Frie Grønne: Giv AZ-vaccinen til dem, der vil have - nu

Det skal være op til folk selv at vurdere, om de vil have den suspenderede AstraZeneca-vaccine, foreslår Frie Grønne 

Man kan godt sige nej til AstraZeneca og stadig få en anden vaccine, fastslår Søren Brostrøm

Hvis man har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, så skal man selv kunne vælge, om man vil have stik nummer to, imens vaccinen er på pause.

Det foreslår Frie Grønne i kølvandet på Sundhedsstyrelsens pressemøde torsdag, hvor pausen med vaccinen blev forlænget yderligere tre uger.

- Der er mennesker, der er meget skrøbelige i forhold til at få corona, og der er mennesker, der er meget mentalt påvirkede af situationen.

- For dem kunne det være en god løsning at få vaccinationen, så de kan få deres normale liv tilbage, siger Susanne Zimmer (FG) til Ekstra Bladet.

Officielt: AstraZeneca-vaccinen udskudt igen

Artiklen fortsætter under billedet ...

Susanne Zimmer fra Frie Grønne (yderst til højre) vil have AstraZeneca-vaccinen ud til dem, der vil tage imod. Foto: Liselotte Sabroe
Susanne Zimmer fra Frie Grønne (yderst til højre) vil have AstraZeneca-vaccinen ud til dem, der vil tage imod. Foto: Liselotte Sabroe
 

Lille risiko
I praksis skulle det kun være dem, der i forvejen er blevet tilbudt vaccinen, der skal have tilbuddet om at blive vaccineret med den midlertidigt suspenderede vaccine.

- AstraZeneca-vaccinen er sat på pause, fordi myndighederne ikke kan udelukke, at kan være nogle alvorlige bivirkninger. Gør du dig ikke til sundhedsekspert ved at sige, at folk godt kan tage den alligevel?

- Jeg har tillid til, at befolkningen er så oplyst, at de har et kvalificeret grundlag at træffe en beslutning ud fra. Det skal være op til dem selv at vurdere, om de er villige til at tage den lillebitte risiko, der er, siger Susanne Zimmer.

- Hvordan skal befolkningen være mere oplyst end sundhedsmyndighederne, der jo har sagt, at de ikke ved nok lige nu?

- Altså, det kan man selvfølgelig sige. Men jeg tænker, at det er en vurdering, om man er villig til at løbe den risiko. Man er jo oplyst om, at der er en lille risiko, og man ved, at der har været to dødsfald blandt de vaccinationer, der er givet.

Brostrøm: Du kan godt sige nej tak

Sundhedsministeriet indkalder pressen om corona

Tålmodighed
Sundhedsstyrelsen valgte at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause 11. marts.

Undervejs i pausen undersøger Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, om der er en sammenhæng i mellem to dødsfald og et såkaldt 'usædvanligt sygdomsbillede' hos en patient med AstraZeneca-vaccinen.

Undersøgelsen får dog ikke Susanne Zimmer til at tøve med selv at tage imod vaccinen allerede nu, hvis det betyder, at alle danskere hurtigere kan vende tilbage til hverdagen.

- Det samlede vaccinationsprogram er forsinket en måned. Er det ikke din opgave som politiker at mane til tålmodighed i befolkningen?

- Jamen, jeg synes ikke, at jeg maner til utålmodighed. Jeg vil give folk det frie valg til at tage imod vaccinen, siger Susanne Zimmer.

- Men giver du ikke lidt efter for en utålmodighed?

- Nej, jeg synes ikke, at jeg giver efter for at der er nogle folk, der har behov for at få gjort den vaccine færdig.

AstraZeneca-stop kan skubbe vaccinekalender to uger