Grafik: Forstå spillet om Grønland

Se interaktivt kort: Grønlandsk MF klar til mere amerikansk tilstedeværelse i Grønland

Hvad betyder det, at Donald Trump har sagt nej til at besøge Danmark i denne omgang?

Under mundhuggeriet om Grønland mellem Donald Trump og Mette Frederiksen gemmer sig et benhårdt magtspil om indflydelsen omkring Arktis.

Spillet omfatter mindste seks spillere. Grønland, Danmark, USA, Rusland, Kina og Rusland.

På kortet i denne artikel forsøger Ekstra Bladet på simpel vis at redegøre for nationernes placering i Grønland og Arktis.

 

Kort fortalt handler spillet om gode, gammeldags territoriale brydninger, som forstærkes af klimaforandringerne på geografien i området.

Inden for få årtier ventes det, at Nordpolen åbner for skibstrafik, så Rusland og Kina pludselig får adgang til det nordamerikanske kontinent.

Rusland opruster uden blusel på deres nordlige besiddelse. Dette ønsker USA at besvare, men det besværliggøres af Danmark, med hvem stormagten har aftalt ikke at åbne nye baser ud over Thule.

Med i konflikten skal også regnes spillet om opstilling af missilforsvar fra både russisk og amerikansk side.

Mette Frederiksen erkendte således også under sit besøg i Grønland, at øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland er 'uundgåeligt'.

Læg dertil et spil om Grønlands kommercielle potentiale, hvor også Kina blander sig.

Klar til mere USA
Mens stormagterne bryder, sidder Grønland tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål, som man havde håbet besvaret eller blot belyst under Donald Trumps nu aflyste møde med selvstyreformand Kim Kielsen og Mette Frederiksen.

Aaja Chemnitz Larsen (IA) sidder i Folketinget som et af to grønlandske mandater.

Hun ærgrer sig som mange andre grønlændere over mødets aflysning. Her havde hun håbet at få svar på, hvordan amerikanerne agter at opføre sig.

Særligt har luftfarten Grønlands interesse. Vil USA igen begynde at bruge grønlændere til at service Thule-basen? Og vil USA investere i renoveringen af atlantlufthavnen i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)?

- Når den grønlandske regering siger, at Grønland er 'open for business, but not for sale', så ligger der et kæmpe diplomatisk arbejde efter den her udskydelse, så vi sikrer, at der bliver lagt låg på alle de her ting.

- USA har de seneste år taget egne interesser først. Det er vigtigt, at hvis man vil operere i Grønland, så skal man gøre det på de præmisser, der er fra grønlandsk side.

- Hvor kan du se for dig, at Grønland kan komme USA i møde?

- Jeg er ikke afvisende over for en flådebase. Det må bare ikke ske hen over hovedet på folk, som vi oplever det med Thule-basen. Der er ingen grønlændere deroppe. Der er ingen praktikpladser til grønlændere. Det har kostet den grønlandske kasse 200 millioner kroner om året, at man har ændret servicekontrakten.

- Så principielt er der i dine øjne ikke noget til hinder for en amerikanske oprustning i Grønland?

- Hele den her proces (mundhuggeriet mellem Frederiksen og Trump, red.) har været kaotisk, men det har måske skabt en større diplomatisk krise mellem Danmark og USA end mellem USA og Grønland. Jeg ser Grønland på bundlinjen som et styrket Grønland, fordi vi har fået en øget opmærksomhed, og vi har fået tilkendegivet den amerikanske interesse. Og at Grønland er værdifuldt - både i sig selv og for Rigsfællesskabet, siger Aaja Chemnitz Larsen.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere