Fra cykel-Klaus til sorte-Klaus

Den tidligere dybgrønne cykelforkæmper Klaus Bondam skal nu trække flere miljøsvinende krydstogtskibe til København

Annonce:

Følg Politik

I et lille årti stod Klaus Bondam i spidsen for Cyklistforbundet, hvor han arbejdede for at udnytte 'cyklens potentialer som løftestang for en sundere, grønnere og mere bæredygtig verden'. Og før det var han cykelborgmesteren i København, der ville have færre biler i byen.

Men efter at folketingsdrømmen glippede i 2022, er den tidligere så ærkegrønne radikale politiker skiftet til at skulle fremme noget af det, der sviner allermest i København - nemlig krydstogtturisme - som direktør for Cruise Copenhagen.

En industri, der midt i byen udleder skadelige partikler, gasser og CO₂ i byen svarende til en større bilpark.

Krydstogtskibe er små byer, hvis energikilde er noget af det tungeste og mest forurenende brændstof der findes. Foto: René Schütze

En rigtig sviner
Hvis du har en cykel i den ene ende af den grøn-sorte skala, er krydstogtskibe i den absolut modsatte ende. Faktisk er det svært at forestille sig noget, der sviner mere.

Annonce:

Det fortæller seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen, der beskæftiger sig med luftforurening.

- Et krydstogtskib er ikke bare et skib. Det er et kæmpestort flydende hotel med måske 5000 mennesker om bord. De skal have kahytter, der skal have lys og varmt vand. Og så er der store fællesarealer, køkkener, kasinoer og swimmingpools. Og derfor et kæmpestort energiforbrug.

- For at lave den energi brænder skibet noget af verdens mest forurenende brændstof af, og den forurening kommer ud af skorstenen, siger han og fortsætter:

- Når du så sejler sådan et helt ind i hjertet af København, så medfører det enorm forurening i byen.

Under valgkampen krævede Klaus Bondam 'Klimahandling nu - ikke i morgen' og sagde, at transport skal være 'effektiv og bæredygtig'...

Annonce:

Tusindvis af biler
Præcis hvor meget krydstogtskibe sviner, har National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet kigget på. Og det er ikke småting, de har fundet frem til.

Forskerne har kigget på udledning af de skadelige NOx-gasser og de farlige små partikler. I deres rapport skriver de, at for NOx-gasser svarer udledningen fra ét krydstogtskib til udledningen fra 3900 personbiler. Og for partiklernes vedkommende til 5500 personbiler.

- Så når man står på Langelinie med sin is og kigger på et krydstogtskib, så skal man forestille sig op til 5000 diesel- og benzinbiler, der kører rundt. Og skibene ligger jo tit ved kajen i 11 timer, siger Kåre Press-Kristensen.

Forureningen fra krydstogtskibe er så grel, at selv interesseforeningen Danske Havne i sin hyldest til skibene må adressere problemet på sin hjemmeside.

Om formuleringen sætter udledningen i sit bedste lys kan dog diskuteres.

Danske Havne skriver:

- Krydstogtskibe i havn udleder sundhedsskadelige partikler, såsom NOX og SO2. Dog ikke i større udstrækning, end at det stadig er 'sundere' at opholde sig på Langelinie, end på for eksempel H.C. Andersens Boulevard i København.

- Både krydstogtsskibene og Danske Havne vil gerne bidrage til et godt og sundt bymiljø, og bestræber sig på at finde de bedste løsninger hertil.

De seneste tal fra Wonderful Copenhagen viser, at man regner med, at 285 krydstogtskibe vil anløbe København i 2023. Et lille fald fra rekordåret 2019, der er det sidste år, inden corona skød krydstogtbranchen i sænk.

I valgkampen stod den på grøn by og klimahandling. Nu står den på promovering af en af de mest skadelige turistformer, der findes. / Foto: Gregers Tycho

Annonce:

Lange udsigter
En af løsningerne er at få landstrøm, så skibene ikke skal lade motoren kørende i havn. Selvom det selvsagt intet løser for udledningen til havs, så vil det mindske forureningen i byerne.

Den løsning arbejdes der på i København. Den skulle have været på plads i 2021, men nu er estimatet 2025.

Decideret at gøre krydstogtsejlads reelt grønt ligger langt, langt ude i fremtiden.

- Her er løsningen at finde alternative brændsler, der ikke foruener. Det kan være ammoniak, som der bliver arbejdet meget på for tiden. Men det vil tage årtier, før den omstilling er gennemført, siger Kåre Press-Kristensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Klaus Bondam siger, at krydstogtsindustrien er i gang med en stor, grøn omstilling. / Foto: Cicilie S. Andersen

Ekstra Bladet har spurgt Klaus Bondam til, hvordan man efter et helt liv i det grønnes tjeneste nu kan gå til at arbejde for en så svinende industri som krydstogtturisme.

I årtier har du talt for en grøn by, hvordan går det i spænd med dit nye job?

- I Cyklistforbundet var mit arbejde at stå på mål for en transportform, som mange havde mange meninger om. Nu har jeg et job om en ferieform, som mange også har mange meninger om. Så det er den faglighed, jeg kommer med.

- Der er rigtig mange fakta om den grønne omstilling af krydstogtbranchen, som vi har et ansvar for at formidle til de borgere, der har problemer med krydstogtturisme.

Men du har jo talt et helt liv om grønne byer og klimaet?

- Du skal skelne mellem, at jeg har været politiker, medlem af Borgerrepræsentationen, borgmester og opstillet til Folketinget, hvor jeg ikke blev valgt.

- Men jeg har også et andet liv, som er et arbejdsliv. Hvor jeg er et menneske, der skal have et arbejde. Og som godt kan lide at være på en arbejdsplads.

- Og ja, krydstogt er en branche, der har kæmpe udfordringer med bæredygtighed på stort set alle planer. Men det er også en branche, der ved, at den skal omstille sig, hvis den skal operere i Europa fremover. Det er jeg fortrøstningsfuld om, at den vil.

Du taler om den del af opgaven, der handler om at fremme grøn omstilling. Men det er vel også din opgave at trække flere skibe til København?

- Ja, men det er, fordi flere krydstogtskibe og flere turister er med til at øge væksten. Ikke mindst dem, hvor togtet starter og slutter i København. De lægger mange penge i byen.

Men flere skibe betyder vel mere forurening?

- Ikke nødvendigvis, for der kommer landstrøm. Det er på vej, selvom det nok først bliver 2025, inden det er klart. Jeg forstår godt spørgsmålet, men biler forurener også. Og dem forbyder vi jo heller ikke.

Hvis man spurgte borgmesteren Klaus Bondam i 2006 om, hvad han syntes om krydstogtskibe, hvad havde han så sagt?

- Han havde sagt, at krydstogtskibene er med til at give turisme. Det har vi brug for, fordi det skaber vækst og udvikling. Men også fordi turisterne eksempelvis ser Københavns cyklistkultur, økologiske varer og andet og bliver måske inspireret som mennesker.

- Og krydstogtbranchen er i gang med en enorm, grøn omstilling. Teknologien er der ikke endnu, men den kommer, det er jeg ikke i tvivl om.

Det kan vel tage 20-30 år?

- Ja, men det er vel det samme for bilflåden og flyflåden? Den grønne omstiling sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Men jeg er helt sikker på, vi kommer i mål, for klodens fremtid afhænger af det.

Bergur Løkke Rasmussen er skiftet til sin fars parti på trods af, at han havde forsikret, at det ikke ville ske. Hør mere i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Hvilke nyheder skal vi vise her?