Annonce:
Annonce:

Forgyldte partier vil ikke spare på sig selv

Folketingets partiers pengekasser bugner af ubrugte millioner. Men det er ikke tid til at spare, blot bruge pengene, lyder det

Annonce:
Følg Politik

Folketingets partier bliver så forgyldt af penge, at de ikke kan nå at bruge dem.

Knap 117 millioner kroner har partierne nu tilsammen liggende i sparegrisen, og det er en eksplosiv stigning på 137 procent siden 2016, hvor de besluttede at give sig selv en folkegave på godt 50 millioner kroner årligt oven i det, de allerede fik.

Det viser en gennemgang af partiernes regnskaber siden 2001, som Ekstra Bladet har foretaget.

Grotesk pengefest: Partier svømmer i DINE skattekroner

Og så skulle man jo tro, at det var tid til at skrue ned for den gyldne hane med skattekroner.

Men du kan godt tro om igen.

Næsten alle: Fed idé
Socialdemokratiet var sammen med Venstre pennefører på aftalen fra 2016, der hævede folketingsgruppernes støtte med 40 procent. Og det fik i sin tid opbakning fra de konservative, de radikale, SF, LA og Alternativet.

Annonce:

Det skete med den begrundelse, at man ville styrke partiernes mulighed for at udvikle politik og tage sig af pressen.

Det sidste mærkede Ekstra Bladet dog ikke meget til, da vi tirsdag forsøgte at få politikerne i tale for at høre, om man nu skal skære ned for ødselheden.

Vi fik dog fat i Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, der tidligere har begrundet de svulmende sparegrise med corona:

'Du har fået et nej'
- Jeg har sådan set ikke meget mere at sige end det, jeg allerede har sendt til Ekstra Bladet. Nemlig at vi havde opsparede midler på grund af corona. Det synes jeg sådan set står rigtig godt, så det kan du bare tage.

- Men kan du svare kort på, om I skal have færre penge?

- Det skal vi ikke. For vi har ikke lavet de samme aktiviteter, som vi plejede, på grund af corona. Så det aktivitetsniveau skal vi nok komme op på.

- Men det opsparede beløb steg jo også før corona?

- Ja, men nu har du fået et nej og en forklaring på det.

Annonce:

- Men hvorfor steg det så inden corona?

- Prøv at høre: Jeg har ikke yderligere kommentarer til det her. Det er den kommentar, jeg har.

Pengene skal bruges
Alternativets enmandshær i Folketinget, Torsten Gejl, er på samme linje. Det er ikke tid til at skære ned, men derimod til at bruge pengene, siger han:

- Er der behov for færre penge til jer?

- Nej, der er behov for, at de skal bruges til det faglige løft af Folketinget, som de var tiltænkt. De skal ikke bare spares op, for det er håbløst.

- Så I skal ikke have færre penge, I skal bare bruge flere af dem, I får?

- Man skal bruge dem på det, der er meningen med dem, siger Torsten Gejl.

Imod ordningen, for pengene
Aftalen fra 2016 kom, samtidig med at Liberal Alliance trådte ind i Lars Løkke Rasmussens Venstre-regeing. I dag vil partiet gerne have ordningen afskaffet helt.

Annonce:

- Partistøtten skal afskaffes helt. Partierne må føre valgkamp for egne penge, de selv samler ind, og ikke penge fra skatteyderne, skriver LA's Ole Birk Olesen i en sms.

Men indtil ordningen er afskaffet, vil partiet ikke frasige sig dem, understreger han også.

Ekstra Bladet har tirsdag forsøgt at få fat i de øvrige partier bag aftalen. Uden held.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: