Grønlændere i fælles front: Glem det Donald

Ikke en af de grønlændere, som Ekstra Bladet mødte på gaden i Nuuk vil sælge deres land til USA

- Det er faktisk bare en stor ejendomshandel. Idéen om et køb af Grønland er tydeligt mere realistisk for Donald Trump end grønlænderne selv. Video: AP

NUUK, GRØNLAND (Ekstra Bladet): Donald Trump får en iskold skulder af grønlænderne.

Ekstra Bladet har i samarbejde med Mediehuset Sermitsiaq.AG været på gaden i den grønlandske hovedstad Nuuk for at høre, hvad de lokale grønlændere tænker om den amerikanske præsidents våde drøm om – på typisk Trumpsk vis – at købe hele landet. Sikkert for en slik.

Et ønske, som præsidenten natten til mandag har bekræftet - omend han nu sår tvivl om, hvorvidt han overhovedet kommer på statsbesøg til Danmark i september.

Pavia Rasmussen på havnen i Nuuk. Blot en af et flertal af grønlændere, som ryster på hovedet over Donald Trumps ønske om at købe Grønland. Foto: Leiff Josefsen
Pavia Rasmussen på havnen i Nuuk. Blot en af et flertal af grønlændere, som ryster på hovedet over Donald Trumps ønske om at købe Grønland. Foto: Leiff Josefsen

Foto: Ritzau Scanpix Politik - 18. aug. 2019 - kl. 22:57 Trump bekræfter interesse i Grønland

Se også: Mette Frederiksen forventer stadig besøg af Trump

Statsminister Mette Frederiksen slår på linje med flere lokale grønlændere fast overfor Ekstra Bladets udsendte reporter på havnen i Nuuk, at 'Til Salg'-skiltet ikke er  oppe.

- Som landsstyreformand Kim Kielsen allerede har sagt, så det ikke kan misforståes: Grønland er ikke til salg. Jeg kan ikke sælge Grønland, for Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk!

--------- SPLIT ELEMENT ---------

John Eldevig: Langt væk fra virkeligheden

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
 

– Det viser bare, hvor langt væk fra virkeligheden han er, når han tror, at han bare kan købe et land. Han tænker ikke på, hvad folk selv har lyst til. Som med alt andet med Trump, så er det bare penge det hele.

– Jeg mener ikke, at det kan komme på tale at løsrive sig fra Danmark og i stedet knytte tættere bånd til USA. Jeg synes, det er bedre, hvis vi bliver selvstændige, fri fra både Danmark og USA og klarer os selv. Det er først på sigt, men vi tager den tid, det tager.

– I mine øjne har Grønland ikke en pris. Vi skal kunne klare os selv... Det kræver en mentalitetsændring, at komme ud af den offerrolle, som vi er blevet ret gode til.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Louise Nielsen: Det gør ondt

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
 

– Det synes jeg aldeles ikke om. Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skulle gå tilbage til at blive til en koloni igen. Jeg ser ikke en mulighed lige nu for at komme tættere på USA. Måske senere, hvis der kommer aftaler på bordet, så kan det diskuteres igen.

– Alt har vel en pris, men det gør ondt at blive betragtet som en handelsvare, når vi er et frit folk, der lever i et selvstyre.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Martha Thorleifsen: Trump har et forfærdeligt ry

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
 

– Grønland skal ikke købes af USA, fordi Trump har et forfærdeligt ry. Jeg aner ikke, om vi kunne nærme os dem, hvis vi løsrev os fra Danmark, men jeg synes ikke, at man kan sætte en pris på Grønland.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pavia Rasmussen: Det er helt udelukket

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
 

– Jeg kan ikke se for mig, at USA køber Grønland. Det virker også langt ude, at den udmelding kommer, når vi er midt i en selvstændighedsdiskussion. Det passer ikke til.

– Jeg kan ikke forestille mig, at vi knytter os tættere til USA, selv hvis vi frigør os fra Danmark.

– Hvis vi kan benytte vores store, uudnyttede ressourcer fornuftigt, så er der ingen grund til at bekymre sig om fremtiden. Trump behøver ikke at overveje en pris. Salg er udelukket.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Peter Barfoed: Ikke med deres indianer-historie

Foto: Leiff Josefsen
Foto: Leiff Josefsen
 

– Jeg synes, det er totalt uinteressant. Ikke mindst for Grønland.

– Jeg hørte dansk radioavis, og der snakkede geolog Minik Rosing om, at der ville blive Alaska-tilstande, hvor der kommer en masse mennesker ind for at starte minedrift meget hurtigt, så grønlændere lige så hurtigt kommer i mindretal. Og med deres historie med indianere, tror jeg ikke, det kan være i grønlændernes interesse.

– Grønland er ikke til salg. Man vil jo helst slippe for bloktilskuddet, hvis det kunne lade sig gøre, men det kan det ikke. Det er jo i sig selv en pris. Man har også snakket om, at vi skal tale mere engelsk end dansk, men vi snakker stadig dansk.

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere