Fogh om iscenesat mord på journalist: - Jeg er glad for han er i live

Ukraine har indrømmet, at de iscenesatte et mord på journalisten Arkadij Babchenko, som de frygtede ville blive dræbt russiske agenter

Se øjeblikket, hvor den "døde" russer pludselig dukker op. (Video: Twitter)

Det var det ukrainske efterretningsvæsen, der iscenesatte mordet på journalisten Arkadij Babchenko.

Det kom frem under et pressemøde onsdag. Den Ukrainske Sikkerhedstjeneste havde besluttet at hjælpe journalisten, fordi man frygtede, at han ville blive dræbt af russiske agenter.

Anders Fogh Rasmussen har været rådgiver for Ukraines præsident Petro Porosjenko, og Ekstra Bladet har har været i kontakt med den tidligere statsminister for at høre, om han har rådgivet præsidenten i denne sag, og hvad hans reaktion på aktionen er.

Arkady Babchenko er i live. Foto: AP 112 - 30. maj. 2018 - kl. 16:30 Russisk journalist meldt dræbt: Nu er han dukket op i live

'Jeg er selvfølgelig glad for, at hr. Babchenko er i live og har det godt. Desværre kan man ikke sige det samme for mange andre Rusland-kritiske journalister, politikere og andre, som er blevet myrdet eller såret i forbindelse med Ruslands hybrid krigsførelse på Vesten. Jeg mener, at vi skal have flere detaljer, før man kan sige noget om den længerevarende effekt,' skriver han i en mail gennem sin rådgiver.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt, hvad den tidligere statsminister siger til, at flere kritiserer Den Ukrainske Sikkerhedstjeneste for ’stuntet’, som man blandt andet mener giver grobund for 'fake news', men det har han ikke svaret nærmere på.

Fogh har heller ikke svaret på, om han har rådgivet præsidenten i forbindelse med denne sag.

Babchenko dagen efter, at han var blevet meldt likvideret. Foto: Efrem Lukatsky/AP Krig & katastrofer - 31. maj. 2018 - kl. 19:01 Iscenesat journalistmord: Godt når konen kan holde kæft

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fik hældt griseblod over sig
Det var under et pressemøde, at journalisten afslørede han stadig var i live. Efterretningstjenesten havde ellers gjort meget ud af, at overbevise omverden, at dødsfaldet var rigtigt.

Ukrainsk politi offentliggjorde endda et billede af den tilsyneladende nedslagtede mand, som altså viste sig at være falsk.

Arkadij Babchenko fik blandt andet en T-shirt med skudhuller og hældt griseblod på sig for at sikre, at det så livagtigt ud.

- Det var rigtigt svineblod. Jeg tog noget af det i munden, og lod det sive ud. De stoppede noget blod i skudhullerne, og så var jeg død, fortæller han i et interview med nyhedsbureauet AP.

- Det begyndte klokken 18, og vi var ved lighuset klokken 22. Mit tøj var søbet ind i blod, og jeg frøs selvfølgelig. Jeg fik vasket det af så godt, som jeg kunne. De gav mig et tæppe, som jeg tog på, og så så jeg ellers bare nyheder om, hvor fantastisk jeg var, fortæller Babchenko.

Babchenko dagen efter, at han var blevet meldt likvideret. Foto: Efrem Lukatsky/AP Krig & katastrofer - 31. maj. 2018 - kl. 09:08 Likvideret journalist er genopstået: 'Et patetisk stunt'

Fik 40.000 dollars
Lederen af af Ukraines efterretningstjeneste, Vasily Gritsak, fortalte på onsdagens pressemøde, at efterforskere havde identificeret en ukrainsk statsborger, som var blevet rekrutteret og betalt 40.000 dollars af den russiske efterretningstjeneste for at sørge for drabet på den russiske journalist.

Ifølge politiet og Babchenko så havde operationen været planlagt i flere måneder. Journalisten blev dog først selv blev bekendt med planen for en måned siden. Hans kone kendte angiveligt ikke til det iscenesatte drab. 

Babchenko er en af Ruslands mest kendte krigskorrespondenter og har en baggrund som krigsveteran. Men han var også en stærk kritiker af Kreml og Vladimir Putin. Sidste år forlod han Rusland, fordi han frygtede for sit liv.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere