Der er store problemer med, at beboere med fremmed baggrund i landets ghettoer er uden for arbejdsmarkedet.
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser således, at størstedelen af personer af ikke-vestlig afstamning i de udsatte boligområder er på offentlig forsørgelse.
I de 29 områder, der er på regeringens ghetto-liste, lever i alt 60 procent af beboerne med ikke-vestlig baggrund af penge fra det offentlige.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der primært tale om, at disse personer er på kontanthjælp og førtidspension. Kun 15 procent er i uddannelse.
Kæmpe problem
– Det er et kæmpe problem i forhold til sammenhængskraften i det her samfund, at så mange mennesker i nogle få områder er fuldstændig uden for det danske samfund og nærmest lever i en parallelverden. Det kan vi ikke acceptere, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
– Regeringens ghetto-plan (en række initiativer med fokus på de udsatte boligområder, red.) tager et opgør med det, men derudover er vi nødt til at sætte meget mere massivt ind. Det er ikke mindst kommunerne, der skal begynde at prioritere det her område.
For at komme problemerne til livs nævner ministeren blandt andet en ’langt hårdere sanktionspolitik, hvis man ikke tager de tilbud, man får stillet til rådighed’.
– Så skal det i langt højere grad mærkes på pengepungen, siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Få kvinder i job
Det er særligt de ikke-vestlige kvinder i ghettoerne, der ikke er i beskæftigelse.
Tallene fra Beskæftigelsesministeriet viser, at næsten otte ud af ti af de pågældende kvinder ikke er i job. Det tilsvarende tal for mændene er 66 procent.
– Det er udslaget af en fejlslagen integrationspolitik i årtier, konstaterer Troels Lund Poulsen.
– Hvilket ansvar har I selv i Venstre for denne fejlslagne politik?
– Det er rigtigt, at Venstre har en del af ansvaret, og det er ansvar, som vi vedkender os. Derfor har vi – og ikke mindst Inger Støjberg (integrationsminister, red.) – brugt enorme kræfter de sidste tre år på at sætte en anden og mere offensiv dagsorden. Men det er ikke nok at sige, at det er den tidligere regerings skyld. Det er et ansvar, der ligger kommunalt. Det er kommunerne, der skal sørge for, at de her mennesker kommer i job.
Rawan på 28: Jeg vil ikke bare sidde derhjemme
Rawan Mohamed på 28 år bor i byggeriet Nøjsomhed i Helsingør nord for København – et område, der står på regeringens ghetto-liste.
Hun er netop flyttet tilbage til sin barndomsby med sin mand og deres to børn. Som ung på uddannelseshjælp har hun prøvet at være en af kvinderne bag tallene, der viser, at næsten otte ud af ti kvinder i ghettoerne ikke er i job. En kendsgerning, hun ikke bryder sig om.
– Jeg er ung og skal videre med livet. Jeg vil ikke bare sidde derhjemme, derfor har jeg også handlet på min situation, siger hun på formfuldendt dansk og fortæller begejstret om, at hun nu er i gang med at læse til pædagog.
Har arbejdet som tolk
Rawan er født og opvokset i Danmark, mens hendes forældre i sin tid kom hertil fra Libanon.
Hun har tidligere arbejdet som arabisk-dansk-tolk for Helsingør Kommune i cirka tre år og er den ældste af fem søskende, der alle enten arbejder eller er i gang med skole eller uddannelse. Og det er netop hendes egen og endnu yngre generationer af nydanskere, der er løsningen på arbejdsløshedsproblemerne, mener hun.
– Når man kigger på de unge, ser det meget bedre ud, men i mine forældres generation er det sværere. Der er mange, der måske er nedslidte eller har det dårligt psykisk, fordi de er flygtet fra krig.
Men selvom hendes egen mor har svært ved at finde et arbejde lige nu, ser Rawan i den grad op til hende.
– Hun har været et kæmpe forbillede for mig. Det er hende, der har støttet os til at få en uddannelse, og hende, der har hjulpet os med lektier.