Genåbning: Aftale på plads

Se listen over de ting, som må åbne

Partilederne er samlet på Marienborg til forhandlinger om genåbning af Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan
Partilederne er samlet på Marienborg til forhandlinger om genåbning af Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan

Så er politikerne nået frem til en aftale om anden fase af genåbningen af Danmark.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger betyder det, at i hvert fald følgende ting får mulighed for at genoptage hverdagen fra på mandag:

  • De store skoleklasser (6. til 10. klasse)
  • Butikker og storcentre
  • Efterskoler
  • Biblioteker
  • Kritiske offentlige arbejdspladser - eksempelvis Forsvaret
  • Zoologiske og botaniske haver
  • Professionel sport
  • Restauranter og caféer

Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde allerede i går klart, at hun vil åbne restauranter og caféer.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil restauranter og caféer i hvert fald få lov at åbne udeserveringen. Spørgsmålet er lige nu, om de også får lov at åbne for indendørsservering.

Hvad angår de store skoleklasser, gælder det, at det er klasserne 6. til 10. klasse, som kan komme retur, hvis skolerne kan leve op til Sundhedsstyrelsens strenge forholdsregler om afstand.

Forhandlingerne på Marienborg fortsætter, så der kan komme flere ting til. Der skal også forhandles om videre åbning i yderligere faser.

Genåbningen tager afsæt i den rapport, som eksperter fra Statens Serum Institut afleverede i går.

I den arbejder forskerne med en grundpakke, der indeholder butikker, storcentre, biblioteker, professionel sport, zoologiske og botaniske haver og kritiske offentlige arbejdspladser.

Det er denne grundpakke plus efterskoler, de store klasser og restauranter, som politikerne er blevet enige om at åbne.

Mette Frederiksen har indbudt de øvrige partier til genåbningsforhandlinger, men i sidste ende svinger hun taktstokken. Her ses hun på Christiansborg i aftes. Foto: Philip Davali Dansk politik - 7. maj. 2020 - kl. 13:32 Det ser sort ud for fitness og barer

Se også: Forskere: Grønt lys til amatørbold

Mette Frederiksen åbner ikke døren for alle. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Dansk politik - 7. maj. 2020 - kl. 10:17 Hvem bliver snydt?

1 af 2 Mette Frederiksen åbner mere, end hun havde forventet. Foto: Philip Davali
2 af 2 Partilederne er samlet på Marienborg til forhandlinger om genåbning af Danmark. Foto: Tariq Mikkel Khan
778 kommentarer
Vis kommentarer