Folketinget vil skrue ned for karakterræset i ny aftale

Alle partier indgår aftale, som skal give studerende mere fleksibilitet og droppe omstridt karakterbonus

Alle Folketingets partier er enige om, at det ikke længere skal være muligt at gange sit snit med 1,08. Det er derfor slut med superstudenter med over 13 i snit. Arkivfoto: Jens Dresling
Alle Folketingets partier er enige om, at det ikke længere skal være muligt at gange sit snit med 1,08. Det er derfor slut med superstudenter med over 13 i snit. Arkivfoto: Jens Dresling

Det er et enigt folketing, som torsdag har indgået en aftale om at skrue ned for karakterræset og give mere ro på for de universitetsstuderende.

Partierne vil give de studerende mere fleksibilitet, afskaffe karakterbonussen på 1,08 og give bedre mulighed for at veksle mellem studie- og arbejdsliv.

- Det er rigtig godt, at de studerende nu får større fleksibilitet. Nogle har appetit på at prøve bacheloruddannelsen af på arbejdsmarkedet og blive klogere, mens de har job, siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) i en pressemeddelelse.

Lovgivningen ventes at træde i kraft 1. juli 2019.

Aftalen indeholder bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse.

Dermed mister de studerende ikke retten til at afslutte uddannelsen med en master eller en kandidat uddannelse

Partierne er også enige om at afskaffe 1,08-reglen. Den gav ansøgere til de videregående uddannelser mulighed for at gange deres gennemsnit fra gymnasiet med 1,08, hvis de søger videre inden for to år.

Reglen vil være afskaffet fra 2020.

- Vi skal skrue ned for jagten på karakterdecimaler. Optaget skal afspejle, hvor dygtig du er, ikke hvor hurtig du er, siger Tommy Ahlers.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen