Frygter kontanthjælpsloft: Sætter enlige på gaden

Regeringens lovforslag rammer enlige forsørgere hårdt, og Bent Madsen, direktør i Danmarks Almene Boliger, frygter, at flere ikke får råd til at betale husleje

BL's administrerende direktør, Bent Madsen, rygter, at adskillige enlige forsørgere bliver sat på gaden.

Regeringens kontanthjælpsloft rammer enlige med børn og vil betyde, at flere bliver sat på gaden, hvis loven bliver vedtaget.

Sådan lyder det fra Danmarks Almene Boliger, BL, der nu forsøger at råbe regeringen op.

I et høringssvar til regeringen skriver organisationen, at de er dybt bekymrede for lovforslagets konsekvens for enlige forsørgere.

Konkret vil lovforslaget nemlig betyde, at 13.000 enlige med børn vil få 22.200 kroner mindre efter skat.

- BL er meget bekymrede for lovforslagets konsekvenser for udviklingen i antallet af udsættelser, også fordi der de seneste 10 år været en tæt sammenhæng mellem indførelse af særligt lave ydelser som kontanthjælp, timeregler mv. og antallet af udsættelser, lyder det i høringssvaret.


Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, fortæller om konsekvenser for børnene.

BL finder lovforslaget særligt bekymrende, fordi det at blive sat på gaden er en oplevelse, der går hårdt ud over børnene. Det fremgår af et forskningsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) står bag.

- Det er i den forbindelse særligt bekymrende, at en analyse fra SFI om konsekvenser af udsættelserne viser, at især børnene påvirkes meget, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at de opnår lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og sjældnere tager ungdomsuddannelser end deres jævnaldrende, skriver BL.

363 kommentarer
Vis kommentarer