Glad Venstre-løve: Et borgerligt Danmark

Venstres finansordfører ønsker DF tillykke

Vi har haft en svær valgkamp, siger Venstres Peter Christensen. (PR-foto).
Vi har haft en svær valgkamp, siger Venstres Peter Christensen. (PR-foto).

Venstres finansordfører Peter Christensen noterer sig, at danskerne vil have et borgerligt Danmark.

- Vælgerne har udskiftet Thornings regering efter historisk kort tid. Danskerne vil noget andet. Det, som de har sagt ja til, er efter min mening en politik, hvor man får gjort noget ved en ukontrolleret udlændingepolitik. Man vil have et fokus, som ikke kun er på den offentlige sektor, men også på hvordan man skaber vækst. Og så læser jeg også danskerne valg derhen, at der er nogle fokusområder, som skal styrkes. Det er sundhed og ældre - og det er i det felt, vi skal forhandle nogle løsninger. Og det kan vi også.

- Er du lettet i dag eller sørgmodig over at i tilsyneladende mister 12 mandater?

- Vi har fra starten sagt, at vi gerne vil tage ansvar. Og det er altså sværere end det modsatte. Jeg havde gerne set, at vi kunne begge dele. Både fastholde vores mandater og tage ansvaret. Sådan ser det ikke ud. Men vi tager ansvaret alligevel, hvis danskerne vil have det.

- Hvor stor en del af de tabte 12 mandater kan tilskrives de problemer, der har været omkring jeres formand?

- Det kan jeg jo ikke gøre op. Det som skete sidste sommer har fyldt meget i valgkampen og har selvfølgelig også haft betydning. Vi har haft en svær valgkamp, fordi vi har haft et svært budskab om, at der skal nogle reformer til for at få vækst i Danmark. Jeg konstaterer med glæde, at danskerne har sagt ja til et borgerligt Danmark - og så ønsker jeg Dansk Folkeparti tillykke med valget.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere