Grønland: 'Hader du danskere, eller er du racist'?

Grønlandsk power-par vil stoppe 300 års dansk overherredømme på Arktis: Grønlændere bliver diskrimineret i eget land, mens danskere favoriseres

Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark, og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson
Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark, og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson

Foto: /ritzau/Shutterstock Plus INFOGRAFIK: Kongeriget kan skrumpe 98 procent

NUUK (Ekstra Bladet): Nationalister. Trump-kampagne. Xenofober.

Tillægsordene står i kø i den grønlandske valgkamp. En del af dem er rettet mod ægteparret Broberg, som indtil for nylig kun var kendte for deres roller i Grønlands erhvervsliv.

Hun som karrierekvinde med titler som økonomidirektør og bestyrelsesmedlem på cv’et.

Ham som energisk iværksætter, pilot og erhvervsmand.

Nu vil begge i Landstinget og fører sammen en højprofileret kampagne. Målet er at få kappet det historiske bånd til Danmark.

Parret er veluddannede – blandt andet fra CBS og SDU i Danmark – og så har de med kravet om folkeafstemning og en køreplan for løsrivelse fra Danmark ’kapret’ det lille ’Partii Naleraq’. Før henvendte partiet sig mest til fiskere, fangere og ufaglærte i Grønlands yderområder.

– Vi er slet ikke politikere. Vi har aldrig været medlem af et parti før. Vi er heller ikke nationalister. Vi er patrioter, forklarer Malene Broberg (38) i køkkenalrummet højt over lystbådehavnen i Nuuk, mens Pele Broberg (45) har TV2 i røret. 

De vil have ham igennem på News i debat med fire danske folketingspolitikere hos tv-stationens politiske redaktør.

Ægteparret Broberg var helt ukendte i grønlandsk politik for en måned siden. Her kysser de efter en ophedet TV-debat om løsrivelse med landsstyreformand Kim Kielsen (i baggrunden med blå anorak) og de øvrige toppolitikere. Foto: Jonas Olufson
Ægteparret Broberg var helt ukendte i grønlandsk politik for en måned siden. Her kysser de efter en ophedet TV-debat om løsrivelse med landsstyreformand Kim Kielsen (i baggrunden med blå anorak) og de øvrige toppolitikere. Foto: Jonas Olufson
 

 

Lokket med kvinder og kaffe
Partii Naleraq blev stiftet for fire år siden af den tidligere landsstyreformand, Hans Enoksen, der smækkede med døren til det store regeringsparti Siumut.

Indtil cirka et halvt år før valgudskrivelsen havde Broberg-parret aldrig mødt Hans Enoksen. Han anede intet om deres plan om en folkeafstemning, forklarer de.

Men Malene Brobergs private kvindenetværk var begyndt at diskutere politik. Efterhånden blev det mere alvorligt.

– Vi vil gerne arbejde for, at vi bliver ved med at tale grønlandsk. Vi er opvokset i den tid, hvor alt skulle være dansk. Mine ældste søskende snakker kun dansk, og det samme gør næsten alle mine fætre og kusiner. De fleste er flyttet til Danmark, fordi de ikke føler, at de har en plads her, når de ikke kan grønlandsk.

– Efter jeg selv har fået børn, tænker jeg over, hvad vi skal give videre, forklarer hun om tankerne, der skød frem blandt kvinderne i Grønlands hovedstad.

– Vi var ikke en politisk organisation. Men vi ville gerne være et selvstændigt land. Så tænkte vi over, hvad det ville kræve. Vi var nødt til at have en leder, som tror på det og viser vejen.

– Vi vidste, at vi ikke ville blive hørt i de to store partier. Vi skulle finde et mindre parti. Hans Enoksen havde et nyt parti. Så vi inviterede ham hjem til os på kaffe.

Tidligere landsstyreformand Hans Enoksen blev nøje udvalgt af ægteparret Broberg. Foto: Jonas Olufson
Tidligere landsstyreformand Hans Enoksen blev nøje udvalgt af ægteparret Broberg. Foto: Jonas Olufson
 

Pele Broberg (PB): – Mens vi snakkede, stillede jeg ham et direkte spørgsmål: Hader du danskere, eller er du racist? Så snart det handler om selvstændighed, så er det jo noget med, at man ikke kan lide danskere. Den der xenofobiske holdning man altid sætter på folk, der vil have selvstændighed.

Enoksens svar var tilfredsstillende – og alle delte den samme frustration over, at ingen partier arbejdede hårdt nok for en selvstændig stat.

– Har I selv følt jer diskrimineret, fordi danskere kom foran i køen?

Begge nikker.

Malene Broberg (MB): – Ja, det har jeg oplevet. Det oplever jeg stadigvæk. Det er både følelsesmæssigt men også det, som man kan se, der ikke er...

Hendes mand afbryder: – Jeg tror, man skal passe på med sine personlige oplevelser.

– Men du sad også og nikkede, da jeg spurgte. Hvordan har du oplevet det?

PB: – Vores oplevelser er sådan set underordnet. Men vi har mange venner, som har oplevet det. Vi har eksempelvis en ven, som ansøgte om at blive afdelingschef i Ministeriet for Infrastruktur. Han har blandt andet arbejdet med infrastruktur i mange år. Stået for logistisk koordinering i landet – og står stadig i dag for en meget stor del af infrastrukturen.

Se også: Grønlandsk partileder vil udrense danskere

– Men han blev vraget til fordel for en fra Danmark, der havde en bachelor i socialvidenskab. Han blev ansat af nogle, som kun kunne vurdere, hvad der ser godt ud på papiret og ikke ud fra reelle kompetencer.

