Forberedt på svære spørgsmål: Alligevel skred han

CBS News har natten til mandag dansk tid offentliggjort stationens version af et omstridt interview med Trump

Først kom Donald Trump med sin version. Nu er det tv-stationens tur.

Donald Trump var nemlig forberedt på svære spørgsmål forinden sit interview med CBS News-programmet '60 minutes'.

Alligevel endte præsidenten med at udvandre før tid.

Natten til mandag dansk har tv-stationen bag programmet offentliggjort sit syn på det omstridte interview, der blev lavet tirsdag i sidste uge.

USA's præsident, Donald Trump, udvandrede tirsdag fra et interview med CBS News programmet Dansk politik Trump stopper interview: Sådan ser fake news ud

Fake news
Præsidenten offentliggjorde torsdag interviewet, som han kalder 'falsk' og 'forudindtaget'.

I CBS' version får seerne indblik i, at værten Lesley Stahl spørger Trump inden interviewet, om han er klar på svære spørgsmål, hvortil han svarer, at hun skal være retfærdig.

Ifølge Lesley Stahl var det på forhånd aftalt, at interviewet skulle omhandle de problemer og spørgsmål, som den amerikanske præsident står over for.

- Jeg vil have retfærdige spørgsmål. Du stiller ikke Biden (Demokraternes præsidentkandidat, red.) svære spørgsmål, siger Trump, kort inden at interviewet begynder.

Flere gange under interviewet siger Trump, at journalisten har et 'negativt' fokus i sine spørgsmål.

Det sker blandt andet, da Lesley Stahl spørger ind til præsidentens vælgermøder, hvor langt de færreste deltagere bærer mundbind.

Donald Trump har selv lækket nogle dele af interviewet på sin Twitter-profil ...

Kom aldrig tilbage
Videoen slutter med, at Donald Trump igen kritiserer Lesley Stahls håndtering af interviewet.

Seancen stopper, da interviewet afbrydes midlertidigt. Men Trump kommer ikke tilbage. I stedet sender han sin pressesekretær, Kayleigh McEnany, ind med en tyk bog, som hun siger er præsidentens sundhedsplan.

Herefter kommer vicepræsident Mike Pence ind i lokalet, hvor også han skal interviewes. Stahl spørger som det første til Trumps udvandring.

- Trump er en person, der siger, hvad han tænker. Jeg mener, det er en af hans styrker. Det amerikanske folk ved altid, hvor han står, svarer Pence.

Biden-interview
Natten til mandag dansk tid har CBS News desuden offentliggjort et interview af samme format med Joe Biden. Her bliver Trumps modstander blandt andet spurgt til de meningsmålinger, der i øjeblikket ser særdeles gode ud for Biden.

Her svarer Biden, at intet er afgjort endnu.

- Det er ikke forbi, før klokken har ringet. Jeg føler mig overtroisk, hvis jeg forudsiger andet, end at det bliver en hård valgkamp, siger Biden.

Biden fører med omkring otte procentpoint i de nationale meningsmålinger, men valget ser langt tættere ud, når man kigger på de vigtige svingstater, der bliver afgørende for valget. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

550 kommentarer
Vis kommentarer