Fotograf raser: Dansk Folkeparti har misbrugt mit billede

Et kækt forsøg på en kampagne gav bagslag for Dansk Folkeparti, og fik de sociale medier til at koge over. Nu raser manden bag billedet også mod DF

Den prisvindende fotograf er på ingen måde glad for DF. (Foto: Massimo Sestini)
Den prisvindende fotograf er på ingen måde glad for DF. (Foto: Massimo Sestini)

'Next Stop Frederiksberg' flankeret af et billede af massevis af flygtninge pakket sammen i en lille båd.

Sådan så det ud, da Dansk Folkeparti på Frederiksberg forsøgte at sætte fokus på flygtningestrømmen til Danmark.

Men det kække Facebook-opslag gav hurtigt bagslag, og medier, politikere og Twitter-folket kastede sig over Dansk Folkeparti. Det fik hurtigt den lokale afdeling til at fjerne billedet fra Facebook.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men her stopper balladen ikke.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den prisvindende fotograf, der har taget det verdensberømte billede, og han raser mod det danske parti.

- Jeg er lamslået. Ingen har spurgt mig, om de måtte bruge billedet til det formålet. Jeg er derfor taknemmelig over for alle de mennesker, der har kontaktet mig og fortalt, at mit billede er blevet brugt i Dansk Folkepartis valgkampagne, siger Massimo Sestini til Ekstra Bladet.

Se også: Lokal DF-formand om flygtninge-foto: Ja, det er lidt provokerende

- Det handler om mit ry som fotograf, som menneske og som vidne til bådflygtningenes flugt. Jeg ville aldrig have givet dem lov til at bruge mit foto til at skabe frygt, siger Massimo Sestini til Ekstra Bladet.

Advokater på sagen
I første omgang har manden bag det prisvindende foto ikke tænkt sig at sende en regning til Dansk Folkeparti, men så let slipper de alligevel ikke.

- Det handler ikke om penge for mig, men om rettigheder. De har ikke forsøgt at kontakte mig eller mine agenter, så mine advokater er blevet sat på sagen, fortæller Massimo Sestini til Ekstra Bladet

Dansk politik - 9. jun. 2015 - kl. 19:32 Flygtninge - hva' med hegn, pigtråd, ild og vand?

Det verdensberømte billede er taget i forbindelse med Massimo Sestinis arbejde sidste år. Her fik han muligheden for at følge den italienske 'Mare Nostrum'-operation, der er sat i verden for at redde de tusindvis af flygtninge, der tager turen fra de afrikanske nordkyster mod Europa.

Ifølge den italienske fotograf er billedet taget fra en helikopter.

Raser mod partiet
Flere har taget stærkt afstand til reklamen på de sociale medier. Deriblandt flere politikere:

Lokalformand: Had ligger ikke bag
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få fat i DF's lokalformand på Frederiksberg, Jens Tørning, til en kommentar, men det har ikke været muligt at få fat i ham.

Men da historien var på sit højeste sagde han følgende til Ekstra Bladet.

- Hvilke tanker der lå bag, da reklamen blev lavet?

- Ja, det er jo lidt provokerende. Billedet kan vække empati, som vi håbede, at billedet ville. Det, vi gerne vil med vores møde, er, at gøre opmærksom på, at der er et stort demografisk problem her i verden. Når man ser billedet af båden, kan man tænke meget. I den anden ende af spektret kan man jo tænke, at krigsskibet bare kan affyre deres kanoner mod bådene.

- Og hvilken en af mulighederne tænkte I så på, da I skrev teksten på billedet?

- Jeg har set, at det har frembragt ret voldsomme reaktioner, og det har da overrasket. Hensigten har ikke været at stigmatisere og sprede manipulerende meninger om had og frygt. Vi vil bare vise virkeligheden, og jeg synes, det er et uhyggeligt billede.

- Er det uhyggeligt, fordi de skal til Frederiksberg?

- Nej, nej, der fangede du mig på det gale ben. Når vi har skrevet sådan, så har hensigten været at se på det som en lille flig af et kæmpe problem. 60 flygtninge i Frederiksberg gør jo ikke noget. Vi bliver nødt til at vågne op og spørge, hvad vi gør ved den her demografiske udvikling.

Se også: Hvor mange flygtninge kan vi holde til?

- Vi vil bare skabe en åben debat. Men vi er jo ikke et reklamebureau, og det kan da godt være, at vi ikke har været super effektive til at lave vores opslag, og vi havde i hvert fald ikke regnet med, at det ville skabe sådan en mediestorm.

352 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere