Forventer kvart million færre vacciner

Sundhedsstyrelsen forventer en kvart million færre doser vaccine i marts og april, fremgår det af vaccinationsplan. Alenlang pressemeddelelse fra sidste uge omtalte ellers flere vacciner

Så langt er vi nået med covid-19-vaccinationerne.

I sidste uge udskød Sundhedsstyrelsen tidspunktet for, hvornår de sidste danskere er blevet vaccineret mod corona, med tre uger.

Det skete officielt for 'at skabe bedre balance mellem inviterede til vaccination og ledige tider', som det hed i pressemeddelelsen.

Til gengæld stod der ikke noget i den 6200 tegn lange pressemeddelelse om, at Danmark forventer at få 250.000 færre doser vaccine i marts og april, end man hidtil har kalkuleret med.

Det må man selv regne sig frem til.

Men det fremgår af den såkaldte vaccinationskalender, der blev sendt ud samtidig med pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen grebet i vaccine-bluff

Indtil i sidste uge var det forventningen, at Danmark fik godt 1.029.000 doser i marts og 2.010.000 doser i april.

Men i den nyeste version af kalenderen er de tal skrumpet til henholdsvis 910.000 i marts og 1.876.000 i april - altså cirka 250.000 færre doser.

Sundhedsstyrelsen bekræfter tirsdag på en mail til Ekstra Bladet, at det er sådan, det forholder sig.

Optimistisk Brostrøm
Pressemeddelelsen havde ellers en optimistisk tone.

For ud over den 'bedre balance', det ville skabe at vente lidt, så blev det eksempelvis også understreget, at vaccine-producenten Pfizer kunne levere 20.000 flere doser end ventet hver uge i april.

Og så glædede Sundhedsstyrelsen sig også over, at man havde 'udvidet anbefalingen for brug af vaccinen fra AstraZeneca', så flere kan få den.

Som Ekstra Bladet beskrev i sidste uge, så betegner Sundhedsstyrelsen desuden de første vaccine-stik som 'færdiggjort' i sin kalender, selvom det i virkeligheden blot dækker over, at folk er blevet inviteret til at bestille tid til en vaccine.

Det betyder, at når styrelsen officielt markerer, at alle personer i de 12 forskellige vaccine-grupper burde have fået deres 'første stik færdiggjort', så mangler man reelt dem, der venter på at få vaccinationen fysisk gennemført efter invitationen.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.