Forvirrede politikere: Hvad sagde Mette F.?

Adskillige politikere mener, at statsministerens tale var tom for indhold

På et pressemøde tirsdag lød det fra Mette Frederiksen, at man 'prioriterer arbejdspladser' under genåbningen af Danmark. Video: Ritzau Scanpix.

Der var ikke noget nyt i tirsdagens tale fra statsministeren.

Sådan lyder konklusionen fra adskillige politikere, der på Twitter stiller spørgsmålstegn ved hensigten med pressemødet.

Radikale Venstres Kristian Hegaard, Kristian Jensen (V) og både Rasmus Jarlov og Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti lader til at være enige om, at pressemødet manglede indhold.

Også Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup savner konkrete svar.

Vil udvide gradvis åbning
På tirsdagens pressemøde sagde Mette Frederiksen, at regeringen vil udvide den gradvise åbning af samfundet.

- Det er vurderingen fra sundhedsmyndighederne, at vi kan åbne en smule mere. Vi kan gøre fase et en smule større. Det skal fortsat gøres ansvarligt og forsigtigt, sagde statsministeren.

Tallene for antal indlæggelser af coronasmittede er faldende, hvilket har været tendensen i to ugers tid.

På et pressemøde sidste uge meldte Mette Frederiksen, at den gradvise genåbning onsdag i første omgang ville omfatte vuggestuer, børnehaver og skoler op til 5. klasse.

Hun understreger på pressemødet tirsdag, at der i genåbningen kan blive behov for at 'gå lidt baglæns', hvis tallene udvikler sig negativt.

- Vores pejlemærke er, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og at fokus derudover er på samfundsøkonomien og arbejdspladserne

- Vi skal genåbne klogt og forsigtigt. Vi vil ikke gå for hurtigt frem, så hvis et tilbageslag kommer, så bliver det ikke så voldsomt, siger Mette Frederiksen.

Regeringen vil forhandle om en udvidelse af genåbningen med Folketingets partier.

1221 kommentarer
Vis kommentarer