Annonce:
Annonce:

Frit spil på Borgen: Disse politikere skjuler deres penge-interesser

Register skal skabe åbenhed om politikernes økonomiske interesser - men flere boykotter det uden problemer

Der findes et register for politikerne på Christiansborg, hvor de skal oplyse deres økonomiske interesser. Alligevel kan politikerne sagtens holde oplysningerne skjult. Foto: Jacob Ehrbahn
Der findes et register for politikerne på Christiansborg, hvor de skal oplyse deres økonomiske interesser. Alligevel kan politikerne sagtens holde oplysningerne skjult. Foto: Jacob Ehrbahn
Annonce:
Følg Politik

Folketingspolitikere har frit spil, hvis de vil skjule deres økonomiske interesser uden for Borgens mure.

Det på trods af, at Folketinget selv har oprettet et offentligt register, som skal ’skabe større åbenhed over for offentligheden om de enkelte folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser.’

Det er nemlig frivilligt at lade sig registrere i det såkaldte hvervregister.

Og den mulighed har 14 borgerlige politikere benyttet sig af – herunder prominente navne som Joachim B. Olsen (LA), Naser Khader (K), Jan E. Jørgensen (V).

(Artiklen fortsætter under billedet)

Venstres Jan E. Jørgensen forklarer om baggrunden for, at han ikke har ladet sig registrere i hvervregistret:
Venstres Jan E. Jørgensen forklarer om baggrunden for, at han ikke har ladet sig registrere i hvervregistret:
 

Hos anti-korruptionsorganisationen Tranparency International i Danmark finder formand Christian Ougaard det meget problematisk, at det ikke er obligatorisk for folketingspolitikerne at registrere deres økonomiske interesser.

Annonce:

– Vi har ikke noget imod, at folketingsmedlemmer laver forretning, og at de mødes og taler med erhvervsrepræsentanter. Men vi har godt nok et problem med, hvis det sker på en måde, som andre ikke kan se. Og dermed at andre ikke kan vide, hvad der kunne være af uvedkommende interesser, siger han.

Kvotekongen og politikeren
Diskussionen om sammenblandingen mellem politik og økonomiske interesser er blusset op, efter at Ekstra Bladet har afsløret, at Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen, ejer et firma med kvotekongen fra Thyborøn John-Anker Hametner Larsen.

Et firma, som kvotekongen vel at mærke har pumpet fire millioner kroner i, så værdien af Thomas Danielsens investering er blevet mere end syvdoblet.

Fiskeriordføreren er blandt de politikere, som har valgt at skjule sine økonomiske interesser – og dermed det fælles firma med kvotekongen – for Folketingets hvervregister.

Ifølge Naser Khader er det en principiel modstand, der gør, han ikke har registeret sine økonomiske interesser. Ellers oplyser han i en sms, at han først vil give interview om emnet efter påsken. Foto: Jens Dresling
Ifølge Naser Khader er det en principiel modstand, der gør, han ikke har registeret sine økonomiske interesser. Ellers oplyser han i en sms, at han først vil give interview om emnet efter påsken. Foto: Jens Dresling
 

Annonce:

Kan ikke holde øje
Oven på sagen om Thomas Danielsen og kvotekongen, har forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch påpeget, at offentligheden ’reelt ikke har nogen mulighed for at holde øje med, om vores politikere har særinteresser, afhængighedsforhold eller står i taknemmelighedsgæld til nogen.’

Og Christian Ougaard understreger, at til trods for, vi generelt lever i et samfund med stor gennemsigtighed, så halter det stadig i det politiske landskab.

– Selv i det rigtig gode danske system er der helt sikkert nogle svagheder, som vi synes, man skulle se at få gjort noget ved. Her taler vi navnligt hos de politiske partier og i Folketinget. Det må kunne gøres bedre, siger han.

