Frank Aaen får magtfuldt politisk ben

Enhedslisten vil udpege Frank Aaen til ny statsrevisor. Det er første gang partiet har mulighed for at udpege et medlem af det magtfulde kontrolorgan

Frank Aaen kan ikke slippe Christiansborg. Til efteråret bliver han ny statsrevisor. Foto: Jens Dresling
Frank Aaen kan ikke slippe Christiansborg. Til efteråret bliver han ny statsrevisor. Foto: Jens Dresling

Partiveteranen - det tidligere folketingsmedlem Frank Aaen - bliver den første statsrevisor udpeget af Enhedslisten.

Det er første gang i partiets historie, at det bliver repræsenteret i det magtfulde kontrolorgan, som består af seks statsrevisorer, der som udgangspunkt repræsenterer Folketingets seks største partier.

Statsrevisorerne er en uafhængig institution under Folketinget. Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen - og skal udskiftes til efteråret.

Medlemmerne bliver aflønnet svarende til halvdelen af et folketingsmedlem, hvilket vil sige cirka 330.000 kroner om året - plus opsparing af halv folketingspension.

Deres opgave er at overvåge, at statens penge bruges, som Folketinget har aftalt.

Frank Aaen mener, at institutionen er under pres fra regeringen.

- Der er en trend i tiden med at beskytte magten. Og den vil jeg meget gerne imødegå, siger han.

- Der, hvor vi har set de største skandaler, har været omkring privatisering. Privatisering af aktierne i Dong og af en del af Statens Seruminstitut. Der kommer hele tiden den slags sager, hvor det politiske er vigtigere end det indholdsmæssige, siger Aaen.

Frank Aaen stoppede i Folketinget ved valget i 2015 - og har samlet siddet i Folketinget i cirka 15 år. 

Se også: DF-top i kødet på LA: Krig om toppost til Pias mand

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere