Gennembrud: Nu bliver Mette statsminister

Der er enighed om en aftale, som kan gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister

Mette Frederiksen. Foto: Anthon Unger
Mette Frederiksen. Foto: Anthon Unger

Danmark får en ny regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Det bekræfter Mette Frederiksen selv kort før midnat tirsdag efter 20 dages forhandlinger.

- Ja, det er det, svarer S-formanden på spørgsmålet om, at hun er ny statsminister.

Dermed bliver hun om kort tid Danmarks kun anden kvindelige statsminister. Samtidig bliver hun som 41-årig den yngste statsminister nogensinde.

- Det er med stor glæde, at vi efter omkring tre ugers forhandlinger nu er flertal for, at der kan danne en ny Socialdemokratisk regering i Danmark, siger Mette Frederiksen.

 - Vi har stillet os den historiske opgave at lave en politisk forståelse mellem de fire partier. Nu er vi kommet i mål.

- Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt flertal omsætte deres håb til konkret handling, siger hun.

Lovbundne minimumsnormeringer
Ekstra Bladet erfarer, at det bl.a. vil indgå i kommissoriet for en ydelseskommission, at kontanthjælpsloftet afskaffes. Indtil da vil ydelserne blive hævet for dem, der er ramt af loftet samt integrationsydelsen.

Derudover bliver der indført ved lov, at der skal minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Også børnene på Sjælsmark er omfattet af aftalen, som kommer ud af det omstridte udrejsecenter, men i stedet placeres et andet sted.

Derudover står den tidligere annoncerede klimaaftale ved magt.

- Det er et politisk papir, der som et af de første i verden virkelig sætter de grønne ambitioner op. Vi vil lave en bindende klimalov og reducere udslip af drivhusgasser med 70 procent, siger Mette Frederiksen om den fælles aftale.

Kvoteflygtninge igen
På sigt vil Danmark også ifølge den nye aftale bag Mette Frederiksen atter tage imod kvoteflygtninge. Der er ifølge aftalen tale om, at der på sigt skal tages imod 500.

Også de øvrige partiledere i rød blok er begejstrede for den nye aftale.

- Vi leverer på en klimaindsats, der er i verdensklasse og levere på lovbundne minimumsnormeringer. Børnene i daginstitutionerne får en helt anden hverdag, siger Pia Olsen Dyhr.

Opdateres...

Mette Frederiksen var i strålende humør forud for det afgørende møde. Foto: Anthon Unger
Mette Frederiksen var i strålende humør forud for det afgørende møde. Foto: Anthon Unger

Morten Østergaard var mødt frem uden nye krav, annoncerede han. Foto: Anthon Unger
Morten Østergaard var mødt frem uden nye krav, annoncerede han. Foto: Anthon Unger

Enhedslisten fejrede forhandlingskulminationen med klapsalver på deres kontorer forud for det afgørende møde. Foto: Anthon Unger
Enhedslisten fejrede forhandlingskulminationen med klapsalver på deres kontorer forud for det afgørende møde. Foto: Anthon Unger
 

1389 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere