Annonce:
Annonce:

Fyret fagboss på dyre vinrejser: Nu er han politianmeldt

Efter en mørklagt og mystisk fyring blev direktøren for landets største a-kasse torsdag meldt til politiet for returkommission fra en stor vinleverandør

A-kassens bestyrelsesformand, Allan Luplau, har med henvisning til at der er tale om en personalesag forsøgt at skjule for myndighederne, hvorfor Michael Valentin blev fyret. Men direktørens store glæde ved vin har spillet en rolle. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
A-kassens bestyrelsesformand, Allan Luplau, har med henvisning til at der er tale om en personalesag forsøgt at skjule for myndighederne, hvorfor Michael Valentin blev fyret. Men direktørens store glæde ved vin har spillet en rolle. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Den fyrede direktør for landets største a-kasse, Michael Valentin, er blevet politianmeldt for at have modtaget returkommission i form af vinrejser.

Anmeldelsen blev indgivet til Københavns Politi torsdag, bekræfter Michael Valentin over for Ekstra Bladet.

- Jeg er blevet politianmeldt af Akademikernes A-kasse for et beløb, som ca. beløber sig til 40.000 kroner, som de mener kunne være tilkommet dem, fortæller Michael Valentin, der i september blev fyret under mørklagte omstændigheder.

Det er altså bestyrelsen for Akademikernes A-kasse, som har meldt den fyrede topchef til politiet for at have modtaget dyre vinrejser fra a-kassens faste leverandør, Sigurd Müller Vinhandel.

Fagboss: Jeg var i god tro
De kostbare rejser er gået til vinområder i Sydafrika, Californien, Chile og Italien, oplyser Michael Valentin, som erkender 'sjusk' - men afviser noget kriminelt.

Annonce:

- Jeg mener, at jeg har handlet i god tro og deltaget i leverandørture, som har været afholdt i 25 år, siger han.

- Så bliver jeg fanget af, at jeg ikke har været skarp nok på vilkår for deltagelse. Det er jeg selvfølgelig den i verden, som er allermest ked af og ærgerlig over, forklarer Michael Valentin.

Ifølge Michael Valentin har der været en egenbetaling på godt halvdelen af omkostningerne ved rejserne, som dermed må have kostet omkring 80.000 kroner. 

Turene er blevet delfinansieret af de rabatter, som Akademikernes A-kasse har optjent hos leverandøren, Sigurd Müller Vinhandel.

Den aalborgensiske vinhandler har i flere år været fast leverandør til Akademikernes A-kasse. Dels er der blevet indkøbt vin til gaver, receptioner og arrangementer - men samarbejdet har også omfattet Folkemødet på Bornholm, hvor Michael Valentin indtil i mandags var formand.

Annonce:

Under folkemødet i sommer havde Akademikernes A-kasse eksempelvis dagligt en åben vinbar i deres stand fra eftermiddag til midnat.

Bonus gik til rejser
Vinrejsernes præcise værdi er dog uhyre svære at gøre op. Vinproducenterne i udlandet udbetaler nemlig en 'bonus' til Sigurd Müller Vinhandel, som er afhængig af omsætningen på netop deres vinmærke. Denne bonus kan så bruges på at invitere gode kunder med på vinrejser, som altså bliver betalt af producenterne i eksempelvis Sydafrika og Chile.

Jo mere vin Akademikernes A-kasse har indkøbt, jo flere rabatter og bonusser har der været at rejse for til fjerne vindistrikter. 

Michael Valentin betegner det som 'sjusk', at han har deltaget i rejserne - men fastholder, at han har handlet i god tro.

- Der er en bonus, så hvis man køber et vist antal vin, så har du mulighed for at deltage i de ture. Jeg har deltaget i de ture, hvor der er en rabatdel, og det har jeg ikke været skarp nok på, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Jeg har været sjusket i at sætte mig ind i forudsætningerne for deltagelse, fortæller den fyrede fagboss.

- Det er jo ikke alle, som har adgang til de ture, og når du får adgang på grund af noget, som Akademikernes A-kasse har købt, så er det jo ikke berettiget, at du kommer med på de ture.

- Det har jeg ingen mening om. Jeg har deltaget på leverandørture, siger Michael Valentin.

I familie med bestikkelse

Returkommission nævnes ofte i forbindelse med bestikkelse i den private sektor. Det kan eksempelvis være en indkøber i en virksomhed, der modtager gaver eller ydelser fra en leverandør med henblik på at få indkøberen til at købe den pågældende leverandørs produkter.

Bestemmelsen om returkommission findes i straffelovens paragraf 299, stk. 2:

'Med bøde eller fængsel indtil fire år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.'

Kovending af a-kasse
Politianmeldelsen er noget af en kovending. Om fyringen skrev A-kassens bestyrelsesformand, Allan Luplau, i sidste måned til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 'der ikke er identificeret forhold, som er i strid med straffelovens bestemmelser'.

Siden er forholdene i landets største a-kasse med 233.000 medlemmer blevet genstand for to advokatundersøgelser.

Dels har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering selv iværksat en tilsynsundersøgelse med bistand fra Kammeradvokaten om baggrunden for fyringen af Michael Valentin.

Annonce:

Ekstra Bladet erfarer fra flere centrale kilder, at Michael Valentins vinrejser også er en del af statens undersøgelse.

Akademikernes A-kasses bestyrelse har også iværksat en advokatundersøgelse, som må formodes at have ført til politianmeldelsen for returkommission.

Bestyrelsen i Akademikernes A-kasse

Allan Luplau, formand
Poul Michael Øllgaard
Peter Toftsø
Anne Marie Lassen-Nielsen
Rikke Løvig Simonsen
Sara Gundelach Vergo
Kim Oberg Jessen
Camilla Noelle Rathcke
Ole Helby Petersen, næstformand
Christen Staghøj Sinding
Eva Secher Mathiasen
Charlotte Groule
Tine Segel
Bolette Mohr Sillassen, næstformand
Jan Rose Andresen

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Akademikernes A-kasse til politianmeldelsen.

Fyret direktør trækker sig som Folkemøde-formand

Pamper-revser med høj cigarføring

Den nu fyrede direktør Michael Valentin blev kendt i offentligheden for sin hårde kritik af pamperi, fråds og høje lønninger i LO-fagbevægelsen.

51-årige Michael Valentin har været direktør for Akademikernes A-kasse siden 2011. A-kassen er med godt 233.000 medlemmer Danmarks største.

Han har samtidig været bestyrelsesformand for foreningen bag 'Folkemødet' på Bornholm. Han trak sig dog fra posten på et bestyrelsesmøde 26. november.

I 2002 - som netop afgået informationschef i HK og tidligere LO-konsulent - udgav han den opsigtsvækkende bog 'Bare det holder min tid ud'.

Den mangeårige insider, Michael Valentin, rettede dengang et skarpt angreb på de tidligere kollegaer i LO-fagbevægelsen. De blev blandt andet hudflettet for deres overflod, pamperkurser og rejser for medlemmernes penge.

Som a-kassedirektør og bestyrelsesformand for Folkemødet er han dog selv blevet kendt for store armbevægelser, høj cigarføring og glæde ved god vin.

Vinhobbyen udøves ofte i selskab med fremtrædende mediefolk, spindoktorer, kommunikationstyper, politikere og andre meningsdannere i Valentins omfattende netværk. Under årets Folkemøde på Bornholm holdt Akademikernes A-kasse således ’vinbaren’ åben hver dag fra eftermiddag til midnat.

Michael Valentin sidder i en række bestyrelser i selskaber inden for håndværk, industri og ejendomme. Derudover er han i bestyrelsen for Johan Borups Højskole samt it- og konsulentvirksomheden Groupcare. Han er også medlem af VL-gruppe 9.

Udbetalingerne fra de danske a-kasser er delvist finansieret med statsstøtte.

A-kassen har midlertidigt udpeget den nuværende vicedirektør, Britt Dyg Haun, til fungerende administrerende direktør.

Opdateret. Michael Valentin er fyldt 51 år, siden artiklen blev publiceret første gang.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

HA-rockere sigtet

Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

skandale-skole

Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: