Frygt for alvorlige bivirkninger: 142.000 allerede stukket

Næsten en kvart million AstraZeneca-vaccinedoser er allerede leveret til Danmark, hvoraf en stor del er givet til danskerne. Vaccinen nu sat i bero

Mette Frederiksen bekræftede på et doorstep torsdag formiddag, at vaccine fra AstraZeneca sættes i bero

OPDATERING: Artiklen er opdateret med SSI's seneste opgørelse over antal danskere, der har fået AZ-vaccinen.

Vaccinen fra AstraZeneca mod coronavirus er nu sat i bero i Danmark pga. frygt for mulige alvorlige bivirkninger med blodpropper.

Men over 225.000 doser af AstraZeneca-vaccinen er allerede sendt i omløb i det danske vaccinationssystem pr. 11. marts. Det viser en sammentælling af de leverede doser fra Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender.

Af disse er det senest opdaterede tal for, hvor mange danskere der rent faktisk er blevet stukket med AstraZeneca-vaccinen, 142.102 ifølge SSI

Det er primært personer i sundhedssektoren herhjemme, der er blevet vaccineret med AstraZeneca-doser.

Af Lægemiddelstyrelsens indberetninger fremgår det samtidig, at der 2. marts var kommet 9269 indberetninger om formodede bivirkninger.

Det svarer til, at der er blevet indberettet bivirkninger for over ti pct. af de givne AstraZeneca-doser, da der hos Lægemiddelstyrelsen tages udgangspunkt i de godt 87.600 danskere, der havde fået vaccinen pr. 2. marts.

Lægemiddelstyrelsen har imidlertid kun nået at behandle 274 af disse. Det er uvist, hvor mange der drejer sig om blodpropper.

Slut-dato for vacciner rykkes - igen

 

Fire alvorlige bivirkninger
Men i Lægemiddelstyrelsens rapport over de behandlede indberetninger fra 4. marts fremgår det, at der har været tale om fire alvorlige anafylaktiske reaktioner.

På dette tidspunkt var der dog endnu ikke tale om dødsfald med vaccinen.

Nu stoppes al vaccination med den ellers godkendte vaccine, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter. Årsagen er den mulige sammenkædning mellem potentielt dødelige blodpropper og den britisk producerede vaccine.

Det er dog vigtigt at understrege, at der endnu ikke er påvist nogen sammenhæng. I Storbritannien - det land med den højeste udrulning af AZ-vaccinen - er der ikke fundet tegn på alvorlige bivirkninger.

Danmark har i alt underskrevet ordrer på 2,6 mio. doser AstraZeneca-vaccine.

Vaccinebivirkninger: Hvornår skal man kontakte læge?

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge?

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.