Annonce:
Annonce:

Grønlandsk veteranpolitiker er død

Otto Steenholdt, der har stiftet det liberale parti Atassut i Grønland, er gået bort. Han blev 80 år

Annonce:
Følg Politik

Det grønlandske landsting, Inatsisartut, afholder et minuts stilhed torsdag til minde om politiker Otto Steenholdt, der er gået bort, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det er langt til Slotsholmen i København, når man er vokset op i en bygd med kun 10 huse og 60 indbyggere på en isoleret ø i Østgrønland.

Otto Steenholdt var født i bygden Qeqertarsuatsiaq ved Aasiaat i Grønland og blev læreruddannet i Vordingborg. Men det var hans politiske virke, der prægede hans liv.

I 1971 blev Otto Steenholdt valgt til Grønlands Landsråd, hvor han fem år senere var med til at stifte det liberale parti Atassut som modvægt til det socialdemokratiske Siumut.

Året efter blev han valgt til Folketinget. Det blev til 22 år i Folketinget, og Otto Steenholdt er dermed den grønlandske politiker, der har siddet længst.

For sit lange politiske virke har han også modtaget Dronningens ridderkors af 1. grad og fortjenstmedaljen Nersornaat i sølv og guld.

For fem år siden udgav Otto Steenholdt sine erindringer i bogen 'Strejflys over mit liv'.

I september 2016 fejrede Otto Steenholdt sin 80-års fødselsdag i sit hjem i Klarup nær Aalborg med sin hustru Hanne, deres to sønner og fem børnebørn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: