Ghetto-bombe: Så meget koster den offentlige forsørgelse

Svarer til 1200 sosu'er: På 14 år er der udbetalt otte milliarder kroner til offentlig forsørgelse i de københavnske ghettoer

Boligområdet Hørgården på Amager kom tilbage på regeringens ghettoliste sidste år, efter at have været fraværende i de fire forgangne år. Foto: Jonas Olufson
Boligområdet Hørgården på Amager kom tilbage på regeringens ghettoliste sidste år, efter at have været fraværende i de fire forgangne år. Foto: Jonas Olufson

Offentlig forsørgelse til beboere i de københavnske ghettoer er løbet op i en milliardudgift de seneste år.

I et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) opgøres det, at disse udgifter samlet lyder på otte milliarder kroner over 14 år.

Ifølge folketingssvaret havde man i samme periode kunnet aflønne cirka 1200 fuldtidsansatte sosu-assistenter for et tilsvarende beløb.

Der er i alt syv områder i København på regeringens ghettoliste.

- Det er helt horribelt, lyder det fra Venstres socialordfører, Martin Geertsen, da han bliver præsenteret for tallet.

- Det forhold, at man ikke har fået folk fra passiv forsørgelse over i beskæftigelse, gør simpelthen, at der er noget offentlig service, vi ikke får. Det er det simple regnestykke, fortsætter han.

Voldsomt højt tal
– Det er et voldsomt højt tal, er reaktionen fra den socialdemokratiske boligordfører, Kaare Dybvad, på udgifterne til offentlig forsørgelse i de københavnske ghettoer.

- I Socialdemokratiet tror vi grundlæggende på, at hvis folk boede mere blandet, ville de have en bedre chance for også at komme i job, tilføjer han.

Ser man på udviklingen over de seneste 14 år, er udgifterne til offentlig forøgelse i de københavnske ghetto-områder trods alt faldet støt.

I 2017 lød det samlede tal på 500 millioner kroner mod 665 millioner kroner i 2004.

Store problemer
Ekstra Bladet har for nylig beskrevet, hvordan der er store problemer med arbejdsløshed i landets udsatte boligområder.

I alt er næsten otte ud af ti kvindelige beboere med ikkevestlig baggrund i disse områder uden for arbejdsmarkedet.

Det tilsvarende tal for mændene er 66 procent, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

I de samme områder lever i alt 60 procent af beboerne med ikkevestlig baggrund af penge fra det offentlige.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Venstre: Det er et kollektivt svigt

Martin Geertsen, socialordfører Venstre.

- Hvorfor ser tallene sådan ud?

- Jeg synes, at der har været for meget slendrian og for lidt fokus på at få folk fra passiv forsørgelse og over i noget beskæftigelse. Det er bl.a. noget, vi ser i Københavns Kommune, men sikkert også i mange andre kommuner.

- Det er et svigt over for samfundsøkonomien, men det er sådan set også et svigt over for det enkelte menneske. Jeg synes, at det er respekt over for andre mennesker at sørge for at skaffe dem noget at bestille.

- Det er ikke noget nyt problem - faktisk er tallene støt faldende. Har I politikere ikke sover godt og grundigt i timen?

- Jeg synes ikke, der er nogen her, som har noget at lade hinanden høre. Det er et kollektivt svigt over for de mennesker, der har gået rundt på passiv forsørgelse. Og det er også et svigt over for samfundsøkonomien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Socialdemokratiet: Nogle tiltag har ikke virket

Kaare Dybvad, boligordfører, Socialdemokratiet.

- Har politikerne over en bred kam ikke ladet problemerne stå til?

- Jo, forstået på den måde, at nogle af tiltagene for at skabe mere blandede boligområder ikke har været virkningsfulde nok.

- Men der er også nogle steder, hvor det har fungeret. Hvis man tager til Ishøj, så har det, man har vedtaget, fungeret. Hvis man tager til Akacieparken i Valby, så vil man se, at der er sket en voldsom forandring på baggrund af de ting, man har vedtaget tilbage i tiden. Men der er stadig nogle områder, som eksempelvis Tingbjerg, hvor tiltagene ikke har virket. Det er derfor, vi laver noget nyt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det siger de i ghettoen

Ekstra Bladet tog en tur til Hørgården på Amager, der er et af de syv københavnske boligområder på regeringens ghettoliste.

Her spurgte vi områdets beboere, hvorfor de tror, at så mange personer med ikkevestlig baggrund står uden for det danske arbejdsmarked.

Ahid Ammzha, 48 år

Ahid Ammzha, 48 år. Foto: Jonas Olufson
Ahid Ammzha, 48 år. Foto: Jonas Olufson
 

- Nu er jeg personligt selv i arbejde, men der er rigtig mange - og jeg er ked af at sige det - men mest udenlandske kvinder, som ikke laver noget. Jeg tror meget, at det handler om det sproglige og manglende uddannelse, men også kulturforskelle og en tanke om, at kvinder ikke skal arbejde. Nu er jeg meget ærlig, men i nogle kulturer, hvis du ikke har en kæmpe uddannelse og bliver nødt til at tage et rengøringsjob, er det ikke lige sagen.

Faisal Habib, 21 år

Faisal Habib, 21 år. Foto: Jonas Olufson
Faisal Habib, 21 år. Foto: Jonas Olufson
 

- Jeg har selv oplevet problemer med at få arbejde før i tiden. Nu er det jo ikke, fordi racisme er så udbredt i Danmark, men alligevel oplever man flere steder i samfundet, for eksempel på barer, at man sorterer dem med en mørkere glød fra. Lidt af det samme ser man også på arbejdsmarkedet, synes jeg - måske fordi vi hører så meget om problemer med indvandrere i medierne.

Daniel Valter, 45 år

Daniel Valter, 45 år. Foto: Jonas Olufson
Daniel Valter, 45 år. Foto: Jonas Olufson
 

- Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at der bor mange herude, som ikke har et arbejde. Her er billigt at bo, så det er jo et af de eneste steder i København, man kan bo, hvis man er på overførselsindkomst. Jeg har selv været hjemløs i tre år, men fik en lille etværelses lejlighed herude for to år siden, og den er jeg helt vildt glad for. Jeg er også på overførselsindkomst, og det her er et af de eneste steder, jeg kan bo.

Yannic Cyrus Bakhtari, 21 år

Yannic Cyrus Bakhtari, 21 år. Foto: Jonas Olufson
Yannic Cyrus Bakhtari, 21 år. Foto: Jonas Olufson
 

- Jeg synes, det er helt urimeligt, at man overhovedet kalder boligområder for ghettoer. Hvis der er folk med baggrund i ikkevestlige lande, der ikke har et arbejde, er det ikke, fordi de ikke vil arbejde, tror jeg. Jeg har selv et navn, der ikke lyder dansk, og jeg har oplevet mange gange, at det er langt sværere at finde et job, hvis man ikke hedder Søren.

613 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere