Fyret S-koryfæ får KÆMPE gyldent håndtryk af sin S-ven: Du betaler

Jens Kramer Mikkelsen blev i august fyret fra sin direktørstilling i By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune. Foruden sparket fik han også en solid pose penge. Usædvanligt, mener ekspert

Carsten Koch i forgrunden med den hvide hjelm og Jens Kramer Mikkelsen i baggrunden. Begge besøgte Marmormoleprojektet med en ny FN-by, et hotel og boliger. Foto: Miriam Dalsgaard
Carsten Koch i forgrunden med den hvide hjelm og Jens Kramer Mikkelsen i baggrunden. Begge besøgte Marmormoleprojektet med en ny FN-by, et hotel og boliger. Foto: Miriam Dalsgaard

Tak for din indsats. Her har du 5,2 millioner af skatteydernes penge, som du kan hygge dig med.

Det var mere eller mindre beskeden til tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, da han stoppede som direktør i By & Havn, der er ejet af Københavns Kommune.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i webmediet Journalistas aktindsigt i den tidligere direktørs fratrædelsesaftale, og den afslører, at tidligere minister og nuværende bestyrelsesformand i By & Havn, Carsten Koch, har været mere end almindeligt god ved sin tidligere socialdemokratiske kollega, da der blev vinkel farvel.

Fratrædelsesordningen viser, at Jens Kramer Mikkelsen fik en opsigelsesvarsel svarende til 12 måneders løn og en fratrædelsesgodtgørelse på et års løn. Samlet set et beløb på 5,2 millioner kroner betalt af skatteyderne.

Det er samtidig det største gyldne håndtryk, der er blevet givet til en offentligt ansat chef, siden Anders Eldrup blev fyret i DONG Energy og fik 8,7 millioner. Nogenlunde samme beløb fik tidligere DSB-chef Søren Eriksen, da han fik sparket i 2011.

Usædvanlig manøvre
Og det er ganske usædvanligt, fortæller ekspert i offentlig forvaltning og professor ved Institut for Økonomi og Ledelse hos Aalborg Universitet Per Nikolaj Buch.

- For det første fremstår beløbets størrelse meget usædvanligt i en offentlig sammenhæng. Beløbet er langt større end det, man normalt får. Jeg kan næsten ikke komme i tanke om nogen fortilfælde ud over DSB og DONG.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tidligere skatte- og sundhedsminister sammen med Mette Frederiksen. Foto: Lars Krabbe
Tidligere skatte- og sundhedsminister sammen med Mette Frederiksen. Foto: Lars Krabbe

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, står foran en svær opgave med at skulle forhandle et helt nyt parlamentarisk undersøgelsessystem
igennem, som blandt andet Venstre og embedsværket ikke umiddelbart er tilhængere af. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix Politik Politikere i åben krig med embedsværket

Forholdet til Dansk Folkeparti er vigtigere for statsministeren end at være en artig dreng. Foto: Ritzau Scanpix Politik Qvortrup: Løkke bøjer sig for Tulles pres

Den officielle årsag til, at Jens Kramer Mikkelsen blev opsagt, var, at der var for høj risiko ved en for høj alder i By & Havns organisation. Jens Kramer Mikkelsen er 66 år, mens udviklings- og salgsdirektør Michael Soetmann er et par år yngre.

- Derudover kunne han (Carsten Koch, red.) have konstateret, at det jo ikke kommer bag på ham, at de bliver et år ældre år for år. Det er jo en vigtig bestyrelsesopgave, at man tager hånd om den slags, når tid er. Derfor kunne han have lagt en plan, så man ikke ender med ekstra omkostninger, siger han til Ekstra Bladet.

Foruden beløbets størrelse undrer Per Nikolaj Buch sig over, at de ikke bare kørte Jens Kramer Mikkelsen ind i en konsulentrolle. Det kunne de have gjort ganske gratis, hvis de ikke bare gav ham 5,2 millioner for at gå.

- Hvis vi tænker på sparsommelighed i forhold til de offentlige midler, ville han formentlig ikke skulle have haft de her penge, hvis han selv var trådt af eller gået sin periode ud.

- Dermed ville der havde været 5,2 millioner i en form for kursuspenge, som man kunne oplære den nye direktør for. Om de havde kørt parløb eller ej, så ville det ikke have kostet en krone. Han kunne også være blevet brugt til at oplære den nye direktør i et år. Ganske gratis, siger Per Nikolaj Buch til Ekstra Bladet.

Mærkværdig årsag
Han mener også, at det sagtens kunne være løst anderledes og billigere.

- I dette tilfælde er det den administrerende direktør, som man siger farvel til, og det er lidt usædvanligt. Af to årsager. For det første ville det være sådan, at den administrerende direktør er den, der ved mest om selskabet. Hvis vi nu antager, at han egentlig er dygtig, så har han den største viden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

- Derfor kunne man jo have løst det på to måder. Enten kunne nummer to direktør være blevet opsagt, og der kunne komme en afløser for ham. Dermed kunne den administrerende direktør, som har allermest viden om stedet, have oplært den nye direktør. Hvis man ikke ville gøre det, så ses det ofte, at man vælger at skifte bestyrelsesformanden i stedet for. Så det er ret usædvanligt med den her løsning, siger Per Nikolaj Buch til Ekstra Bladet.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at lave et interview med Carsten Koch, men By & Havn har sendt følgende kommentar via mail fra deres bestyrelsesformand.

'Jeg kan bekræfte, at den tidligere administrerende direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, efter vilkårene i sin kontrakt, modtager dels et opsigelsesvarsel med 12 måneders løn, dels en fratrædelsesgodtgørelse på et års løn. De to beløb lagt sammen løber op i ca. 5,2 mio. kr.

Og ja, det er mange penge. Men det skal ses i sammenhæng med det store ansvar, der er forbundet med at udvikle de nye områder i København, herunder Nordhavn og Ørestad og drive Københavns Havn, både som rekreativ- og erhvervshavn, lyder det.'

Fik nyt direktørjob
Selvom Jens Kramer Mikkelsen blev fyret, skulle han næppe forbi sit lokale jobcenter.

Den tidligere overborgmester i København blev hurtigt ansat som byudviklingsdirektør hos ejendomsgiganten Nordic Real Estate Partners (NREP).

Et firma, som ved flere lejligheder har arbejdet sammen og indgået aftaler med By & Havn. I dag har 49-årige Anne Skovbro overtaget posten som administrerende direktør i By & Havn.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jens Kramer Mikkelsen. Vi har både ringet til ham og sendt ham en mail, men vi har stadig ikke fået svar.

Jens Kramer Mikkelsen er kendt som Københavns bykonge, efter han fra 1989 til 2004 sad som overborgmester i København.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix Politik Engell: Her er farerne for Mette F.

Jacob Bruun (tv.) er lønførende blandt regeringens spindoktorer med med en årsløn på den gode side af en million kroner. Foto: Mads Dalegaard Politik Så meget tjener regeringens spin-hær

334 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere