Forsvarsforlig endelig på plads: Største oprustning siden den kolde krig

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale præsenterer det næste forsvarsforlig, der giver 12,8 mia. kroner til Forsvaret

POlFOTO
POlFOTO

Efter lang tids tovtrækkeri kan Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen(V) søndag endelig præsentere det længe ventede forsvarsforlig, der gælder frem mod 2023.  I alt er der afsat 12,8 mia. kroner, og dermed indeholder forliget den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på den kolde krig.

Partierne er enige om at løfte bevillingen med 800 mio. kr. i 2018 stigende til 4,8 mia. kr. i 2023, hvilket svarer til en forøgelse af Forsvarets årlige bevilling med mere end 20 %, ligesom materielinvesteringerne øges betydeligt.

Med aftalen styrkes Forsvarets bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.

Konkret afsættes der blandt andet samlet 1,4 mia. kr. til cyberområdet, mens der fremover skal være 500 flere værnepligtige. Aftalen giver også omkring 700 nye arbejdspladser, og her bliver Region Nordjylland igen sorteper, som det også skete ved udflytningen af statslige arbejdspladser.

De tre landsdele, der kan se frem til nye arbejdspladser, bliver i stedet er Bornholm med 100 nye arbejdspladser,  Midtjylland får 200, mens Region Syddanmark er den helt store vinder med omkring 400 nye arbejdspladser.

- Vi har efter min mening haft en saglig og god politisk drøftelse gennem et helt år, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ved præsentationen af forliget i følge Ritzau, og han siger videre i en pressemeddelelse:

- Aftalen understreger vores vilje og evne til at fastholde et trygt og sikkert Danmark og vores position som kerneland i NATO. Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation. Den aftale, som vi i dag har indgået, udstikker den strategiske retning for Forsvaret. Ved udgangen af forligsperioden står vi med et styrket dansk forsvar – med flere soldater og mere materiel – og hvor også beredskabet styrkes, siger han.

Få overblik her

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale er blevet enige om et nyt forsvarsforlig frem til 2023.

Forliget tilfører Forsvaret 12,8 milliarder kroner i perioden fra 2018 til 2023. Det er et seksårigt forlig, selv om der er tradition for femårige.

* Der afsættes 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed:

Der etableres et cybersituationscenter og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes.

* Der etableres en ny brigade:

Brigaden skal bestå af cirka 4000 soldater, der kan indsættes som led i en Nato-koordineret indsats.

* 500 nye værnepligtige:

Antallet af værnepligtige øges med op til 500 årligt. De ekstra værnepligtige skal indgå i Den Kongelige Livgarde, ligesom der skal rekrutteres værnepligtige til den nye brigade og til det statslige beredskab.

De ekstra værnepligtige skal rekrutteres ad frivillighedens vej, men reelt er 98 procent af alle værnepligtige frivillige i dag.

* 700 nye ansatte i forsvaret:

De tre landsdele, der kan se frem til nye arbejdspladser, er Bornholm, Midtjylland og Syddanmark.

Region Syddanmark får omkring 400, Region Midtjylland får 200, mens Bornholm får cirka 100 nye arbejdspladser.

* Flere penge til genopbygning og stabiliserende indsatser:

Puljen til internationale operationer skal ifølge aftalen løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.

Kilde: Forsvarsministeriet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen(V) glæder sig også over forliget:

-  Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land, og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv. Det gælder i forhold til konventionelle trusler, men i lige så høj grad mod cybertrusler, der kan underminere vores demokrati og sætte essentielle samfundsfunktioner ud af kraft.

- Truslen fra Rusland er reel og tiltagende, så vi skal vise beslutsomhed til forsvar – og vi er beslutsomme. Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med markant at styrke Forsvaret, så vi kan imødegå konventionelle såvel som cybertrusler. Det er en god dag for Danmarks sikkerhed. Jeg vil gerne takke det brede flertal i Folketinget for deres opbakning til denne nye kurs i forsvarspolitikken. 

- Vi skylder også alle en tak til de mange helte med Dannebrog på skulderen, der hver dag yder ofre for skabe en mere tryg verden og passe på Danmark og vore allierede. Det aftvinger min største respekt, siger han.

 

Forliget kommer i kølvandet på Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) risikovurdering fra december, der giver et billede af de største trusler mod Danmark. Her placerede den danske spiontjeneste øverste chef cybertruslen klart først efterfulgt af truslen fra Rusland og terrorisme.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj, og det vil den blive ved med at være. Både danske myndigheder og virksomheder er konstant udsat for forsøg på cyberspionage - især fra fremmede stater, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.

Se også: Dansk spiontjeneste: Her er de største trusler mod Danmark

Reaktioner fra forligspartierne

- Socialdemokratiet har lagt stor vægt på at beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb skulle styrkes. Vi er derfor meget tilfredse med det betydelige fokus, der med afsættelsen af samlet 1,4 mia. kr. er på cyberområdet i det nye forsvarsforlig. Specielt er vi glade for, at vi afsætter 500 mio. kr. i reserve, da det vil gøre Danmark mere robust til at klare fremtidens udfordringer på cyberområdet. Når det gælder cybertrusler så går udviklingen meget hurtigt. Derfor er det vigtig med en øremærket pulje, så vi også er rustede til at håndtere fremtidens cyberudfordringer”, siger forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen

- I Dansk Folkeparti glæder vi os over et styrket forsvar med mere fokus på Danmark og det danske nærområde. Vi er især glade for, at værnepligten er styrket med et større antal værnepligtige og længere værnepligtstid for mange af soldaterne. Værnepligtsuddannelsen får nu større betydning og man vil som noget nyt bruge værnepligtige i mobiliserings- enheder i den nye brigade. Det er et stort skridt i den rigtige retning, siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup

- Det er i betydeligt omfang lykkedes at dreje regeringens udspil i retning af de områder, der virkelig betyder noget for dansk sikkerhed: Forebyggende og stabiliserende indsatser ude i verden, cybersikkerhed og beredskab herhjemme, Arktis og forskning. På den baggrund er Radikale Venstre godt tilfreds med forliget”, siger forsvarsordfører for Radikale Venstre, Martin Lidegaard

- LA har haft en ambition om at øge frivilligheden i det danske forsvar og beredskab. Jeg er derfor glad for, at frivillighed i højere grad nu bliver et bærende element i forsvarets fremtidige rekruttering til den nye og mere tidssvarende værnepligtsuddannelse. Derudover har vi med forsvarsforliget lavet en fornuftig og vigtig plan for Danmarks fremtidige forsvar bl.a. med fokus på øget internationalt engagement, hvor Danmark som et NATO kerneland, fortsat kan yde en stærk indsats i den internationale kamp mod terror, siger forsvarsordfører for Liberal Alliance, Carsten Bach

- Vi konservative har kæmpet hårdt for et løft i årevis, og nu kommer det. Det er vel nok det største løft af noget område indenfor det offentlige i denne regeringsperiode og første gang i årtier, at forsvarsbudgettet stiger. Det er vi som forsvarsparti glade for”, siger forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov

- Venstre glæder sig over en aftale, der gavner Forsvaret, Beredskabet og Hjemmeværnet, og som tager højde for de udfordringer, Danmark står over for, siger forsvarsordfører for Venstre, Peter Juel Jensen

 

Her er de geografiske konsekvenser

 

395 kommentarer
Vis kommentarer