Fri os for det bødehelvede

Venstre vil kæmpe imod et forslag fra SF, der vil indføre et bøde system, hvor folk skal betale efter, hvad de tjener

Venstres Karsten Lauritzen er imod, at bøders størelse skal afhænge af, hvad folk tjener. (Foto: Polfoto)
Venstres Karsten Lauritzen er imod, at bøders størelse skal afhænge af, hvad folk tjener. (Foto: Polfoto)

SF må kigge langt efter støtten fra Venstre, når partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt præsenterer et forslag om, at der skal nedsættes et udvalg i Folketinget til at undersøge mulighederne for at indføre et bøde system, der skal bygge på, hvad folk tjener.

- Vi har set, at det kan lade sig gøre at have den slags bøde systemer i Sverige og Finland. Derfor mener vi, at det er en god ide at undersøge muligheden for, at det kan lade sig gøre her i landet, siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Ekstra Bladet.

Forslag pakkes ind
Men den hopper Venstres retsordfører Karsten Lauritzen ikke på.

- SF har tidligere forsøgt sig med det samme forslag. Dengang var der ikke tale om, at det først skulle igennem et udvalg.

- Dengang var vi imod forslaget, og derfor ser jeg ingen grund til, at vi skulle støtte nu, selv om det bliver pakket ind ved først at nedsætte et udvalg for at undersøge forholdene, siger Karsten Lauritzen til Ekstra Bladet.

Slipper billigere
- Vi har i forvejen et bøde system, hvor folk med lav indkomst slipper billigere. Det gælder eksempelvis for studerende, siger Karsten Lauritzen.

Venstre får opbakning fra sine to blå venner - Liberal Alliance og Konservative - der ligesom Venstre mener, at et nyt bøde system mere kommer til at ligne en skat i stedet for en bøde.

Flertal
SF's forslag får opbakning fra Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og dermed er der et flertal på 93 mandater, der bakker op.

- Hvad siger du til, at Dansk Folkeparti støtter forslaget?

- Ja, lad os nu se, lyder det kryptisk fra Karsten Lauritzen.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup siger til metroxpress, at forslaget lyder som en god ide.

Hvis forslaget om at nedsætte et udvalg bliver vedtaget, kan der tidligst stilles lovforslag efter et valg - og så bliver det enten i efteråret 2015 eller i 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer