Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Gade fortsætter krigen: Jeg skal ikke belæres om Venstres politik
Det er ikke Venstres politik at yde statslån til almene boliger, i hvert fald ikke endnu, siger gruppeformand
Kristian Jensen og Søren Gade er ikke just på bølgelængde i sagen om statsfinansierede lån til almene boliger. Foto: ritzau/Jens Dresling/Martin Lehmann
Annonce:
Følger PolitikFølg Politik
Det har vakt stor diskussion i Venstre, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har foreslået at lade staten overtage långivning til almene boliger.
Ekstra Bladet bl.a. kunnet afsløre en mail-korrespondance, hvor en række Venstre-folk er særdeles kritiske over for forslaget.
Men ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er forslaget faktisk født, dengang Venstre selv var alene i regering, og Inger Støjberg (V) var minister for området.
Den melding får imidlertid ikke en af de hårdeste kritikere af forslaget, gruppeformand Søren Gade, til at falde til ro. Tværtimod.
Gade slår ifølge Ritzau fast, at det kan godt være, at det er regeringens politik, men Venstres politik er det ikke. Ikke endnu, fastslår Søren Gade.
- Jeg er noget overrasket over, at jeg skal belæres om, hvad der er Venstres politik.
Annonce:
- Jeg tror sådan set, at jeg er udmærket i sync med rigtig mange Venstre-vælgere, som er overraskede over, at der skal laves en statsbank, siger Gade ifølge Ritzau.
Her er de afslørende mails
Fra Søren Gades assistent til Venstres folketingsgruppe samt en række personer i og omkring regeringen. Mailen er sendt d. 23. juni om morgenen.
Kære alle
Vedlagt fremsendes indlæg pva Søren Gade
Med venlig hilsen
Morten Opstrup Asmussen
Til mailen er vedhæftet Søren Gades debatindlæg i Dagbladet Holstebro-Struer, hvor han kritiserer regeringens forslag om statslån til almenboliger.
De følgende mails er sendt til den samme gruppe personer, som Søren Gades debatindlæg blev sendt til.
Fra Hans Chr. Schmidt:
Kære alle
Jeg er meget forundret over hvordan det er muligt at fremsætte sådan et forslag uden det har været drøftet i gruppen. Så sent som i tirsdags var der gruppemøde, og det giver jo overhovedet ikke mening, at et sådant forslag kommer efter sidste gruppemøde, når vi nemt kunne have drøftet det på gruppemødet.
Nu sidder vi tilbage uden at kende overvejelserne, uden at kende beslutningsgrundlaget, uden at kende konsekvenserne. Jeg sidder i Transport-, Bygnings, og Boligudvalget og er ikke blevet orienteret og heller ikke indkaldt til møde. Jeg synes ellers det havde egnet sig godt til et møde for regeringspartiernes medlemmer.
Jeg har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt men jeg er som sagt meget forundret.
Mh
Hans
Fra Jan E. Jørgensen:
Jeg er umiddelbart enig med Hans og Søren, og selvom det virker voldsomt med en offentlig afstandtagen på denne måde, så er det måske den slags, der skal til, før vi tages alvorligt som folketingsgruppe.
Liberal hilsen
Jan
Fra Kristian Pihl Lorentzen:
Tak for orienteringen. Jeg er ligeledes forundret over såvel forslaget om processen.
Med venlig hilsen
Kristian Pihl Lorentzen
Fra Jakob Engel-Schmidt:
Kære Alle
Jeg er stadig ved at finde min underkæbe, for at sætte den på plads. Gades indlæg er ikke kun passende, men afgørende nødvendig, da det præcist udtrykker det, jeg mener om det tåbelige og mørkerøde forslag, som med garanti udløser applaus i Enhedslistens gruppeværelse. Forløbet - eller manglen på enhver form for samme, er grotesk i imponerende høj potens.
Alt godt
Jakob
Fra Jakob Ellemann-Jensen:
Kære alle
Denne drøftelse egner sig ikke til denne kommunikationsform. Jeg vil henstille til, at vi tager drøftelsen næste gang, vi ses.
Kh/Jakob
Fra Peter Juel Jensen (uddrag):
Kære alle
Jeg er også noget forundret - jeg har siden valget, som formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, stået på vagt for, at staten ikke skulle begive sig ind i finansiel virksomhed, senest på udvalgets besøg på Baagø og Barsø (i Lillebælt) (...)
Peter
Fra Erling Bonnesen:
Som flere andre undrer jeg mig også virkelig meget over dette forslag.
Jeg er ikke venstremand for at føre socialistisk politik.
Jeg har også ved adskillige lejligheder svaret i debatter, at vi ikke skal have statsbank osv...
Hvor er processen og hvorfor kommer det netop nu.
Men jeg tænker, at forslag der ikke er blevet behandlet færdig inden sommerferien de falder jo automatisk væk, så jeg regner ikke med at høre mere til dette forslag.
Med venlig hilsen
Erling Bonnesen
Fra Jakob Ellemann-Jensen:
Jeg kan tage fejl, men jeg synes simpelthen ikke, at jeg var særligt tvetydig i min mail tidligere på dagen.
Dette er ikke en debat, der er egnet til denne kommunikationsform.
KH/Jakob
Efterfølgende indkaldes Venstres folketingsmedlemmer til et telefonmøde om sagen onsdag kl. 8.00.
- Det kan godt ske, at det er regeringens politik. Men det er ikke Venstres politik, før det er vedtaget.
- Er du vred på Kristian Jensen?
- Nej. Jeg er bare lidt overrasket over, at jeg skal belæres om, hvad der er Venstres politik. Jeg er stadigvæk imod statsbanker. Det var jeg i går, og det er jeg også i morgen.
Kristian Jensen mener, at forslaget er god borgerlig politik, fordi det vil spare skattekroner. Regeringen har beregnet, at der kan spares to milliarder kroner på støtte til almene boliger, fordi renten er lavere ved statslån end realkredit.
Men det argument giver Søren Gade ikke meget for.
- Hvorfor laver vi så ikke nogen flere statsbanker, hvis vi kan låne billigere penge i staten? Hvorfor skal borgerne så betale dyrere renter for billån? Det har Karl Marx jo skrevet en bog om, siger han.
Annonce:
Venstremedlemmerne er blevet enige om at undersøge spørgsmålet nærmere, blandt andet hvad det vil betyde for realkreditten og statsfinanserne. Det kompromis er Gade tilfreds med.
- Men jeg må bare lige slå fast, at Venstres politik bliver fastlagt i Venstres folketingsgruppe. Og der er ikke taget stilling til det her endnu, siger han.
Processen har været trist, mener Søren Gade.
- Det er klart, at det kunne være gjort smartere. Men det er fordi, det er hjerteblod for nogle, forklarer han.
- Nogle har en ideologi om, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Og vi skal ikke lave en opgaveglidning fra det private til det offentlige.
Den heftige debat har givet næring til spekulationer om, at Kristian Jensens position som uofficiel V-kronprins skulle være truet. Til det siger Gade:
- Det har intet - aldeles intet - på sig. Det her handler om, at rigtig mange venstrefolk hører om et forslag, som ikke er normal Venstre-politik, nemlig statsbanker.