Fra Mobilepay til borgmester: 31-årig jyde står til borgmesterpost

På mandag bliver 31-årige Simon Aggesen efter al sandsynlighed borgmester på Frederiksberg

Simon Aggesen (K) er sammen med Balder Mørk Andersen idemand til torvehaller bag ved Frederiksberg Rådhus. Lige nu er der parkeringspladser.
Foto: Thomas Emil Sørensen
Simon Aggesen (K) er sammen med Balder Mørk Andersen idemand til torvehaller bag ved Frederiksberg Rådhus. Lige nu er der parkeringspladser. Foto: Thomas Emil Sørensen

Frederiksbergs borgere skal vænne sig til en ny borgmester.

Fra på mandag bliver det efter al sandsynlighed den 31-årige jyde fra Fredericia Simon Aggesen, der tager over efter Jørgen Glenthøj. På trods af den lave alder, har han siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg siden 2009.

Nyheden fik han selv på borgmesterkontoret i fredags.

- Jeg blev kaldt ind på kontoret og troede egentlig, at det skulle handle om noget helt andet. Jeg blev sjældent stille. Jeg plejer ikke at være bange for at sige noget, men det skulle lige synke ind, siger Simon Aggesen.

Mini-Mads
Simon Aggesen blev ved sidste valg udråbt til at være en Mini-Mads efter den tidligere stemmesluger Mads Lebech. Ved valget fik han 1.613, hvilket er mange for et menigt medlem. Dog ikke helt så godt som Mads Lebech, der ved valget i 2003 fik 17.000 personlige stemmer. Ved forrige kommunalvalg fik hele Det Konservative Folkeparti 20.000.

Ved sidste valg havde de konservative problemer med at fastholde magten. Kun 158 stemmer og hjælp fra Det Radikale Venstre sørgede for, at Jøgen Glenthøj fortsatte i borgmestertronen.

- Det stod klart, at borgerne ønskede et endnu bredere samarbejde på Frederiksberg. Det har Jørgen Glenthøj leveret, og det er det, jeg overtager, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det på mandag, siger Simon Aggesen.

- Du siger, at du er politisk på linje med Glenthøj. Men hvordan vil du adskille dig?

- Overordnet set er det her ikke et kursskifte, men et generationskifte. Jeg vil forsætte med at arbejde for det Frederiksberg, folk kender og holder af, som var vores valgslogan. Men jeg er mig selv og lidt yngre, og jeg håber, at borgerne vil tage godt i mod mig. Jeg kan ikke sige, hvilken stil jeg har, for det ved jeg ikke før på mandag, siger han.

Fra Mobilepay til borgmester
Lige nu er Simon Aggesen ansat som advokat i Mobilepay. I hans valgvideo kan man se ham cykle rundt på Frederiksberg, sidde på cafe sammen med vennerne og spise morgenmad med hustruen og sønnen Carl Johan.

I sin tid som rådmand har han særligt gjort sig bemærket med planerne om at bygge torvehaller bag ved Frederiksberg Rådhus og i stedet smide bilerne under jorden.

Simon Aggesen vil ikke 'begå hybris' og ønsker derfor ikke at udtale sig om salget af Den Sønderjyske By til Blackstone, som Ekstra Bladet følger tæt.

Se også: Frederiksbergs konservative borgmester stopper

Se også: Frederiksbergs konservative borgmester stopper Se også: Snydt for røverkøb? Boligfond hevet i retten

Se også: Frederiksbergs konservative borgmester stopper Se også: Snydt for røverkøb? Boligfond hevet i retten Se også: Blackstone opkøber Karins barndomshjem: Frygter tårnhøj husleje

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen