Forsvars-bosser smidt ud: Scorede lønbonus

Skandaliserede direktører fik skattekroner i lønbonus, selvom alt sejlede

Hvad er op og ned i svindelskandalen i Forsvarsministeriet? Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup giver et overblik.

Det har sejlet i så alvorlig grad under to direktører i Forsvarsministeriet, at de forleden blev sendt hjem af forsvarsminister Trine Bramsen.

Kaosset har resulteret i den skarpeste kritik fra Rigsrevisionen. Og i en afleder af pengegris-sagen står fem mand tiltalt for alvorlig økonomisk kriminalitet, blandt andet bestikkelse og groft mandatsvig.

Ikke desto mindre har den nu tidligere koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen og Hans J. Høyer, eks-direktør i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, modtaget lønbonusser for nyligt.

Det erkendte Trine Bramsen på et åbent samråd tidligere torsdag.

- Jeg har kunnet konstatere, at der tidligere er udbetalt bonusser til de chefer, der er involveret i den konkrete sag. Det er dybt kritisabelt, men man kan ikke trække bonusser tilbage, der allerede er udbetalt.

- Men der skal ikke herske nogen tvivl om min holdning til, at bonusser skal være baseret på ordentlighed, siger hun.

Trine Bramsen på pressemødet i går, hvor departementschefens rolle hurtigt tog al fokus. Foto: Jens Dresling/RitzauScanpix Dansk politik - 11. dec. 2019 - kl. 13:07 Bramsen modsiger sin højre hånd

Departementschefen er fortsat fredet, men om han holder ugen ud, vil Trine Bramsen ikke gætte på. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Dansk politik - 10. dec. 2019 - kl. 15:30 Fredet af Bramsen: Brølere på stribe

Der blev oprindeligt udnævnt et rejsehold, som skal undersøge sagen med koncernstyringsdirektøren i spidsen. Men han blev fritaget for tjeneste og forflyttet, da han havde en rolle i sagen.

Direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er også fritaget for tjeneste indtil videre. Han fik for få uger siden forlænget sin åremålskontrakt med fire år.

Forsvarsministeren siger på torsdagens samråd, at sagen giver anledning til at kulegrave indkøb på hele Forsvarets området, da sagen handler om svindel med indkøb i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det skal ske for at afdække svagheder i systemet og lukke disse, siger ministeren.

Den samme person har kunnet bestille, betale og godkende en indkøbsordre, men fremover skal der være mindst to personer involveret i den proces.

Foruden den interne skal der være en ekstern undersøgelse.

Derfor vil ministeren frem mod jul overveje, hvordan man bedst tilrettelægger de enkelte undersøgelser. Til januar er forsvarsordførerne samt repræsentanter fra Justitsministeriet indkaldt til et møde for at gå videre med sagen.

Som det tredje vil Trine Bramsen granske betjeningen af hende som minister.

- Forsvaret er en kompleks organisation, og der vil blive begået fejl. Det afgørende er, hvordan fejlene bliver håndteret. Det er vigtigt, at vi kan have tillid til hinanden som medarbejdere og borgere, siger hun.

Det betyder en mulig ledelsesomlægning og en styrkelse af den interne revision.

På den korte bane vil hun se på, om der er tages godt nok hånd om dem, der råber op om fejl i systemet, fordi en whistleblower fik sat skub i sagen.

- Jeg vil se på, hvordan Forsvarsministeriets whistleblower-ordning kan styrkes. En anmelder skal kunne henvende sig anonymt og have en anonym dialog. Og det også vigtigt at se, om anmelderen bliver modtaget på tilstrækkeligt højt niveau, siger hun.

Trine Bramsen vil have svar på, hvorfor Søren hun først i 11. time fik besked omfattende svindelsag, der sætter kritisk lys på interne arbejdsgange i Forsvaret. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 6. dec. 2019 - kl. 15:14 Ført bag lyset: Storvask hos Bramsen

135 kommentarer
Vis kommentarer