Frikadellekrig: Her forlanger politikere svin på menuen

Randers kommune vil fastsætte et krav om, at der skal serveres svinekød i alle kommunale institutioner. Men det er ikke alle, der følger svine-kravet

Arkivbillede. Børnehavebørn tester alternative madpakker. (Foto: Ekstra Bladet)
Arkivbillede. Børnehavebørn tester alternative madpakker. (Foto: Ekstra Bladet)

Kender du en institution, der ikke serverer svinekød? Skriv til os på 1224@eb.dk eller send en SMS til 1224.

Det er dybt godnat, at institutioner dropper svinekød for at tilfredsstille et muslimsk mindretal.

Sådan lyder meldingen fra Frank Nørgaard (DF), som er medlem af byrådet i Randers. Her har Dansk Folkeparti fået indført i konstitueringsaftalen, at kommunale institutioner, der tilbyder madordninger skal 'sikre, at dansk madkultur er en central del af tilbuddet.

Og ifølge Frank Nørgaard er svinekød en central del af den danske madkultur.

- Det hører ikke til i danske traditioner, at man tilsidesætter andre behov for at tilfredsstille et mindretal. Vi tvinger ikke nogen til at spise svinekød, men vi kan simpelthen ikke acceptere, at man i misforstået godhed ønsker at sortere svinekød ud af madordninger, siger Frank Nørgaard til Ekstra Bladet.

Svinekød ikke nødvendigt
Det er imidlertid ikke alle institutioner, der finder det nødvendigt at have svinekød på menuen. Hos Børnehuset i Jennumparken bliver der meget sjældent spist svin, og hvis der bliver serveret oksekød, er det halalslagtet.

-  Vi skal jo tage hensyn til de muslimske børn. Og når man ikke har så mange timer i køkkenet, kan man ikke nå at lave to forskellige retter, fortæller børnehusets køkkenchef, Lone Larsen.

I Børnehuset i Jennumparken udgør de muslimske børn omkring halvdelen af de i alt 100 børn. Der er oftest fisk og kylling på menuen, og det vigtigste for køkkenchefen er, at børnene spiser varieret

- Min holdning er, at fisk og kylling er sundere end svin, og jeg er sikker på, at vores danske børn nok skal få dansk mad derhjemme, siger hun og tilføjer:

- Man kan sige, hvad er dansk mad i dag? Det er jo mange mange ting, og børnene skal spise varieret. De skal smage forskellige ting, og det behøver ikke kun være frikadeller og medister, siger Lone Larsen.

Se også: Pia K. om Manus frikadelle-melding: Typisk

Mener det alvorligt
Hos Dansk Folkeparti finder man det uacceptabelt, at enkelte institutioner vælger at fjerne svinekød fra menuen.

- Muslimerne skal ikke tvinges til at spise hverken rullepølse, spegepølse, frikadeller eller flæskesteg. Men danske børn og andre børn, som gerne vil have et stykke svin på madpakken eller smør-selv-dagen, de skal have muligheden. Det er det, det handler om, siger Frank Nørgaard fra Dansk Folkeparti.

Og hvis institutionerne ikke vil følge retningslinjerne, vil man fra politisk side diskutere, hvad der i så fald skal gøres.

- I første omgang vil børn- og skoleudvalget i Randers Kommune undersøge, hvor mange institutioner det drejer sig om og indskærpe overfor dem, at vi altså mener det alvorligt. Og i sidste instans må vi have det op i byrådet og have lavet en diskussion og en politisk beslutning, siger Frank Nørgaard.

Se også: Manu genopliver frikadelle-krigen: Undsiger Thorning Helle Thorning præsenterede sit nye ministerhold på Amalienborg. Siden har hun kastet sin ind i debatten og halalkød i institutionerne. Foto: Jakob Jørgensen Politik Frikadelle-Helle i DF-panik

209 kommentarer
Vis kommentarer