Garagefup: Sådan ser 'garagen' ud

En kæmpestor garagebygning på politiker og politikommissær Jan H. Klits grund har aldrig været – og bliver heller aldrig – beboelse, siger han. I dag kan Ekstra Bladet afsløre, hvordan der reelt ser ud i den omstridte bygning

Forklaringerne, på hvad den påståede garagebygning bliver brugt til, har efterhånden været mange. Sådan lød det, første gang, Ekstra Bladet spurgte Jan H. Klit.

Ved du noget? Så kontakt journalisten her

Først var den en garage og ”intet andet”.

Så lød forklaringen, at den havde været brugt som tv-stue, frirum og festsal.

Nu er den så et udhus.

Forklaringerne, på hvad en 50 kvadratmeter stor påstået garagebygning tilhørende planudvalgsformand i Hørsholm Kommune Jan H. Klit bliver brugt til, har efterhånden været mange.

Egentlig beboelse har politikeren dog flere gange garanteret, at den aldrig har været – og heller aldrig bliver.

Men har den nu heller ikke det?

Døm selv:

Sådan så Jan H. Klits garage ud indvendigt i 2014. Kilder har over for Ekstra Bladet bekræftet, at garagen så sent som i sommeren 2020 blev anvendt som værelse til hans børn.
Sådan så Jan H. Klits garage ud indvendigt i 2014. Kilder har over for Ekstra Bladet bekræftet, at garagen så sent som i sommeren 2020 blev anvendt som værelse til hans børn.

Garage med klædeskab, gulvtæppe og seng
Ekstra Bladet bringer nemlig i dag et billede inde fra bygningen.

Et billede, der viser, hvordan garagen tilbage i 2014 var indrettet som et decideret teenageværelse med både sofa, gardiner, borde, stearinlys, figurspejl, klædeskab og seng.

Det sker efter, at Ekstra Bladet i forrige uge kunne afsløre, at den konservative planudvalgsformand ifølge en række kilder i årevis har brugt bygningen - han altså i 2009 fik tilladelse til at opføre på sin grund under påskud af at det var en garage til to biler - til netop beboelse for sine børn.

Jan H. Klit har flere gange overfor Ekstra Bladet benægtet, at bygningen nogensinde skulle have været brugt til beboelse.

Men hvordan dét hænger sammen med billedet af teenageværelset og nye oplysninger fra en redegørelse fra Hørsholm Kommune, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, har politikeren dog ikke ønsket at svare på.

Redegørelse kaster nyt lys
Af den nye redegørelse, som sendt fra administrationen til kommunalbestyrelsen i fredags i kølvandet på Ekstra Bladets afsløringer, fremgår det nemlig, at Jan H. Klit allerede i 2016 officielt ansøgte Hørsholm Kommune om at ændre anvendelsen af garagebygningen til – ja – beboelse.

Og af en korrespondance mellem Jan H. Klit og kommunen fra dengang fremgår det, at politikeren øjensynligt ville gøre dette ved at forbinde hovedhuset og den påståede garagebygning med en fire kvadratmeter stor tilbygning.

Jan H. Klit fik af en byggesagsbehandler dengang besked på, at det ikke kunne lade sig gøre.

Ifølge dokumenterne fra sagen fordi kommunen i forbindelse med Jan H. Klits forespørgsel opdagede, at han i forvejen havde bygget mere end det tilladte, og derfor altså ikke havde mulighed for at opføre yderligere byggeri på sin grund i form af en tilbygning.

Borgere har gennem de seneste år flere gange klaget til Hørsholm Kommune, fordi planudvalgsformanden påviseligt havde overbebygget sin grund, og fordi de mente, at han brugte sin påståede garage til beboelse. Alligevel har kommunen ikke prioriteret at foretage en lovet besigtigelse.
Borgere har gennem de seneste år flere gange klaget til Hørsholm Kommune, fordi planudvalgsformanden påviseligt havde overbebygget sin grund, og fordi de mente, at han brugte sin påståede garage til beboelse. Alligevel har kommunen ikke prioriteret at foretage en lovet besigtigelse.

Kommune har ’ingen indicier’
Alligevel har Hørsholm Kommune, som Ekstra Bladet tidligere har fortalt, ikke fundet grund til at tro, at bygningen på noget tidspunkt har været brugt til andet end garage.

Og derfor har den heller ikke prioriteret at undersøge det.

Det altså til trods for, at en gruppe borgere i to år gentagne gange har klaget til både forvaltningen og den konservative borgmester Morten Slotved over Jan H. Klits overbebyggelse såvel som hans tvivlsomme brug af den omdiskuterede bygning.

- Vi har ingen indicier eller noget, der minder om, at der skulle være beboelse derinde, har Hørsholm Kommunes ansvarlige direktør for området, Ole Stilling, således udtalt til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har to gange - senest søndag - foreholdt Jan H. Klit de seneste oplysninger i sagen såvel som de indvendige billeder af garagen/udhus inde fra med henblik på at få ham til at uddybe, hvordan han selv mener, at de stemmer overens med hans påstande om, at den aldrig har været brugt til andet end garage/udhus.

Det har politikeren dog ikke ønsket at svare på.

- Burde vi have fulgt op? Ja, det burde vi nok.

Ekstra Bladet ville også gerne have interviewet den ansvarlige, kommunale direktør for området, Ole Stilling, om denne del af sagen.

Vi ville gerne have spurgt uddybende ind til, hvordan han mener, at Jan H. Klits ansøgning om at ændre anvendelsen af sin garage til beboelse, falder i tråd med, at Hørsholm Kommune - trods gentagne klager - officielt intet har gjort for at undersøge forholdene på politikerens grund.

Direktøren har ikke haft tid til et interview, men i et skriftligt svar udtaler han:

- Vi skrev til ham (Jan H. Klit, red.), hvad det krævede, hvis han skulle gennemføre sit projekt. Vi hørte aldrig tilbage. Det er ikke unormalt, at der kan gå rigtig lang tid inden, vi hører tilbage - om nogensinde. Men burde vi så have fulgt op? Ja, det burde vi nok. Der var tale om en sag uden gener for naboer, som ikke blev værre af at vente på, at der var tid til at følge op på sagen, og derfor blev den ikke prioriteret.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær