Københavns overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Frank Jensen, skriver på Facebook, at 'Jeg er forfærdelig ked af, at der har været episoder, hvor kvinder har følt sig krænket af min opførsel. Det vil jeg først og fremmest sige undskyld for.'
Undskyldningen kommer i kølvandet på en artikel bragt i Jyllands Posten, hvor borgmesteren anklages for upassende befamlinger på kvinder.
Kvinder står frem med nye krænkelsesanklager mod Frank Jensen
En del af det
Han skriver videre, at han i høj grad har været en del af den usunde kultur, der hersker i politiske miljøer.
'De sidste år har vi været igennem en vigtig og afgørende forandring, som også har gjort, at jeg har taget min egen opførsel op til overvejelse. Og jeg er helt klar over, at jeg åbenlyst har begået fejl,' skriver Frank Jensen.
Han forklarer videre, at ansvaret for, at han har været grænseoverskridende, hviler hos ham selv.
'Der er episoder og detaljer, der er oplevet forskelligt. Men det, der står tilbage er, at nogle kvinder har oplevet, at jeg har overskredet deres grænser. Og ansvaret hviler ene og alene hos mig.En episode fra sommeren 2012 omhandler en kvinde, der på daværende tidspunkt var ansat i SIK, og som efter et budgetseminar oplevede grænseoverskridende adfærd fra min side. Det vil jeg gerne undskylde.'
Artiklen fortsætter under videoen ...
Flere gange
Frank Jensen blev beskyldt for at krænke kvinder seksuelt via uønskede fysiske berøringer i Jyllands Postens artikel
Både i 2004 og 2011 blev den tidligere folketingspolitiker offentligt omtalt i to sager om sin opførsel over for adskillige yngre kvinder i forbindelse med julefrokoster.
Tidligere fredag aften stod to andre kvinder frem og fortalte, at næstformanden for landets største parti i 2012 og 2017 også krænkede dem ved at udsætte dem for befamlinger. Og at Socialdemokratiet på ledelsesplan faktisk har kendt til sagen fra 2012 siden dengang. Krænkelsen gik ud over en 23-årig ansat, der hedder Maria Gudme og som i dag er folkevalgt til regionsrådet i Hovedstaden.
Læs mere om det her:
--------- SPLIT ELEMENT ---------