Joachim B. Olsen har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelse om, hvorfor han ikke har registreret sine økonomiske interesser. Foto: Jens Dresling
Joachim B. Olsen har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelse om, hvorfor han ikke har registreret sine økonomiske interesser. Foto: Jens Dresling
 

De skjuler pengene

Følgende folketingspolitikere har ikke registeret sig i Folketingets hvervregister:

Erling Bonnesen (V)

Eva Kjer Hansen (V)

Hans Andersen (V)

Jakob Engel-Schmidt (V)

Jan E. Jørgensen (V)

Jane Heitmann (V)

Preben Bang Henriksen (V)

Thomas Danielsen (V)

Joachim B. Olsen (LA)

Laura Lindahl (LA)

May-Britt Kattrup (LA)

Christina Egelund (LA)

Naser Khader (K)

Orla Østerby (K)

Thomas Danielsen (bagerst) ejer et firma med kvotekongen John-Anker Hametner Larsen (forrest til venstre). Det fremgår ikke af Folketingets hvervregister. Danielsen oplyser dog gerne sine økonomiske interesser til Ekstra Bladet. Foto: Benny Gade
Thomas Danielsen (bagerst) ejer et firma med kvotekongen John-Anker Hametner Larsen (forrest til venstre). Det fremgår ikke af Folketingets hvervregister. Danielsen oplyser dog gerne sine økonomiske interesser til Ekstra Bladet. Foto: Benny Gade
 

Fiskeriordføreren: Derfor boykotter han registret

Ekstra Bladet har spurgt Thomas Danielsen, hvorfor han ikke har opgivet sine økonomiske interesser til Folketingets register.

Han svarer på sms:

Annonce:

’Jeg oplyser mine økonomiske interesser til alle, der har interesse i disse. Det gør jeg i stedet for at stå i hvervregistret, da man derved vil få ens porteføljesammensætning dags dato. Man vil også kunne fremhæve detaljer, som er særligt vigtige i en enkelt historie. Såfremt jeg skal have Folketingets administration til at rette registret, hver gang jeg handler en aktie, vil der netop opstå fejl, og man vil netop kunne stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en handel ikke er registreret samme dag den er lavet.’

Ekstra Bladet har på den baggrund spurgt Danielsen, om han vil oplyse sine nuværende økonomisk interesser. Det vil fiskeriordføreren godt:

’Dags dato består mine direkte og indirekte økonomiske interesser i et kapitalindskud i DayWork (firmaet med kvotekongen, red.) med en investering på 17 pct. af virksomheden. 15.000 juletræer på et mindre landbrug. Dags dato er der derudover afgivet bud på yderlig 9,5 ha agerjord. I min kones navn findes der derudover en mindre andel Jyske- og Vestjyskbank aktier.’

Det skal politikerne oplyse

Følgende hverv og økonomiske interesser skal registreres i hvervregisteret:

- Lønnede bestyrelsesposter i private eller offentlige selskaber.

- Lønnet stilling, hverv eller lignende ud over hvervet som folketingsmedlem.

- Selvstændig indtægtsgivende virksomhed, som udøves ud over arbejdet som folketingsmedlem.

Annonce:

- Indenlandske selskaber, organisationer, institutioner eller enkeltpersoner, som yder medlemmet økonomisk støtte, herunder materielle fordele, sekretærbistand og lignende, ud over de midler, Folketinget eller folketingsmedlemmets parti stiller til rådighed.

- Gaver fra indenlandske givere, når gaven fra den enkelte giver har en værdi, som åbenbart overstiger 3.000 kr., og gaven har tilknytning til medlemskabet af Folketinget.

- Rejser til og besøg i udlandet, hvor udgifterne ikke i deres helhed afholdes af statslige midler, af det parti, medlemmet tilhører, eller af medlemmet selv, og som har tilknytning til medlemskabet af Folketinget.

- Enhver økonomisk ydelse, økonomisk fordel, gave eller lignende, som er modtaget fra offentlige myndigheder, organisationer eller enkeltpersoner fra andre lande, når værdien af det modtagne åbenbart overstiger 3.000 kr., og den pågældende ydelse m.v. har tilknytning til medlemskabet af Folketinget.

- Selskabsinteresser med en værdi, som åbenbart oversteg 75.000 kr. pr. 31/12, samt nyerhvervede selskabsinteresser efter den 31/12 med en værdi, som åbenbart overstiger 75.000 kr.

Annonce:

- Aftale af økonomisk karakter med tidligere arbejdsgiver, herunder aftale om orlov, tjenestefrihed uden løn, fortsat lønudbetaling eller opretholdelse af personalefordele, pensionsrettigheder og lignende under medlemskabet af Folketinget.

- Aftale om ansættelse eller lignende med fremtidig arbejdsgiver, uanset om ansættelsen først vil få virkninger efter, at medlemmet er trådt ud af Folketinget.

Registreringen skal foretages senest en måned efter et folketingsvalg. Nye registreringspligtige oplysninger skal registreres inden en måned efter, at de foreligger.

Kilde: Folketingets hjemmeside

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: