Frank Jensen fik en opsang af Anker

Et er, at du bliver overborgmester, men du skal også skabe nogle resultater, lød det fra Anker Jørgensen til Frank Jensen, da han var blevet overborgmester

Københavns overborgmester Frank Jensen vil aldrig glemme Anker Jørgensen.

- Jeg meldte mig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i midten af 1970'erne, da Anker var formand for Socialdemokratiet. Han holdt meget af at komme i DSU, og han var en stor inspirationskilde for os unge, fortæller Frank Jensen til Ekstra Bladet.

Frank Jensen nåede at sidde i Folketinget i næsten syv år med Anker Jørgensen fra 1987 til 1994.

- Han sagde til os nyvalgte, at nu skulle vi i gang med at udrette noget til gavn for det danske folk.

- Det samme gjorde han, da han i begyndelsen af 2010 kom op på mit kontor på Københavns Rådhus, lige efter jeg var startet som overborgmester.

- Da jeg modtog ham i døren, kiggede han rundt og noterede, at jeg var i gang med noget, for som han sagde:

- Et er, at du er blevet valgt til overborgmester, men du skal også skabe nogle resuiltater til gavn for københavnerne, lød det fra Anker Jørgensen.

Da det efter kommunalvalget i november 2009 stod klart, at Frank Jensen ville bliver ny overborgmester efter Ritt Bjerregaard, var Anker Jørgensen med til valgfesten i Pumpehuset tæt ved Københavns Rådhus.

Da Frank Jensen havde holdt sin officielle takketale, gik han ned at talte med Anker Jørgensen, der sad i sin kørestol.

- Det var altid inspirerende at tale med Anker, og det var især inspirerende at tale med ham på valgaftenen, siger Frank Jensen.

Han besøgte Anker Jørgensen på plejehjemmet for et par uger siden.

- Da kunne jeg godt se, at det var ved at lakke ved enden for ham, men det kom alligevel som et stort slag, da jeg fik beskeden om hans død.

- Jeg vil savne ham, og jeg tror mange, mange danskere vil gøre det samme.

- Anker gik fra at være Vasenhusbarn til at blive fagforeningsformand og senere statsminister.

- Han var folkets mand, som alle var på fornavn med. Han vil blive husket.

Læs Frank Jensens mindeord på Facebook:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere