Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Fredericia-whistleblower fik påtale: Gik til chef med intime rygter
Mangeårig embedsmand fik skideballe af kommunens HR-chef, fordi han forsøgte at gøre noget ved rygtet om en intim relation mellem borgmesteren og kommunaldirektøren
Den tidligere borgmester Jacob Bjerregaard har været genstand for en lang række skandaler i Fredericia gennem det sidste år. Få overblikket her
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Hvis du ved noget om sagen, kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalister på munk@eb.dk.
Whistlebloweren i Fredericia-sagen fik en påtale af sin chef for at udtrykke sin frustration over de vedholdende rygter om en intim relation mellem borgmester Jacob Bjerregaard (S) og den kvindelige kommunaldirektør.
Forinden var en mangeårig og respekteret leder i kommunen blevet opsagt.
Afskedigelsen bundede ifølge lederen i, at hun gik til kommunens økonomi- og personalechef med den penible sag i håb om, at det blev taget alvorligt. Samme oplevelse har tidligere kollega Carsten Juul Nielsen i dag, og allerede dengang var han skeptisk.
Derfor besluttede han sig for at gå til sin overordnede, HR-chef Rikke Lykke Ravn.
- Jeg synes bare, at det var en meget bemærkelsesværdig fratrædelsessag, og den slags sager kunne man normalt godt drøfte i en HR-afdeling. Men det kunne man ikke her, siger han til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Carsten Juul Nielsen står sig nu frem i et interview med Ekstra Bladet. Foto: Tim Kildeborg Jensen
- Senere har jeg også tilkendegivet min frustration over situationen over for hende – og helt konkret nævnt det her mulige forhold mellem kommunaldirektøren og borgmesteren. Og der oplevede jeg faktisk, at jeg fik en påtale, og hun formanede mig ikke at lytte til den slags rygter, siger han.
Læs hele mailen fra whistlebloweren
Kære Annemarie Zacho-Broe
Rygterne om dit forhold til borgmesteren breder sig som en virus og med stigende hast i organisationen.
Jeg har desuden en klar fornemmelse af, at det er et spørgsmål om kort tid, inden forholdet også kommer til offentlighedens kendskab.
Jeg ønsker ikke at moralisere men situationen er uholdbar for Fredericia Kommune og forholdet et klart brud på grundlæggende principper for god embedsførelse.
Jeg håber, for kommunens og din families skyld, at du, inden det bryder løs i offentligheden, og altså meget snart, selv tager konsekvensen og fratræder.
Jeg er klar over, at store opgaver ligger på dit bord, men for at undgå en ydmygende sag i offentligheden, tror jeg det er din mulighed.
Jeg betragter borgmesterens rolle i situationen mindst lige så alvorlig som din. Forskellen er jo blot, at det er dig der er embedsmanden - og ham der er valgt.
Personligt ønsker jeg ikke, at han skal skånes for en skandale, der kan blive mindst lige så stor og kulørt som Thomas Banke sagen. På den anden side, vil det være ubærligt for kommunen og borgerne, hvis man endnu en gang skal opleve byen udstillet i en pinlig sag.
Jeg vil ikke nævne en masse om nepotisme, men blot understrege, at gode værdier for redelig og uafhængig offentlig embedsførelse, er grundlæggende for kommunens troværdighed.
Samtidig er en oplevelse af ordentlighed og professionalisme på borgmester- og direktionsgangen en grundlæggende forventning og forudsætning for 4.000 medarbejderes trivsel og ansvarsfølelse. Og kravet til sømmelighed er proportionalt med den ansattes position.
Jeg henvender mig anonymt, uden andres viden og kun denne ene gang. Denne mail kommer kun til dit kendskab og kontoen nedlægges umiddelbart efter afsendelse.
Har orienteret ny borgmester Det var Carsten Juul Nielsen, der i efteråret 2019 sendte en anonym mail til kommunaldirektøren, der senere er blevet helt central i sagen.
Advokaterne vurderer nemlig i undersøgelsen, at kommunaldirektøren og daværende borgmester Jacob Bjerregaard (S) var inhabile, da de besluttede ikke at orientere kommunens økonomiudvalg om henvendelsen.
Svar fra Fredericia Kommune
Ekstra Bladet har bedt om en kommentar fra Fredericia Kommunes HR-chef og nye borgmester, Steen Wrist (S).
HR-chefen ønsker ikke at udtale sig, men Steen Wrist (S) har sendt følgende via kommunens presseafdeling:
'Jeg er glad for, at jeg fik den omtalte mail tilsendt i januar, da det gav mig muligheden for at sende den videre til advokaterne, som ikke var bekendt med den. Det er en vigtig kilde, som jeg sendte videre samme dag.'
Annonce:
I mailen skriver han til kommunaldirektøren, at rygterne 'breder sig som en virus', og at det er et spørgsmål om tid, før offentligheden får kendskab til det.
Den anonyme mail til kommunaldirektøren kom først til advokaternes kendskab, da Carsten Juul Nielsen i starten af januar i år sendte den til Fredericia nye borgmester, Steen Wrist (S).
Artiklen fortsætter under billedet ...
Alle tre har forladt rådhuset i Fredericia: kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, borgmester Jacob Bjerregaard og økonomi- og personalechef Tommy Abildgaard. Foto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix
Her kritiserer han også ledelsens måde at håndtere sagen på.
- Hvad tænkte du om den måde, din chef håndterede det på?
- Jeg blev bekræftet i min bekymring om, at der var toneangivende ledere, der bakkede op om situationen, lagde røgslør ud og dannede en kreds omkring de her to topledere (borgmesteren og kommunaldirektøren, red.).
- Den pågældende HR-chef er jo stadig ansat i kommunen. Hvad tænker du om det?
- Det har jeg ikke rigtig nogen mening om. Jeg har taget min egen konsekvens.
Annonce:
- Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke er en personlig vendetta mod de involverede. Det handler om, at jeg gerne vil stå op for de gode Fredericia-værdier og for en redelig og uafhængig forvaltning, der desværre har haft trange kår i Fredericia de seneste år, siger han.
Jacob Bjerregaard og Annemarie Zacho-Broe er ikke vendt tilbage med en kommentar.
De har begge afvist alle anklager om en upassende relation.
Svar fra Fredericia Kommune
Ekstra Bladet har bedt om en kommentar fra Fredericia Kommunes HR-chef og nye borgmester, Steen Wrist (S).
HR-chefen ønsker ikke at udtale sig, men Steen Wrist (S) har sendt følgende via kommunens presseafdeling:
'Jeg er glad for, at jeg fik den omtalte mail tilsendt i januar, da det gav mig muligheden for at sende den videre til advokaterne, som ikke var bekendt med den. Det er en vigtig kilde, som jeg sendte videre samme dag.'