Danmarksdemokraterne slår sig højtideligt op på at være danskernes stemme på Christiansborg.

Eller som det hedder på partiets hjemmeside:

'Det handler om at give en stemme til de danskere, der i dag føler, de ikke har en plads i debatten,' står der.

Det understreges også, at partiet vil 'bringe de sager ind på Borgen, der betyder noget for almindelige mennesker'.

De fleste danskere har i meningsmålinger sagt, at de vil have en folkeafstemning om store bededag. Og at de vil sige nej til at afskaffe den. Den mulighed fik de nemlig ikke ved folketingsvalget, fordi helligdagen ikke blev nævnt med et ord.

Har sendt signal
Ikke desto mindre træder Inger Støjberg nu den store gulv-væv, når det gælder spørgsmålet om at lade danskerne komme til orde:

- Nu skal vi lige se, om regeringen vil lytte til de ting, vi har sagt, siger hun.

- Hvorfor tøver du, Inger?

- Jeg synes, at vi har sendt et ret utvetydigt signal til regeringen fra en samlet opposition. Og så må vi se, hvordan tingene ser ud.

- Du lyder som alle de andre politikere ...

- Du lyder som en ægte danmarksdemokrat.

- Jeg går ind for en folkeafstemning, det gør I da ikke.

- Jamen, så må du komme med ind og prøve at overbevise os, lyder det fra Inger Støjberg, inden hun defilerede ind til gruppemøde og lukkede døren bag sig.

Støttede flere folkeafstemninger
Otte af Danmarksdemokraternes mandater har tidligere siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Og netop Dansk Folkeparti indgik for år tilbage en såkaldt 'musketer-ed' med Liberal Alliance og Enhedslisten om at fremtvinge flere folkeafstemninger.

Men nu sidder de altså under Støjbergs vinger.

'Skal lige til møde'
En af de gamle DF'ere er Peter Skaarup, der i mange år var næstkommanderende i partiet:

- Peter Skaarup, da du var i Dansk Folkeparti, der elskede I folkeafstemninger, hvad er der blevet af det?

- Jeg skal lige til gruppemøde, prøv at snakke med nogle andre gode folk.

En anden er Dennis Flydtkjær:

- Du har lige være i Dansk Folkeparti, og der gik du ind for flere folkeafstemninger. Gør du ikke det mere?

- Jo. Men hvis man nu kan få banket regeringen på plads herinde uden en folkeafstemning, så er det vel værd, at man prøver det først ad demokratisk vej.

- Er det ikke også en 'demokratisk vej' at lade danskerne stemme?

- Jo, men vi har jo repræsentativt demokrati, og det betyder, at vi er valgt os til at varetage folks interesse, og hvis det så ikke lykkes, så kan man jo bruge det redskab. Men det er jo også lidt underligt at bruge det redskab først, siger Dennis Flydtkjær.

Ser ad
Samme besked kommer fra nyvalgte Susie Jessen. Hun kommer også fra Dansk Folkepartis geledder, dog ikke som medlem af Folketinget.

- Der står på jeres hjemmeside, at I vil give danskerne en stemme. Hvorfor så ikke give dem en stemmeseddel?

- Fordi vi gerne vil tage det hen ad vejen. Vi vil gerne give regeringen en mulighed for at tænke sig om og komme til fornuft, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bagland tøver også: Frygter glidebane

Ekstra Bladet har spurgt fire af Danmarksdemokraternes kommunalpolitikere, om de vil have en folkeafstemning om store bededag:

Nikolaj Vang, Nordfyn:

'Kan ikke stemme om alt'

- Vi er ikke afvisende over for det. Men nu skal vi måske lige give regeringen chancen for at kravle ned fra træet igen. Vi kan heller ikke gå og stemme om alting, så vi må gå forhandlings-vejen først. Men vi er ikke afvisende over for det.

- Det er jo en stor ting at lave folkeafstemninger, og hvis vi først begynder at lave folkeafstemninger om det, vi er imod, så begynder tingene at blive komplekse og tunge.

- Jeg kan berolige dig med, at du lyder ligesom din partiledelse. Men du lyder desværre også som dem fra alle de gamle partier?

- Ja, og jeg kan godt følge dig. Men jeg er sgu ked af at sige det, men det er faktisk også min holdning, at vi vil danne en præcedens, der gør det svært.

Peter Lindholt, Aalborg:

'Tror på det bedste'

- Kunne du godt tænke dig, at Danmarksdemokraterne gik ind for en folkeafstemning?

- Det vil jeg ikke afvise, men jeg vil ikke lægge mig fast på det. Men jeg håber da, at regeringen vil besinde sig.

- Og hvis den ikke gør det?

- Jeg skal have nogle flere informationer, for jeg sidder ikke i Folketinget. Det er svært at bedømme på afstand. Men man har jo før prøvet at afskaffe store bededag, og der opgav de det jo også.

- Hvad hvis det ikke sker denne gang?

- Man skal være positiv og tro på det bedste i folk. Men vi er oppe i et niveau, hvor det godt kan blive aktuelt med en folkeafstemning.

Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Næstved:

'Kan blive glidebane'

- Jeg har helt ærligt ikke en stærk holdning til det spørgsmål. Folkeafstemninger er jo et stærkt middel at tage i brug. Der vil jeg henvise til vores folk inde i Folketinget.

- I hedder ’Danmarksdemokraterne’, så kunne man måske regne med, at I ville lade danskerne stemme?

- Det kan du have en pointe i, men der er argumenter både for og imod. Der er jo noget med vores politiske traditioner, men det hører til på et andet politisk niveau. Altså dem, der sidder i Folketinget.

- Folkeafstemninger kunne selvfølgelig være fint, men det kan hurtigt blive en glidebane.

Lars Ole Skovgaard Larsen, Hillerød:

'Ikke i flæng'

- Store bededag skal sgu ikke afskaffes. Men vi får et kæmpe problem i Danmark, hvis vi skal til folkeafstemning om noget, hver gang vi er uenige i det.

- Hvad med at lade danskerne bestemme det selv?

- Det er ikke helt så enkelt. Jeg vil gerne lige se, om de kære mennesker inde på Christiansborg kan snakkes til rette. Og kan man lave folkeafstemning om store bededag, så kan man lave mange folkeafstemninger.

- Alt det, du siger nu, det siger man også i alle de gamle partier. Hvorfor er I ikke anderledes?

- Det er ikke helt så enkelt. Jeg vil godt lige vente med at svare, til vi har set, om det nytter noget at gå den diplomatiske vej først. Jeg er ikke ret meget for, at man laver folkeafstemninger i flæng.