke er blevet orienteret siden din udnævnelse?

- Ja.

- Kan det være glippet i de travle uger omkring de tiltrædelse?

- Nej.

- Og det er du helt sikker på, fordi du har undersøgt indholdet af din mail-inbox osv.?

- Ja.

- Statsrevisor Villum Christensen (LA) siger, at der åbenlyst er nogen som lyver i den her sag. Er det også dit indtryk, at du har løgnere i den organisation?

- Det har ikke været min opfattelse indtil nu. Men den her sag viser med tydelighed, at der er noget som ikke er foregået som det skulle.

- Det er på mange niveauer. Det er de brådne kar, som har svindlet. Det er meget alvorligt. Tænk sig at misbruge den tillid. Det handler om forholdene for vores soldater, som i den grad ikke er for gode. Masser af kasserne trænger til vedligehold. Det har jeg ved selvsyn konstateret.

- Så er der processerne. Hvordan kunne der være huller, så de her mennesker kunne snyde? Hvorfor er det ikke blevet opdaget i den interne revision? Og hvorfor er informationerne ikke videregivet? Det tyder på, at der blevet begået fejl mange steder. Nogen af dem med fuldt overlæg. Nogen af dem ikke med overlæg, håber jeg.

- Når vi taler om at give forkerte oplysninger til Rigsrevisor, så er det meget alvorligt, siger hun med henvisning til medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som ifølge statsrevisorene ikke opfyldt deres pligt til at samarbejde.

- Statsrevisor Frank Aaen (EL) forventer, at det her får knosekvenser højere oppe i systemet. Enig?

- Det er en meget alvorlig sag. Derfor har jeg igangsat de skrappeste tiltag, som jeg kan. Men først vil jeg have det afdækket, før jeg begynder at pege på personer.

- Da du endelig får besked om den her sag i onsdags, hvem står så for den mundtlige orientering?

- Det er departementschefen.

- Jeg er i chok. Jeg er vred, frustreret og forarget på én og samme tid, siger Trine Bramsen.

Fem personer i Forsvaret tiltalt i stor sag om bestikkelse







Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?