– Så grønlændere bliver forbigået til fordel for andre, som ikke har bedre kompetencer?

– Det giver ikke mening, at de ansætter på den måde, som de gør. Jeg skal ikke udelukke, at der nogle gange sker fornuftige ansættelser.

FAKTA: Uddannet i Danmark

 

Ægteparret Broberg bor i Nuuk med deres to børn på 10 og 11 år.

Pele Broberg: Uddannet hos SAS og har i knap 20 år fløjet for Air Greenland med afstikkere til FN og Røde Kors i Afghanistan og Afrika. HD i international afsætning fra CBS i Danmark. Har startet flere selskaber og siddet i en række bestyrelser. Siden februar embedsmand i departementet for Handel og Erhverv.

Malene Broberg: Regnskabschef i Grønlands største private detailkæde, tidligere økonomidirektør og regnskabschef i Grønlands Lufthavne. Indtil valgudskrivelsen i bestyrelsen for det nationale teleselskab. HD i regnskab fra SDU.

Begge har boet i Danmark under deres studier – hvor de også har familie.

Pele Broberg er født i København af en dansk mor, som selv er opvokset på Grønland. Kort efter kom han til Nordgrønland, hvor han havde sin opvækst kun afbrudt af et folkeskoleår i København.

Malene Broberg er født og opvokset i Nuuk. Da hun var omkring 20 år, læste hun et år i Aarhus. Næsten hele hendes familie bor i Danmark.

– I bliver beskyldt for at puste til fremmedhadet, blandt andet fordi I kun vil have hjemmehørende grønlændere i bestyrelsen for Selvstyrets selskaber?

MB: - Vores sprog dør, hvis ikke vi værner om det og giver det videre til vores børn. Men så bliver vi stemplet som danskerhadere eller xenofober. Vi vil og kan godt tale dansk. Det kan vores børn også.

- Hvor mange år skal jeg bo på Grønland, før jeg må komme i bestyrelsen for en selvstyreejet virksomhed?

MB: – Der er jo i de selvstyreejede virksomheder lavet regler for, hvornår du er ’lokal’. Jeg tror, det er fem år. Eller hvis du har en grønlandsk samlever eller vist vilje til at integrere dig.

– Kan I som selvstændigt land opretholde den samme levestandard som i dag?

PB: – Hvis vi forsætter den nuværende drift bliver det svært i Nuuk. Men resten af kysten kommer ikke til at mærke meget til det. Hvis det ender med den hårde exit, hvor bloktilskuddet (3,7 mia. årligt fra Danmark, red.) stopper fra dag ét, så er det grundlæggende et spørgsmål om at tilpasse sig. 

PB: – Rigsfællesskabet er ikke noget, som vi grønlændere har være med til at lave. Det er en ren dansk opfindelse. Hvis Rigsfællesskabet var ligeværdigt, så havde vi - og ikke Danmark - højhedsretten over Grønland. Så var det frivilligt for os at sige: Det er okay, I fører udenrigspolitik for os. Det er okay, I styrer Fødevarestyrelsen. Det ville være ligeværdigt. Men når noget er pålagt, så får man lyst til et opgør.

Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson
Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson

 

 

– Hver tredje grønlænder under 18 år er blevet seksuelt misbrugt. Hvordan får børnene det bedre i et selvstændigt og måske fattigere Grønland?

PB: – Effekterne af koloniseringen er, at rigtig mange spørger: Hvem er jeg? Dem har vi rigtig mange af her i landet og også i Danmark. For hvis jeg ikke kan grønlandsk - og jeg ikke er dansk, hvad er jeg så? Det kæmper rigtig mange med. Selvstændighed vil give identitet for mange.

– Hvis ikke selvstændigheden giver økonomisk fremgang - men det modsatte - så bliver det endnu sværere for de her børn?

PB: – Det er ikke et spørgsmål om penge. Selve snakken om, hvad man kan gøre for børnene, har ikke noget med selvstændighedsdebatten at gøre. Nu har vi hørt det samme år efter år, siden vi fik selvstyreloven. 75 procent af befolkningen ønsker selvstændighed, men det næste skridt mangler.

– Hvor meget betyder frygten for at miste bloktilskuddet fra Danmark?

PB: Ekstremt meget. Alle, der hører Lars Løkke, tænker, at skal vi måske bare affinde os med, det han siger. Opgive det fordi alle siger, at det går ud over levestandarden - og at vi ikke kan klare os. Derfor er der mange, som ikke tør.

Aborttallet er tårnhøjt i Grønland. Der foretages flere aborter, end der fødes børn.  Elektroniske babydukker skal lære de unge, hvor stort et ansvar, det er at passe et spædbarn. Foto: Jonas Olufson Politik Her er flere aborter end fødsler

1 af 5 Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark, og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson
2 af 5 Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark, og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson
3 af 5 Tidligere landsstyreformand Hans Enoksen blev nøje udvalgt af ægteparret Broberg. Foto: Jonas Olufson
4 af 5 Ægteparret Broberg var helt ukendte i grønlandsk politik for en måned siden. Her kysser de efter en ophedet TV-debat om løsrivelse med landsstyreformand Kim Kielsen (i baggrunden med blå anorak) og de øvrige toppolitikere. Foto: Jonas Olufson
5 af 5 Nu er det op til vælgerne. Pele og Malene Broberg har planen klar: Vejledende folkeafstemning om Grønlands løsrivelse til næste år. Derefter skal Selvstyret forhandle med Danmark, og allerede i 2021 kan grønlænderne ved en ny afstemning løsrive sig helt fra kongeriget. Foto: Jonas Olufson
465 kommentarer
Vis kommentarer