Grådkvalt barndomsven: Mads Holger ønskede mig god sommer i torsdags

Adam Falbert, der var nære venner med Mads Holger, er chokeret efter debattørens selvmord

Adam Falbert var meget nære venner med Mads Holger. (Foto: Peter Hove Olesen)
Adam Falbert var meget nære venner med Mads Holger. (Foto: Peter Hove Olesen)

De har været venner siden 1. G. De har festet sammen. Og de har lavet fælles forretning, blandt andet gennem Mads Holgers legendariske flyvende natklub, Klub Jet.

Men intet har kunnet forberede Mads Holgers nære barndomsven Adam Falbert på debattørens alt for tidlige død, efter han mandag begik selvmord.

Mads Holger er død

- Jeg er meget påvirket af det. Vi har været tætte venner i mere end tyve år og har fulgt hinanden i tykt og tyndt og bakket hinanden op i forskellige ting i livet, siger Adam Falbert, da Ekstra Bladet taler med ham oven på Mads Holgers død.

Chokeret

Ifølge Adam Falbert var han og Mads Holger meget nære venner og har holdt kontakten ved lige til det sidste.

Adam Falbert går i stå, da Ekstra Bladet beder ham fortælle, hvordan han vil mindes sin nu afdøde kammerat. Først efter flere øjeblikkes stilhed, kan en grådkvalt Adam Falbert fortsætte:

- Jeg savner ham. Jeg savner ham allerede. Jeg er meget chokeret over, at han har truffet den beslutning. Jeg synes, han havde så meget at byde på.

Mads Holger var bl.a. kendt fra det københavnske natteliv, hvor han deltog i og arrangerede fester for kultureliten. De senere år arbejdede Mads Holger dog primært som debattør, blogger og radiovært. (Foto: Joachim Adrian)
Mads Holger var bl.a. kendt fra det københavnske natteliv, hvor han deltog i og arrangerede fester for kultureliten. De senere år arbejdede Mads Holger dog primært som debattør, blogger og radiovært. (Foto: Joachim Adrian)
 

Så sent som torsdag i sidste uge talte de to gymnasievenner sammen, efter Mads Holger havde skrevet et humoristisk indslag om Roskilde Festival i Metroxpress. Men den 38-årige og finkulturelt anlagte levemand var ikke til at lokke med på Dyrskuepladsen.

Danskere i chok: Mads Holger var en stor karakter

Drømte om at blive politiker

Mads Holgers chef i chok: 'Der var meget få af hans slags'

- Jeg talte med ham senest i torsdags, efter jeg havde læst hans sjove kommentar i Metroxpress om Roskilde Festival. Og da jeg selv skulle derned og havde en ekstra billet, syntes jeg, det var sjovt at invitere ham. Men det takkede han nej til.  Så havde vi en kort, men hyggelig samtale og ønskede hinanden god sommer.

Det blev sidste gang, de to gymnasievenner talte sammen.

Fandt på skøre ting

Adam Falbert kan nu se tilbage på et venskab over mere end 20 år, der har budt på alt fra byture til fælles forretning.

- Jeg blev venner med ham på Falkonergårdens Gymnasium i 1993. Og så har vi sådan set været venner lige siden. Og med de forskellige ting, vi har lavet i livet, har vi holdt vores venskab intakt, siger Adam Falbert og fortæller, at også familien, herunder faderen Bent Falbert, der er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, kendte Mads Holger godt.

Kendisser er i sorg over Mads Holgers død

- Han er kommet i mit barndomshjem og kender min familie. Vi har rejst sammen, haft det sjovt sammen og lavet forretning sammen. Fundet på skøre ting sammen, lyder det fra Adam Falbert.

Falbert, der i dag er restauratør og tidligere har drevet natklubber i København, fortæller, at de to ofte er gået sammen om at drive projekter.

- Jeg har altid holdt meget af ham. Han havde mange gode ideer - lige fra at lave et natklubmagasin (magasinet Ping, red.) til en flyvende natklub (Klub Jet, red.) - så jeg har bakket ham op og støttet ham i mange af hans projekter gennem tiden.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-05 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller