Forklaring skudt ned: Hoteldirektør slagter Messerschmidt

Afviser DF-næstformandens seneste påstande om, at hun har efterlevet omstridt Meld-kontrakt om EU-konference

Morten Messerschmidts seneste forklaring i skandalen om Meld og Feld bliver nu skudt ned af en helt central aktør.

Color Hotel i Skagen afviser nemlig kategorisk at have bidraget til planlægningen af Dansk Folkepartis sommergruppemøde, endsige en Meld-konference i august 2015.

Den afvisning undergraver Morten Messerschmidts forklaring i sagen, hvor han er tiltalt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.

Ekstra Bladet kan nemlig i dag afsløre, at de dokumenter, som stik imod alle regler blev underskrevet af DF’s personale- og sekretariatschef, Jeanie Nørhave, indeholder meget specifikke praktiske arbejdsopgaver til 'service provider' - i dette tilfælde Color Hotel.

Pure opspind
I kontrakten mellem Meld og Color Hotel understreges det, at hotellet skal udsende indbydelser, lave program, tage fotos og udarbejde deltagerlister. Det fremgår af ’paragraf to’ af Meld-kontrakten, hvor Jeanie Nørhave - som afsløret i Ekstra Bladet - udgav sig for at være hotelchef.

Artiklen fortsætter under dokumentet ...

Indholdet i kontraktens §2 er pure opspind. Men Messerschmidt påstår, at hotellet har efterlevet indholdet.
Indholdet i kontraktens §2 er pure opspind. Men Messerschmidt påstår, at hotellet har efterlevet indholdet.
 
Men over for Ekstra Bladet understreger Rikke Gandrup, der er direktør på Color Hotel, at hendes virksomhed på ingen måde har påtaget sig disse opgaver.

'Vi har lagt rammer til en konference på helt normal måde, hvor vi har modtaget en booking og derefter har modtaget de nødvendige informationer vedrørende tidspunkter for møder og forplejning og naturligvis har fået en oversigt over deltagerne til konferencen.'

'Vi er selvfølgelig kede af denne sag, da det for os har været et helt almindeligt konferencetilbud,' lyder det fra Rikke Gandrup i en kort skriftlig kommentar over for Ekstra Bladet.

Økonomisk fordel
Den klare udmelding fra hotellet betyder, at Dansk Folkeparti kan have opnået fordel ved ikke at indhente en sandfærdig underskrift fra den rigtige hoteldirektør.

Hun havde nemlig næppe kunnet stå inde for kontraktens indhold.

Morten Messerschmidt sagde ellers forleden i en længere forklaring på Facebook, at Hotel Color burde kunne stå inde for alle punkter i den kontrakt, som Nørhaves underskrift blev sat på.

'Jeg glæder mig til at høre, om der er en eneste af disse §er, Hotel Colour ikke efterlevede under den pågældende konference,' skrev han på Facebook med henvisning til kontraktens standard-paragraffer.

Artiklen fortsætter under dokumentet ...

Morten Messerschmidt vildleder sine følgere på Facebook med påstande, som den ægte hoteldirektør nu skyder ned. Han har også fremsat påstanden i en kronik bragt på Altinget.
Morten Messerschmidt vildleder sine følgere på Facebook med påstande, som den ægte hoteldirektør nu skyder ned. Han har også fremsat påstanden i en kronik bragt på Altinget.

På Color Hotel kan de ikke genkende, at de skulle have arrangeret noget for DF ud over det sædvanlige, et hotel står for ved konferencer og møde. Foto: René Schütze
På Color Hotel kan de ikke genkende, at de skulle have arrangeret noget for DF ud over det sædvanlige, et hotel står for ved konferencer og møde. Foto: René Schütze

Men hvis man dykker ned kontraktens paragraf to, så er hotellets opgaver langt mere omfattende end det, Messerschmidt giver indtryk af over for sine følgere på Facebook.

Fiktiv fidus-kontrakt
Kontrakten med det fiktive indhold - og Nørhaves mystiske underskrift - har kunnet tjene som dokumentation i Melds bogholderi over for for EU-systemet.

Men i modsætning til Messerschmidts friske påstande vil hotellet altså ikke stå inde for at have efterlevet kontraktens indhold.

Artiklen fortsætter under dokumentet ...

To DF'ere underskriver side om side. Den ene udgiver sig for at være chef på hotellet. Ifølge bagmandspolitiet er den fiktive kontrakt brugt til dokumentfalsk.
To DF'ere underskriver side om side. Den ene udgiver sig for at være chef på hotellet. Ifølge bagmandspolitiet er den fiktive kontrakt brugt til dokumentfalsk.
 
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Messerschmidt og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Pool og hav til badeglade gæster på Color Hotel. Morten Messerschmidts forklaring møder en blank afvisning hos direktøren, som afviser at have udfærdiget deltagerlister og dagsordner for DF. Foto: René Schütze