Annonce:
Annonce:

Glad Brostrøm: Vi får flere vaccinedoser ud af flaskerne

Sundhedsstyrelsen vil opjustere antallet af vacciner, danskerne kan modtage de næste par måneder, da det viser sig, at der kan trækkes flere doser ud af Pfizers flasker

De første danskere modtog søndag den længe ventede corona-vaccine.
Annonce:
Følg Politik

Hvis man er grundig nok med smørekniven, kan der tit blive til en ekstra Nutella-mad, når glasset synes tomt.

Nogenlunde samme praksis skal vaccine-personale på landets lægeklinikker, hospitaler og plejehjem tage i brug, når de de kommende uger og måneder skal tappe doser af Pfizer/Biontechs ampuller.

SSI-direktør: Ingen fik bivirkninger på første vaccinationsdag

Det viser sig nemlig, at der gemmer sig op til to ekstra doser pr. hætteflaske. Dermed er der altså op til syv i stedet for kun fem doser pr. flaske - eller op til 40 procent mere end det lovede indhold.

Søren Brostrøm. Foto: Mads Claus Rasmussen
Søren Brostrøm. Foto: Mads Claus Rasmussen

Glad Brostrøm
Den positive overraskelse står klar, efter landets regioner fra søndag har taget Pfizer-vaccinen i brug. Det får nu en glad Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, til at love et opjusteret tal for antal af vaccinerede danskere de næste måneder.

Annonce:

- Vi er opmærksomme på, at der er flere doser i ampullerne end de fem, som fabrikken skriver. Så længe man kan trække 0,3 milliliter op pr. dosis, må man gerne bruge færdig på hele ampullen. Det kan give op til syv doser. Man må bare ikke blande fra to ampuller, siger Søren Brostrøm.

- Vil det betyde, at vi kan opjustere antallet af vaccinerede over de næste måneder?

- Det vil det bestemt gøre. Vi var allerede opmærksomme på, at man kunne få ekstra doser ud på baggrund af Pfizers doser fra USA og har også allerede udgivet en vejledning om det. Men på det tidspunkt havde vi ikke fået vaccinen til Danmark endnu, som er produceret i Belgien. Vi var ikke sikre på, at det var de samme forhold som i USA. Men det lykkes derude, tyder det på, siger Søren Brostrøm.

Ifølge coronageneralen kræver den fulde udnyttelse af flaskerne 'lidt ekstra omsorg for ampullerne.'

- Det er dyre dråber, og vi vil gerne vaccinere så mange som muligt. Og det her betyder betyder bestemt, at vi vil nedjustere mængden for spild, og derfor vaccinere flere.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

Det var en glad Mette Frederiksen, der kort efter de første corona-vacciner var givet, holdt pressemøde.

100.000 i teorien
Indtil videre har sundhedsmyndighederne estimeret, at 250.000 danskere bliver vaccineret de første to måneder. Det tal er baseret på en udnyttelse af fem vaccinedoser pr. flaske. Hvis alle flasker gav hele syv doser, ville man kunne vaccinere ekstra 100.000.

Men sådan er regnestykket ikke i praksis:

- Der vil være flasker, hvor man måske kun kan hente seks doser - eller måske kun de fem, der er lovet. Og der vil være noget, der går til som spild. Så vi kan endnu ikke sige noget om, hvor mange ekstra vi kan vaccinere. Vi har jo kun været i gang en enkelt dag.

I går blev der ifølge SSI vaccineret 4788 personer baseret på første sending af vaccinen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: